Forsikring & Pension

F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer

24.2.2026 10:30:05 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

Del

Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.

Forsvaret, beredskabet og klimatilpasning er de tre store områder, som regeringen prioriterer i dens nye økonomiske plan frem mod 2035. Og netop de tre områder er de allervigtigste i Danmark lige nu og de kommende år, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.

- I en urolig og uforudsigelig verden er det helt rigtigt at prioritere vores forsvar og sikkerhed højt. Det er afgørende for at beskytte Danmark og sikre tryghed. Derfor er den styrkelse, regeringen lægger op til, bydende nødvendig, siger Kent Damsgaard, adm. direktør, F&P. 

Også beredskabet og en generel styrkelse af dansk samfundssikkerhed ligger højt på prioriteringslisten, fremgår det af den økonomiske plan.

- Beredskabet går hånd i hånd med både forsvar og klimasikring af Danmark, så vi samlet set værner om civilsamfundets sikkerhed. I går lagde regeringen en plan frem med 15 milliarder til at sikre de danske kyster. Men vi har også brug for et beredskab, der står klar, hvis digerne bryder, eller hvis kritisk infrastruktur angribes eller sættes ud af kraft. Så også på den front er der et stort behov, som vi glæder os over, at planen adresserer, siger Kent Damsgaard. 

Med en høj prioritering af både forsvar, beredskab og klimasikring er det vigtigt at sikre den økonomiske ansvarlighed, mener F&P.

– Med de kommende prioriteringer er det afgørende, at der, som planen også lægger op til, fastholdes en ansvarlig økonomisk linje, samtidig med at investeringerne omsættes til konkret øget tryghed for borgere og virksomheder. I Forsikring & Pension står vi klar til at bidrage med viden og løsninger, der kan understøtte styrkelsen af både klimatilpasningen og samfundssikkerheden i Danmark bredt set – samtidig med, at vi som samfund bliver ved med at værne om den samlede velfærd og tryghed for danskerne, siger Kent Damsgaard.

Kontakter

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Ny rapport skal forberede Danmark til at hjælpe borgere i klimasårbare områder8.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Skal vi som samfund lade stå til, mens vandet oversvømmer huse, infrastruktur og andre værdier i klimasårbare områder? Eller skal vi starte den svære dialog om, hvordan de mest udsatte områder i Danmark fremover skal klare sig? CIP Foundation, Realdania og F&P – forsikring og pension, lancerer en ny juridisk rapport om rammerne for at planlægge og facilitere hjælp til de borgere, der kan blive ramt.

Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse

Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye