
Tendens på Danmarks største hi-fi-messe: Tal til din højtaler

Først skulle du lægge vinylen sirligt på plads og sætte pick-up’en i hak. Så kunne du nøjes med at lade en cd-afspiller. I dag kan du bare bede din internetforbundne højtaler om at spille lige netop den obskure plade, som du aldrig har kunne skaffe i fysisk format.
Musik fra hele verden er blevet tilgængeligt via streaming, og det er den højeste lydkvalitet også, når Danmarks største Hi-Fi-messe, Copenhagen HighEnd i weekenden løber af stablen i weekenden 26. og 27. oktober i København med knap 200 udstillere og producenter fra både ind- og udland. Og når de mere end 5000 gæster skal besøge årets messe, er årets trend integreret streaming og stemmestyring. Teknologi, som også for alvor har sat sine spor på industrien, udstillerne og de lydkyndiges ører.
– Streaming er efterhånden modnet i en sådan grad, at kvaliteten overstiger den, som kan fås på cd. Kombinerer vi så den kvalitet med bekvemmeligheden i stemmestyringen i det forbundne hjem, så er vi virkelig tæt på at have en pakke, som rigtig mange hi-fi-entusiaster kan bakke op om, fortæller arrangøren af CPH HighEnd, Daniel Nielsen.
Særligt udviklingen inden for det seneste år, hvor mange intelligente højtalere og systemer har taget dansk stemmestyring til sig, har styrket interessen for teknologien på det danske marked.
God lyd er blevet bekvem og trådløs
Den danske højtalerproducent System Audio er en af de producenter, som også udstiller på årets messe, og som har taget den trådløse lyd til sig. Deres opfordring er at komme forbi messen og tage udfordringen med gamle fordomme.
– Vi lever i en tid, hvor man som hi-fi-entusiast skal orientere sig grundigt. Hvad der var god latin om lydkvalitet for fem år siden, er helt forkert i dag. Internet og wi-fi kan nu overføre så store og stabile mængder data, at lydkvaliteten er langt højere, end den nogensinde har været på cd’er, fortæller Ole Witthøft grundlægger og udviklingschef hos System Audio og uddyber:
– Det er andet år i træk, at vi er på Copenhagen HighEnd-messen, og det mest interessante for os er det brede spænd i gæster på messen. God lyd er subjektiv, og om man er til vinylknitren eller sprødt digitalt output, så håber vi, at vi kan udfordre nogle lydentusiaster på deres fordomme.
Kabler med mere til den kræsne connaisseur
Det er på messen også muligt at opleve kabler fra blandt andre amerikanske Kimber Kable, hvis high end kabel-udstyr går for over en halv million kroner.
Til de ekstravagante kabler hører dog også ypperlige højtalere, som blandt andre danske Peak Consult kan vise frem. Her er højtalere i millionklassen, og der vil være mulighed for selv at komme og høre forskellen på de mange modeller.
– Det er altid en udfordring at pakke så stort et program med så mange udstillere ind på én weekend, så vi anbefaler klart, at man gør sit hjemmearbejde og lægger en plan for dagen, så man ikke går glip af et eneste beat, siger Daniel Nielsen om hifi-konferencen, som i år bliver afholdt på Hotel Clarion, Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup i forlængelse af Københavns lufthavn. Billetter sælges i døren til 125 kroner.
Nøgleord
Kontakter
Daniel Juel Nielsen
Arrangør, Copenhagen HighEnd
daniel@hififreaks.dk
Billeder




Links
Information om HiFi-freaks.dk
HiFifreaks.dk arrangerer årets hifi-messe og er selv onlineforhandler af hi-fi. Firmaet importerer selv nøje udvalgte kvalitetsmærker direkte fra producenterne og skærer dermed fordyrende mellemled fra. HiFifreaks.dk går videre end købeloven og giver 30 dages fuld fortrydelsesret samt tre års garanti. www.hifi-freaks.dk
Følg pressemeddelelser fra HiFi-freaks.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HiFi-freaks.dk
Tigerspring for HiFifreaks: Skal sælge Cambridge Audio i Skandinavien13.4.2018 14:42:50 CEST | Pressemeddelelse
HiFifreaks tager et tigerspring. Den unge iværksættervirksomhed med de vilde vækstrater skal nu sælge Cambridge Audio i Danmark, Sverige og Norge. En meromsætning på 25 millioner kroner og 10-15 flere ansatte er i sigte.
Pas på dine højtalere og undgå økonomiske tømmermænd efter nytårsfesten31.12.2017 07:33:00 CET | Pressemeddelelse
Det er højsæson for dyre reparationer på højtalere, hvor henvendelserne stiger med 400 procent i januar. HiFifreaks giver gode råd til, hvordan du undgår at brænde højtalerne af under nytårsfejringen.
HiFi-messe på Amager: Lydoplevelser i tre dimensioner vinder frem26.10.2017 06:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er muligt at opleve de nyeste produkter inden for elektronik, når årets HiFi & Surround Messe løber af stablen i København 28. og 29. oktober, og lyd i 3D er for alvor ved at bryde igennem på det private marked.
Dansk hi-fi-iværksætter udfordrer gigant på multirumslyd20.10.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskejet hi-fi-producent tager kampen op imod Sonos på lydkolossens hjemmebane, multirumslyd. Flere funktioner og skandinavisk design skal sikre udfordreren en solid portion af markedet.
Pornobombe nedlægger tusindvis af danske hjemmesider9.10.2017 10:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu er over 1000 danske virksomheder udsat for et massivt hackerangreb, hvor deres hjemmesider bliver associeret med de mørkeste afkroge af internettet. Virksomhederne styrtdykker i Googles placering og mister kunder.