Små byfornyelsesprojekter virker, hvis de indgår i en kommunal strategi

Kommunerne har adgang til en række statslige midler til byfornyelse, der skal forbedre boliger og udvikle udsatte byområder. En af udfordringerne for kommunerne er at få en større og varig effekt, selvom midlerne er små og tidsbegrænsede. Det viser en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København, der undersøger kommunernes erfaringer med byfornyelse i perioden 2004-2013.

Men ifølge seniorforsker Jesper Ole Jensen, som står bag rapporten, kan selv små midler få stor effekt, hvis kommunerne udarbejder en samlet strategi for, hvad man vil opnå med byfornyelsen.

”De små projekter og de små tilskud kan have stor betydning, hvis de hægtes op på en retning og en vision for lokalområdet. Byfornyelsen skal ideelt set være værdiskabende for lokalsamfundet og kommunen som helhed. Tilskud, der fx gives til nedrivning eller istandsættelser af bygninger, skal ikke ses som et tilskud til den enkelte ejer, men som et tilskud til lokalsamfundet, fordi det enkelte projekt er med til at løfte et område og dermed skaber en lokal værdi”, siger Jesper Ole Jensen.

Stort potentiale for at styrke byfornyelsen

SBi’s rapport viser, at der siden 2003 har været stigende interesse for byfornyelsesmidlerne. 73 procent af alle kommunerne anvendte byfornyelsesmidler i perioden 2010-2013.

Det er dog langt fra alle kommuner, der har udarbejdet en strategi for byfornyelsen, viser undersøgelsen fra SBi. Kun omkring en tredjedel af de mest aktive og erfarne kommuner har formuleret en samlet strategi for de forskellige byfornyelsesordninger, de har til rådighed. Lidt flere – omkring halvdelen af de mest aktive kommuner – har formuleret en strategi for de enkelte ordninger.

”Uden en strategi risikerer man at bruge midlerne ad hoc, og dermed mindskes chancen for at udnytte den synergieffekt, der kan opstå, når man klarlægger, hvordan midlerne skal spille sammen. Kommunerne har stort potentiale for at styrke deres byfornyelsesindsats med en strategisk tilgang”, siger Jesper Ole Jensen.

Vellykkede indsatser

Der findes dog mange eksempler på kommuners vellykkede strategiske byfornyelsesindsatser. Rapporten peger bl.a. på, at nogle kommuner vælger at koncentrere flere typer midler i et udvalgt geografisk område. En anden tilgang er at lade midlerne fokusere på udvalgte temaer så som bevaring, kondemnering eller energibesparelser.

Jesper Ole Jensen fremhæver desuden vigtigheden af at engagere de lokale borgere i byfornyelsesindsatserne.

”Byfornyelsen kan være med til at løfte et lokalområde, men det kan ikke løse alle problemerne i et område. Det er vigtigt at koble en ’top-down’- og ’bottom-up’-tilgang, hvor de lokale borgere også engagerer sig i indsatsen. Det er vigtigt for at forankre forandringerne i lokalområdet på den anden side af byfornyelsen. Byfornyelsen skal ideelt set bruges til at generere en videre lokal indsats, hvor de private selv fortsat investerer i lokalsamfundet”, siger Jesper Ole Jensen.

Eksempler på positive effekter fra byfornyelsesindsatserne er bl.a., at de pågældende områder er gjort mere attraktive, at beboere og de erhvervsdrivende er blevet stolte over deres lokalområde, at indbyggertallet er øget og det lokale butiksliv styrket.

Stort ønske om kompetenceudvikling

En klar strategi er altså vigtig for at opnå større effekt af byfornyelsen, men det kræver også ressourcer. SBi’s rapport peger på, at kommunerne oplever, at det kan være tidskrævende at administrere de forskellige typer midler. Det kan også være en udfordring at engagere bygningsejere og andre lokale i byfornyelsesindsatserne. Ofte hviler byfornyelsesopgaverne på enkelte medarbejdere, som måske har indgående erfaring på området, men for lidt tid til rådighed. I andre tilfælde har de medarbejdere, der sidder med byfornyelse, begrænset erfaring med at bruge de forskellige puljer.

”Vores undersøgelse viser, at der er et stort ønske om kompetenceopbygning, mere enkle vejledninger og større vidensdeling. Det er både et ønske internt i kommunen og blandt de lokale bygningsejere, som har mulighed for at indgå i byfornyelsesprojekterne”, siger Jesper Ole Jensen.

Inspiration til kommuner

Rapporten gennemgår en række eksempler fra kommuner, der på forskellig vis har arbejdet strategisk med brug af midlerne. Kommuner kan bruge rapporten som inspiration til at styrke deres strategiske tilgang til byfornyelse.Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på baggrund af rapporten udgivet en pjece om strategisk byfornyelse med modeller for og eksempler på strategisk byfornyelse.

Læs hele rapporten ’Kommunernes strategiske brug af byfornyelsen’ (SBi 2016:22) på www.sbi.dk/strategisk-byfornyelse

Læs pjecen ’Strategisk byfornyelse – Inspiration til kommuner’ på https://www.trm.dk/da/publikationer/2016/strategisk-byfornyelse

FAKTA

Om undersøgelsen

SBi’s rapport bygger på en registerbaseret kortlægning af kommunernes brug af byfornyelse over en 10-årig periode fra 2004 til 2013, interviews med udvalgte kommuner om deres erfaringer med midlerne samt en survey blandt landets kommuner om brugen af byfornyelsesmidlerne. Rapporten er udarbejdet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som hører under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Elementer i strategisk byfornyelse

SBi-rapporten peger på en række forskellige måder at arbejde strategisk med byfornyelsen på:

• At knytte byfornyelsen op på den overordnede planlægning i kommunen, så midlerne benyttes i sammenhæng med kommuneplanen eller andre planpolitikker.
• At kombinere forskellige midler og finansieringsformer i samme geografiske område og med aktiv deltagelse fra lokale aktører for dermed at skabe synergi mellem de ofte begrænsede midler.
• At vælge et specifikt tematisk fokus i brugen af midlerne, fx med særlige politikker for brug af midlerne, så som bevaring, energibesparelser eller kondemnering.
• At formulere eksplicitte strategier for anvendelse af byfornyelsesmidlerne, hvor ovennævnte temaer indarbejdes, hvilket styrker en operationalisering af den strategiske indsats

Seks gode råd til kommunerne

1. Lav en vision og en strategi for byfornyelsesmidlerne.
2. Skab sammenhæng med øvrige planer, herunder kommuneplanen.
3. Samarbejd på tværs af forvaltninger.
4. Engagér lokale borgere, erhverv og foreninger.
5. Opsøg ekstern medfinansiering fra fx fonde, private investorer og foreninger.
6. Sørg for kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere.

Kommunernes byfornyelsesredskaber

Kommunerne har overordnet set tre typer statslige byfornyelsesredskaber til rådighed til at forbedre udsatte og nedslidte boliger og byområder. Midlerne forudsætter i forskellige omfang, at kommunerne skal bidrage med medfinansiering.

Områdefornyelse

Formålet er at forbedre nedslidte byområder og boligområder med sociale problemer. Støtten kan fx gå til fornyelse af veje, torve og pladser, til nye kultur- og forsamlingshuse og sociale og kulturelle aktiviteter.

Bygningsfornyelse

Formålet er at skabe velfungerende boliger og boligområder. Støtten går fx til istandsættelse og nedrivning af boliger, forbedringer af offentlige bygninger, ombygning af tomme erhvervsbygninger, opkøb af nedslidte ejendomme og etablering af fælles friarealer og fælleslokaler.

Pulje til landsbyfornyelse

Formålet er at forskønne bygninger og rydde op i de mindre byer og landdistrikter. Midlerne kan fx gå til istandsættelse eller nedrivning af nedslidte boliger, nedrivning af erhvervsbygninger, hvor erhvervet er nedlagt, fjernelse af skrot og affald på boligejendomme og kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme.

Regler, ansøgningsskemaer og vejledninger om byfornyelse: www.uibm.dk/arbejdsomrader/byfornyelse

Information om Pulje til landsbyfornyelse: www.erhvervsstyrelsen.dk/pulje-til-landsbyfornyelse

Byfornyelse øger private investeringer

En SBi-undersøgelse af 1.120 bygningsejeres private investeringer som følge af områdefornyelse i perioden 2006-2010 viser, at de offentlige investeringer motiverer de private bygningsejere til også at investere i forbedringer af deres bygninger. For hver offentlig krone, der blev brugt til områdefornyelse, brugte de private bygningsejere i gennemsnit 3,5 kroner. Ser man isoleret på de mindre byer, skabte hver investeret krone i områdefornyelsen mere end fem gange så store følgeinvesteringer. (Kilde: SBi 2015:13 ’Private følgeinvesteringer ved byfornyelse’).