HiFi-messe på Amager: Lydoplevelser i tre dimensioner vinder frem

Vi kender det fra biografen. Lyden buldrer ud fra flere sider, og flere biografer har inden for de seneste år fået installeret højtalere i loftet, der giver muligheden for at bruge 3D-teknologien Dolby Atmos. Som tidligere tog det ikke lang tid, før lignende teknologi til hjemmebiografen var på markedet. Dog har det indtil nu været en bekostelig affære, men priserne er ved at finde et leje, hvor private har muligheden for at opgradere til atmosfærisk lyd.
–Sidder du hjemme i sofaen og ser en god actionfilm, vil det føles som om, helikopteren flyver rundt over dig. 3D-teknologien vinder mere og mere frem, og vi oplever en stigende interesse. Det skyldes helt sikkert, at priserne er ved at være nede, hvor de fleste kan være med. For eksempel kommer du langt for cirka 10.000 kroner, der godt kan række til det optimale lydsystem på syv højtalere, forklarer Daniel Nielsen fra HiFifreaks.
Verdenskendt udstiller
HiFifreaks er en af de 30 udstillere på årets HiFi & Surround Messe, der løber af stablen i weekenden 28. og 29. oktober på Clarion Hotel på Amager. Messen er den største af sin slags i Skandinavien og kan i år fejre 25 års jubilæum. Arrangørerne lover, der er noget for alle, som har interesse for hi-fi, også selvom man er mere til vinyl og høretelefoner end 3D-lyd og hjemmebiografer.
Inden for de absolutte topprodukter er det i år for første gang lykkedes at lokke den anerkendte producent Peter Lyngdorf med på messen med sit eget mærke Lyngdorf.
–Det er ret stort, at han og Hi-Fi Klubben er med på samme messe. Peter Lyngdorf er verdenskendt inden for den her branche, og han har for alvor haft indflydelse på den måde, vi lytter til musik på, fortæller messens arrangør Lisbeth Sillesen.
Kvinder har fået øjnene op for hi-fi
De senere år er interessen for hi-fi kun steget, og særligt en ny gruppe har fået øjnene op for, at musik skal afspilles på større anlæg end en smartphone. Særligt kvinder er begyndt at investere i udstyr. Det skyldes ifølge Lisbeth Sillesen, at det er blevet acceptabelt at have store højtalere og andet udstyr stående i stuen. Det handler i høj grad om, at den samlede billede- og lydoplevelse er blevet vigtigere.
– Man kan kalde trenden slow musik, ligesom vi kender det fra for eksempel slow cooking. Kvalitet er vigtig, og musikken er blevet en større del af den samlede oplevelsen, når vi for eksempel ser film. Det har streamingkulturen været med til at skubbe til, og det er blevet in at have et fedt anlæg stående. Forestil dig at se Game of Thrones med 3D-lyd. Det er en helt anden oplevelse, siger hun.
Kontakter
Lisbeth Sillesen
Direktør, Danish High End Society
(+45) 60 16 47 51
info@hifisurround.dk
Billeder



Information om HiFi-freaks.dk
HiFi & Surround er Nordens største hi-fi-messe. Den finder sted på Clarion Hotel København den 28. og 29. oktober 2017 og har fokus på danske og skandinaviske producenter samt det bedste fra de internationale varemærker. www.hifisurround.dk
Følg pressemeddelelser fra HiFi-freaks.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HiFi-freaks.dk
Tendens på Danmarks største hi-fi-messe: Tal til din højtaler25.10.2019 10:40:56 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største hi-fi-messe afholdes i weekenden 26. og 27. oktober og byder på flere end 200 udstillere og producenter, hvor intelligent stemmestyring og ekstravagante hi-fi-komponenter dominerer showroomet.
Tigerspring for HiFifreaks: Skal sælge Cambridge Audio i Skandinavien13.4.2018 14:42:50 CEST | Pressemeddelelse
HiFifreaks tager et tigerspring. Den unge iværksættervirksomhed med de vilde vækstrater skal nu sælge Cambridge Audio i Danmark, Sverige og Norge. En meromsætning på 25 millioner kroner og 10-15 flere ansatte er i sigte.
Pas på dine højtalere og undgå økonomiske tømmermænd efter nytårsfesten31.12.2017 07:33:00 CET | Pressemeddelelse
Det er højsæson for dyre reparationer på højtalere, hvor henvendelserne stiger med 400 procent i januar. HiFifreaks giver gode råd til, hvordan du undgår at brænde højtalerne af under nytårsfejringen.
Dansk hi-fi-iværksætter udfordrer gigant på multirumslyd20.10.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskejet hi-fi-producent tager kampen op imod Sonos på lydkolossens hjemmebane, multirumslyd. Flere funktioner og skandinavisk design skal sikre udfordreren en solid portion af markedet.
Pornobombe nedlægger tusindvis af danske hjemmesider9.10.2017 10:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu er over 1000 danske virksomheder udsat for et massivt hackerangreb, hvor deres hjemmesider bliver associeret med de mørkeste afkroge af internettet. Virksomhederne styrtdykker i Googles placering og mister kunder.