Sønderjyder er dårligere til at tjekke forsikringer
7.10.2016 12:11:52 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

Sønderjyder er langt dårligere end københavnere og århusianere til at tjekke, om de kan få en billigere bil- eller indboforsikring. Det viser nye tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension. Der kan ellers være tusindvis af kroner at spare ved at tjekke priser og dækning på forsikringsgudien.dk
- Det ærgrer os, at sønderjyderne er langt mindre flittige til at sammenligne forsikringer. Der kan ellers være mange penge at spare ved at sammenligne priser og dækning på forsikringsguiden.dk, siger Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i Forsikring & Pension.
Bekymrende tal
Ifølge tallene havde kun 58.940 personer i Region Syddanmark svarende til 4,8 procent af indbyggerne brugt forsikringsguiden.dk til at sammenligne forsikringer i 2015. Til sammenligning havde godt otte procent af indbyggerne i Region Hovedstaden brugt forsikringsguiden.dk.
- Det er bekymrende. Dit behov for forsikringer ændrer sig meget i løbet af livet. Følger forsikringerne ikke med, risikerer man at være forkert forsikret. Det kan blive dyrt, når uheldet er ude, siger Hans Reymann-Carlsen.
Forsikringstjek godt for pengepungen
Han opfordrer flere i Region Syddanmark til at sammenligne forsikringer på forsikringsguiden.dk, gerne hver gang deres liv ændrer sig. Det er fx, når man flytter hjemmefra, flytter sammen, bliver gift, får børn, bliver skilt eller børnene flytter hjemmefra, eller man køber nyt hus eller nyt designermøblement.
Forsikringsguiden.dk er den eneste sammenligningsportal, som alle forsikringsselskaber står bag, og hvor danskere kan sammenligne forsikringer både på pris og på dækning. Desuden er det den eneste portal, hvor brugeren kan re gne helt med priserne, da de er hentet direkte fra forsikringsselskabernes interne prissystem.
FAKTABOKS:
Se på både pris og dækning, når du vælger forsikring:
Indbo:
- Tjek forsikringssum. Det er den sum penge, som du maksimalt kan få ved skader - husk, at du altid kun kan få dækket dit tab.
- Tjek selvrisikoens størrelse. Det er det beløb, som du selv skal betale til skaden.
- Overvej dit behov for elektronikforsikring, som dækker computere og anden elektronik.
- Tjek, hvad du maksimalt kan få i erstatning ved cykeltyverier.
Bil:
- Du kan som regel vælge mellem to typer forsikringer - fastpræmie og bonustab. Ved den første forbliver prisen den samme, selv om du får skader. Ved den anden stiger prisen for hver gang, du får en skade.
- Tjek selvrisikoens størrelse, altså hvor meget du selv skal betale til skaden. Dette gælder både ved ansvars- og kaskoskader. Der kan være en speciel selvrisiko, hvis dit barn kører bilen og er under en vis alder.
- Tjek, hvorvidt der er begrænsning for, hvor stor en sum du kan få dækket ved eftermonteret ekstraudstyr.
- Overvej, om du har behov for tillægsforsikringer fx glas, friskade, vejhjælp osv.
Hus og fritidshus:
- Tjek selvrisikoen, det vil sige, hvor meget du selv skal betale til skaden.
- Overvej dit behov for tillægsforsikringer fx udvidet rørdækning, udvidet vandskadedækning, skadedyr osv.
- Overvej dit behov for dækning af svamp og insekt.
Ulykke
- Husk, at hvert familiemedlem skal have sin egen forsikring.
- Tjek, hvor stor din méngrad skal være, før du kan få en erstatning fx fem eller otte procent.
- Tjek, om forsikringen indeholder tillægsforsikringer som fx brilleskade, behandlingsudgifter, dobbelterstatning osv.
Nøgleord
Kontakter
Forsikring & Pension
Kommunikationsafdelingen
Maja Korshin
Pressekonsulent
Dir. 41 91 91 05
mko@forsikringogpension.dk
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
Fax: 41 91 91 92
www.forsikringogpension.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring27.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

