Basketball bringer eleverne tættere sammen
Anledningen var Herlufsholm Skoles årlige internationale basketballturnering. Det var i år syvende gang, skolen lagde faciliteter til turneringen, som tiltrækker elever fra lande som Tyskland, England, Frankrig, Schweiz og selvfølgelig Danmark. Gæsterne ankom i løbet af fredagen, og henover weekenden blev der spillet i alt 34 kampe inden de sidste forlod Herlufsholm igen mandag morgen.
Sport hjælper venskaber på vej
Bag turneringen står Herlufsholms fritidsafdeling, der til dagligt tilbyder skolens mange dag- og kostelever omkring 50 forskellige aktiviteter. Samuel Veng Sieck har planlagt begivenheden siden sidste års arrangement og har weekenden igennem sørget for, at kampplanen er forløbet som planlagt. Og der skal en del til, når så mange elever skal involveres. Heldigvis er skolens elever gode til at hjælpe – de filmede til livestreaming så venskabsskolerne kunne følge kampene live hjemmefra, de opdaterede Instagram løbende, fungerede som hjælpere under kampene og støttede både egne og gæster under de mange kampe.
Selvom basketball danner rammen om weekenden, så er det især venskaberne eleverne imellem, som kommer i fokus. Herlufsholms elever skal fungere som gode værter samtidigt med, at de står sammen i turneringen og ønsker at vinde. ”For mig er det sådan en weekend, der gør det hele værd. Den måde eleverne engagerer sig på er inspirerende. Skolen bringer mange forskellige nationaliteter sammen og sport forener dem. Eleverne danner venskaber på tværs af skoler og landegrænser. Vores elever samles som en enhed. De er alle sammen til stede i hallen, hører sammen og bakker holdet op. Man kan virkelig mærke, at sport er en passion, og at alle – både elever og gæster – går op i det”, fortæller Leder af den ekstraskolære afdeling Jacob Normann.
Der var også rigelig tid til at hygge med nye venner. Lørdag aften bød nemlig på en særlig NBA café, hvor der blev serveret sodavand og snacks. I de mere uformelle omgivelser kunne eleverne lære hinanden bedre at kende, få nye venner og få trænet deres engelskkundskaber.
En helt utrolig finale
Søndagen bød på kvartfinaler, semifinaler og nogle helt utrolig spændende finaler.
Eleverne var opdelt i en drengeliga og en pigeliga, og Herlufsholm fik kæmpet sig til en plads i begge finaler. For pigernes vedkommende skulle Herlufsholm spille mod Beau Soleil, og for drenges vedkommende blev finalen spillet mod den tyske skole Schule Schloss Salem. Der var kamp til allersidste sekund i begge kampe.
Jacob Normann fortæller: ”Til pigernes finale var Herlufsholm bagud med 2 point, da der manglede to sekunder af kampen. Rose Marie Benedicte Schnor fra Herlufsholm skyder i sidste sekund fra 3 points linjen og scorer, så Herlufsholm vinder finalen med 1 point. Hele salen gik amok i jubel. Det var fantastisk!”
En flot sejr til Herlufsholms piger, men også drengene spillede godt selvom de måtte se eleverne fra Salem løbe med sejren. ”Drengefinalen var ligeså spændende. Den endte 21-21 og måtte i omkamp. Den blev afgjort ti sekunder før tid, hvor en spiller fra Salem scorede de to afgørende point på straffekast. Spændingen var der lige til det sidste”, fortsætter en stolt Jacob Normann.
Søndag aften blev brugt på en afsluttende ceremoni, hvor der var plads til at hygge sig oven på en veloverstået og spændende turnering. Nu kan eleverne så tilfreds se frem til næste års basketballturnering, som bliver d. 3.-4. februar.
Følgende skoler deltog:
- Herlufsholm Skole
- Sorø Akademi
- Schule Schloss Salem (Tyskland)
- Ermitage International School of France (Frankrig)
- Beau Soleil (Schweiz)
- Landheim Schondorf (Tyskland)
- Gordonstoun (England)
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Herlufsholm Skole og Gods
Herlufsholm blev grundlagt i 1565 af Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye, der ønskede en skole for egnede og motiverede unge mennesker.
Skolen er i dag Danmarks største kostskole og tilbyder foruden enhedsskolen fra 6. klasse til 3.g også den internationale studentereksamen IB.
Herlufsholm har ca. 630 elever, hvoraf de 290 er kostelever.
Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Undervisningsministeriet rangerer igen Herlufsholm som Danmarks bedste gymnasium målt på trivsel26.2.2025 13:47:21 CET | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriets årlige, nationale trivselsmåling er netop blevet offentliggjort. Den viser, at Herlufsholm ved Næstved igen i år er det bedste gymnasium i Danmark målt på elevernes sociale trivsel og faglighed. På fire ud af seks indikatorer indtager Herlufsholm placeringen som landets bedste gymnasium.
Fremtidens energikilder forelagt nutidens elever24.1.2018 14:20:27 CET | Pressemeddelelse
Under overskriften ”Hvor får vi energien fra?” besøgte tre eksperter inden for henholdsvis olie og skiffergas, vindenergi og atomkraft Herlufsholm Skole for at præsentere og debattere Danmarks nuværende og fremtidige energikilder med skolens elever i 1. og 2.g.
Første skoledag på Herlufsholm8.8.2017 11:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Der var store smil på de fleste ansigter, da Herlufsholm tirsdag morgen tog imod de nye elever til både grundskole og gymnasium. Præcist kl. 8.05 stod deres lærere klar med skilte foran den gamle klosterbygning, og mens eleverne ventede på, at alle fandt deres respektive klasser, kunne de fremmødte se deres nye kammerater an.
Eleverne tager ansvar for naturen10.6.2017 10:53:41 CEST | Pressemeddelelse
Mens de ældre elever fokuserer på deres prøver og eksaminer, så tog 7. årgang på Herlufsholm arbejdstøjet på lørdag d. 10. juni og gik ud i skolens grønne områder for at samle affald.
Eleverne fremviser Herlufsholm1.6.2017 14:14:23 CEST | Pressemeddelelse
To elever byder indenfor på Herlufsholm, når skolen og Næstved Turistforening i juli og august arrangerer rundvisninger for turister og nysgerrige borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum