Sådan vælger du den rigtige pladespiller

Hi-fi-verdenen har i de seneste år bevæget sig i to vidt forskellige retninger. Mens størstedelen af musiklyttere springer på fremtidens digitale streamingløsninger, som bekvemmeligt sikrer alverdens musik på telefonen, er der samtidig en voksende gruppe, der sværger til datidens analoge pladespillerteknologi. Pladespilleren har i mange år levet et tilbagetrukket liv, mens cd-afspilleren har indtaget ærespladsen i anlægget. Nu er den med fuld fart på vej tilbage i de danske stuer. Men hvad skal du kigge efter, inden du beslutter dig for en pladeafspiller? Daniel Valentin Nielsen er salgschef hos HiFiFreaks.dk og guider gladelig kunder til at vælge pladespillere.
– CD-afspillere og streamingtjenester har en meget steril lyd, hvor man tydeligt kan høre, at signalet er digitalt. En pladespiller byder på en helt anderledes varm og ægte lyd, der efter min mening er mere behagelig at lytte til. Og så er det jo hyggeligt med pladerne og de store covers med billeder, mener han.
Gå uden om de billigste
HiFiFreaks.dk har på grund af den stigende efterspørgsel udvidet sortimentet af pladespillere. Onlineforhandleren har i processen lagt vægt på komponenternes kvalitet frem for fancy design eller opsigtsvækkende funktioner. Daniel Valentin Nielsen opfordrer generelt til at investere lidt ekstra for at få meget bedre lyd.
– Folk spørger som oftest, hvad de får ud af at købe en dyrere pladespiller. Pladespillerne bliver rigtig gode, når du når op i 4000-kroners klassen. Her sker en væsentlig forbedring af lyden i forhold til de billigste til omkring 1000 kroner – meget mere end i springet fra 4000 til 10.000 kroner. På en billig model er kabinettet af plastik, og delene kan ikke udskiftes, hvis de går i stykker, eller hvis du ønsker at opgradere. En tommelfingerregel er, at jo mere simpelt pladespilleren er bygget, des bedre er kvaliteten, forklarer Daniel Valentin Nielsen.
Gør pladesamlingen digital
Han opfordrer købere til at placere pladespilleren på en hylde på væggen for at minimere musikformidlerens værste fjende, nemlig vibrationer. Ellers risikerer pickuppen at hoppe eller skride i lydsporet. Det kan også være en idé at tænke på en ny forstærker.
– Hvis du inden for de seneste ti-tyve år har købt en god forstærker, som du ikke vil af med, bliver du muligvis nødt til at tilkøbe en RIAA-forstærker, som du tilslutter din eksisterende forstærker. Der blev simpelthen ikke lavet indgange til pladespillere på forstærkere i CD’ens velmagtsdage. Samtidig er der mange, der ønsker at konvertere den store pladesamling til mp3-filer på computeren. Er det tilfældet, skal du kigge efter en pladespiller med A/D-konverter og USB-udgang, så du enkelt kan koble den til din computer, fortæller Daniel Valentin Nielsen.
Han oplever ofte, at når en kunde først er blevet dus med sin pladespiller, ønsker han at gøre en god pladespiller fantastisk ved at opgradere pickuppen.
Nøgleord
Kontakter
Daniel Valentin Nielsen
Salgschef, HiFifreaks.dk
(+45) 41 96 13 14
dv@hififreaks.dk
Billeder



Vedhæftede filer
Links
Information om HiFi-freaks.dk
HiFi-freaks.dk er onlineforhandler af HiFi til entusiasten såvel som konfirmanden. Firmaet importerer selv en vifte af nøje udvalgte kvalitetsmærker direkte fra producenterne og skærer dermed fordyrende mellemled fra. HiFi-freaks.dk går videre end købeloven og giver 30 dages fuld fortrydelsesret samt tre års reel garanti. www.hifi-freaks.dk
Følg pressemeddelelser fra HiFi-freaks.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HiFi-freaks.dk
Tendens på Danmarks største hi-fi-messe: Tal til din højtaler25.10.2019 10:40:56 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største hi-fi-messe afholdes i weekenden 26. og 27. oktober og byder på flere end 200 udstillere og producenter, hvor intelligent stemmestyring og ekstravagante hi-fi-komponenter dominerer showroomet.
Tigerspring for HiFifreaks: Skal sælge Cambridge Audio i Skandinavien13.4.2018 14:42:50 CEST | Pressemeddelelse
HiFifreaks tager et tigerspring. Den unge iværksættervirksomhed med de vilde vækstrater skal nu sælge Cambridge Audio i Danmark, Sverige og Norge. En meromsætning på 25 millioner kroner og 10-15 flere ansatte er i sigte.
Pas på dine højtalere og undgå økonomiske tømmermænd efter nytårsfesten31.12.2017 07:33:00 CET | Pressemeddelelse
Det er højsæson for dyre reparationer på højtalere, hvor henvendelserne stiger med 400 procent i januar. HiFifreaks giver gode råd til, hvordan du undgår at brænde højtalerne af under nytårsfejringen.
HiFi-messe på Amager: Lydoplevelser i tre dimensioner vinder frem26.10.2017 06:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er muligt at opleve de nyeste produkter inden for elektronik, når årets HiFi & Surround Messe løber af stablen i København 28. og 29. oktober, og lyd i 3D er for alvor ved at bryde igennem på det private marked.
Dansk hi-fi-iværksætter udfordrer gigant på multirumslyd20.10.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskejet hi-fi-producent tager kampen op imod Sonos på lydkolossens hjemmebane, multirumslyd. Flere funktioner og skandinavisk design skal sikre udfordreren en solid portion af markedet.