Hver tredje ung drømmer om at starte egen virksomhed

24. januar 2017
It-millionær, selvstændig konsulent eller butiksejer med fod under eget bord. Danske unge har mange iværksætterdrømme. Det viser en undersøgelse foretaget af revision- og rådgivningsvirksomheden Deloitte. Her siger 33 pct. af de 18- til 29-årige, at de drømmer om at starte egen virksomhed. Det er langt flere end blandt de ældre generationer.
- I Danmark har vi jo tradition for, at lønmodtagerkulturen dominerer, så det er absolut positivt, at så mange unge har lyst til at starte egen virksomhed. Vi kan kun skabe vækst i samfundet, hvis flere har mod på at føre forretningsideer ud i livet, siger partner i Deloitte, Sten Peters.
Ifølge Sten Peters kan mediernes fokus på succesfulde virksomheder være med til at puste til de unges iværksættertrang:
- Hvad enten det gælder historier om it-millionærer, nye mad-imperier eller konkurrencer på TV om at finde den næste succesvirksomhed, er det helt sikkert med til at øge trangen til selvstændighed. Så drømmer man om selv at udvikle det næste hypede koncept eller måske den næste storsælgende app. Når andre har succes, smitter det.
Netop it-udvikling lander da også højt på listen over de unges iværksætterdrømme.
- Både it- og designvirksomheder scorer højt, når det gælder om at starte egen virksomhed, hvilket er positivt, fordi der her findes et stort vækstpotentiale. Allermest populære er dog stadig de mere traditionelle iværksættervirksomheder inden for handel, butik, restauration og håndværk. Samtidig drømmer mange om at leve livet som selvstændig konsulent, siger Sten Peters.
Trods store drømme bliver iværksætterlivet dog ofte ved tanken. Familieliv og frygten for at drukne i administrativt besvær stiller sig nemlig i vejen.
- Mens mange mennesker tænker på at starte virksomhed, er der desværre få, der gør noget ved det. Her er det især den økonomiske usikkerhed og hensynet til familien, der tæller imod. Derudover frygter mange, at livet som selvstændig vil ende som et blanket-helvede foran skrivebordet. Sådan er virkeligheden ikke, men jeg forstår godt, at man kan have den opfattelse, siger Sten Peters.
Også de kreative brancher, sundhedsydelser og personlig pleje er med på listen over danskernes iværksætterdrømme.
FAKTA:
Så mange danskere drømmer om at starte egen virksomhed
33 pct. af de unge under 30 år
29 pct. af danskerne mellem 30 og 39 år
24 pct. af danskerne mellem 40 og 49 år
16 pct. af danskerne mellem 50 og 69 år
5 pct. af danskerne på 60 år eller mere
De 10 mest populære iværksætterdrømme:
1. De kreative brancher
2. It- og konsulentbranchen
3. Butik
4. Restauration, bar eller café
5. Design og medier
6. Sundhed
7. Håndværk
8. Undervisning
9. Fødevarer
10. Personlig pleje
Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
Nøgleord
Kontakter
Sten Peters
+45 40 41 77 35
stpeters@deloitte.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Sten Peters er partner i Deloitte og ekspert i ejerdrevne virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Dansk Draghi/Letta-rapport: Sådan sikrer Danmark sin konkurrenceevne10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den oversete forsknings- og innovationskapacitet skal bringes i spil til at styrke Danmarks fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og velstand. En ny innovationstrepart er blandt de 10 handlingsorienterede anbefalinger, som i dag præsenteres på Christiansborg.
Karriereudvikling topper generation Z’s ønskeliste på jobbet23.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 20-30-årige danskere overrasker ved at være mindre interesserede i work/life-balance og mere ivrige efter karriereudvikling og ledelse end resten af verdens unge arbejdstagere. Samtidig er leveomkostninger og klima markante bekymringer, viser ny Deloitte-rapport.
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum