3F og Dansk Håndværk: Besparelser vil give frit spil for social dumping
- Hvis ikke bekæmpelse af social dumping bliver prioriteret i forhandlingerne bliver konsekvensen, at ordentlige virksomheder vil tabe kampen om opgaverne til udenlandske, der ignorerer love, regler og aftaler, advarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.
Og den samme bekymring lyder fra forbundssekretær i 3F Henning Overgaard:
- Noget af det, Arbejdstilsynet er vidne til, er hasarderede stilladser, bygningsarbejdere, der uden beskyttelse river livsfarlig asbest ned eller bygningsarbejdere som går rundt i 8-9 meters højde uden faldsikring på stilladset, siger han.
- Når Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet har fået fat i så mange brodne kar, skyldes det, at social dumping i en årrække er blevet prioriteret på finansloven. Men regeringen tager tilsyneladende ikke den indsats alvorlig nok til, at de vil afsætte penge for 2017. Fra årsskiftet er der dermed lagt op til besparelser på 38 mio. på indsatsen og fra 2018 spares der 125 mio. i forhold til sidste år, forklarer Henning Overgaard.
Konsekvensen er ifølge organisationerne, at først og fremmest virksomheder indenfor byggeri, transport, gartnerier og rengøring bliver presset så hårdt på pris og arbejdsmiljø, at de er ved at miste både deres kunder og modet.
I løbet af de seneste 4½ år, har SKAT sendt regninger for manglende skatte- og momsbetaling for mere end 680 mio. kr. til især udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark. Så der burde efter de to organisationers mening være et solidt økonomisk argument for at fortsætte indsatsen:
- Både Dansk Håndværk 3F mener, at vækst bør gå hånd i hånd med ordentlige arbejdsforhold. Det opfordrer vi de partier, der sidder med ved forhandlingsbordet i Finansministeriet, til at være med til at sikre, understreger direktør Morten Frihagen.
Hos Arbejdstilsynet har man fra 2012-2015 ført tilsyn med godt 9.300 udenlandske virksomheder. Det har udløst 5.162 påtaler for brud på arbejdsmiljøloven. Heraf var 3.758 overtrædelser så alvorlige, at de har medført forbud eller straks-påbud, som betyder, at arbejdet enten skal stoppe helt eller først må genoptages, når en række forhold er bragt i orden.
Nøgleord
Kontakter
Morten Frihagen, Direktør i Dansk Håndværk Tlf.: 29 37 84 88
Henning Overgaard, Forbundssekretær i 3F, Tlf.: 21 67 81 77
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf28.4.2025 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
3F anbefaler et klart ja til OK2525.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum