Patienter og sundhedspersonale efterlyser ikke-religiøse samtaler om sorg og tab - forsker og chefjordemoder har udviklet filosofisk dialogværktøj

Jordemødre, læger og sygeplejersker ser en stigende tendens til, at familier ønsker, at det døde foster eller døde barn anerkendes for sit liv eller eksistens, selv om livet var kort. På samme tid oplever mange forældre, at der en større eksistentiel krise forbundet med tabet. Familier i sorg har brug for eksistentielle samtaler om meningen, når livet føles så meningsløst. Det oplever alle sig ikke klædt på til og henviser ofte til en hospitalspræst. Præsten er dog ikke altid en løsning. Der kan være brug for andet, f.eks. for de ikke-religiøse eller som supplement til præsten.

Derfor har filosofiprofessor Finn Thorbjørn Hansen, Aalborg Universitet sammen med chefjordemoder Sandra Bang-Schnack, Aalborg Universitetshospital udviklet et dialogværktøj ved navn ’Åndehullet’, som er ved at blive afprøvet på Fødegangen på Aalborg Universitetshospital. Åndehullet skal igangsætte ikke-religiøse samtaler mellem en læge, jordemoder eller sygeplejerske og forældre om meningen med tilværelsen. Det er udformet med inspiration i brætspil og skal hjælpe forældre, der er ramt af sorg efter at have mistet et barn i forbindelse med en fødsel.

”Det handler om, hvordan man kan mødes omkring de store eksistentielle spørgsmål på en måde, der hverken er religiøs, behandlingsorienteret eller terapeutisk. Meningen med spillet er at skabe rammer for forundringsfællesskaber og mellemmenneskelige samtaler. Ikke kun mellem omsorgsprofessionelle og patienter og pårørende, men også mellem patienter og pårørende, når de er vendt hjem fra hospitalet,” siger Finn Thorbjørn Hansen.

Finn Thorbjørn Hansen har mange års erfaring med forskning i filosofisk vejledning på Institut for Kommunikation og Psykologi. Åndehullet er en del af projektet: ’Kultur og eksistens - til familier i sorg’. Det indgår i en større udviklingsindsats ved navn ’Patientnær Kunst og Kultur’, som handler om at inddrage kunst og kultur som en del af sundhedsarbejdet. På Fødegangen oplever man nemlig en efterspørgsel efter en samtalepraksis, der kan hjælpe sorgramte forældre med at tale om de eksistentielle spørgsmål og temaer med inspiration fra kunst, kultur og natur. Det er der nu blevet en mulighed for med ’Åndehullet’

Har brug for at nogle tør tale om sorg og tab
Sorgramte forældre tilbydes altid en efterfødselssamtale med en jordemoder og ofte også med en fødselslæge. De har også adgang til at tale med en hospitalspræst, men nogle vælger ikke at tage imod tilbuddet pga. det religiøse aspekt. Der er også mulighed for at få psykologhjælp via henvisning fra den praktiserende læge, når man er udskrevet fra hospitalet. Men for de sorgramte findes der i dag ikke et sted for den eksistentielle samtale.

”Vores jordemødre, sygeplejersker og andet sundhedspersonale kan få spørgsmål, der rækker ud over det sundhedsfaglige. De vil gerne være bedre klædt på til at kunne imødekomme behovet hos mødre og fædre, der har brug for at snakke mere grundlæggende om liv og død og meningen med tilværelsen,” fortæller Sandra Bang-Schnack.

”De sorgramte har ikke mindst brug for at have mulighed for at tale om deres sorg, om meningen med tilværelsen – f.eks. om de tør forsøge at blive gravide igen. Der er efterspørgsel efter at snakke med nogen, der tør stille spørgsmål og lytte og være med dem i deres sorg og herigennem blive hjulpet gennem nye perspektiver. Det handler i bund og grund om, at vi ikke kun har fokus på at behandle sygdom som en afgrænset del af mennesket, men at vi tager os af ”det hele menneske”, og det oplever jeg, at Åndehullet kan hjælpe med,” siger Sandra Bang-Schnack.

Derudover er det også erfaringen, at behovet for at kunne tale om eksistentielle spørgsmål ofte opstår på et senere tidspunkt. F.eks. når man venter barn igen, men nu set i lyset af det tab og den sorg, man tidligere har oplevet.

Gode erfaringer fra projekt på hospice
På Anker Fjord Hospice ved Hvide Sande har man afprøvet en tidligere version af Åndehullet, kaldet ’Undringsværkstedet’. Det havde de rigtig gode erfaringer med.

”Det var enormt berigende. Den største gave er, at det har givet os modet til at blive inde hos patienten. Vi fik det ud af det, at medarbejderne turde blive inde på stuerne og være med patienten og prøve at udforske spørgsmålene sammen. Det handler om, at vi tør blive der og være åben om, at vi ikke har svar på alt. Fejlfindingskulturen forsvinder, fordi man lærer at være nysgerrig i stedet for,” fortæller hospiceleder Herdis Hansen.

På Aalborg Universitetshospital er det i første omgang Fødegangen, der vil bruge Åndehullet og de eksistentielle samtaler. Men på sigt er ønsket at udbrede det til hele hospitalet.

”Vi ved, at kunst, naturen og filosofi i form af samtaler er helende, og derfor vil det give rigtig god mening at give disse tilbud om forundringssamtaler på hospitalet,” siger Finn Thorbjørn Hansen. ”Måske kan man se dette som et nyt tiltag til også at tale om ’eksistentiel sundhed’ og ikke kun som nu om fysisk og mental sundhed.”

Fakta:
• Åndehullet er udformet som en slags brætspil med en spilleplade og samtalekort. På pladen er en stor rund cirkel, der er delt i de fire verdenshjørner, som hver har en fase, man tager udgangspunkt i; hhv. Dybe indtryk, Undren, Forståelse og Handling. Der er kort med spørgsmål inden for hvert felt – begyndende med Dybe indtryk og afsluttende med Handling.
• Åndehullet kan bruges i flere situationer. Dels som et dialogværktøj mellem sundhedspersonale og sorgramte. Dels som en støtte for samtale mellem to eller flere sorg- og sygdomsramte. Man kan spille hele spillet eller dele af det - det er op til parterne i samtalen.
• Åndehullet afprøves i øjeblikket på Fødegangen på Aalborg Universitetshospital.
• En tidligere version af Åndehullet, kaldet Undringsværkstedet, har bl.a. været afprøvet på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på Regionshospitalet Silkeborg og på et kræftcenter for børn og unge i Holland.