Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring
27.3.2026 12:00:00 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvad der er godt at vide, når motorcykelsæsonen starter? Om forsikringen dækker indbrud i bil i konfirmationstiden? Og om indboforsikringen dækker dyre racercykler?

Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen danskere med forsikringsrelaterede spørgsmål og med hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser. På baggrund af de mange henvendelser, samler forsikringseksperterne de oftest stillede spørgsmål og svar, og dem kan landets redaktioner frit kan benytte ved henvisning til Forsikringsoplysningen. De medfølgende billeder kan benyttes frit ved kreditering af fotograf.
April 2026:
Spørgsmål - Motorcykelsæsonen er i gang - men hvad skal man være opmærksom på, inden man begiver sig ud på vejene?
Jeg glæder mig til at få støvet motorcyklen af og komme ud på vejene, men er der nogle gode råd at huske på, inden man suser afsted?
Svar fra Forsikringsoplysningen:
Det er en rigtig god idé at gennemgå både motorcyklen og sikkerhedsudstyr, hvis det har været gemt væk hele vinteren.
- Tjek at der ikke er huller eller andet i motorcykeljakke, bukser mv.
- Tjek din forsikring – måske skal din ulykkesforsikring udvides til at dække kørsel på motorcykel.
Og husk at det er et stykke tid siden, at du har kørt på motorcyklen, så kør forsigtigt.
Spørgsmål - Dækker vores forsikring, hvis der er indbrud i bilen, mens vi er i kirke til en konfirmation?
Vi skal til flere konfirmationer i foråret og er lidt i tvivl om, hvordan forsikringen dækker, hvis vi efterlader gaven i bilen, mens vi er i kirke, og der så er indbrud i bilen? Og er der forskel på, om det er smykker/penge eller fx en bluse?
Svar fra Forsikringsoplysningen:
Din bilforsikring vil dække, hvis der er indbrud i bilen, men afhængig af din forsikring, kan det være at du skal betale en selvrisiko.
I forhold til dækning på indboforsikringen for tyveri af gaven, kan der være stor forskel på, om der er tale om almindeligt indbo, eller om det er smykker/kontanter. Der kan være forskel på, hvordan det enkelte forsikringsselskab dækker, men ofte er smykker og kontanter enten ikke dækket ved tyveri fra bil, eller der kan være krav om, at genstandene ikke må være synlige udefra.
Det bedste vil være at tage gaven med ind i kirken.
Spørgsmål - Dækker indboforsikringen min dyre racercykel?
Jeg har købt en ny racercykel til 45.000 kr., men jeg er i tvivl om, hvorvidt den er dækket af min almindelige indboforsikring? Og hvis jeg styrter, og der sker skade på cyklen. Er jeg dækket for det?
Svar fra Forsikringsoplysningen:
Den almindelige indboforsikring dækker kun op til et bestemt beløb. Det er lidt forskelligt fra selskab til selskab, men det ligger typisk under 20.000 kr. pr. cykel, og forsikringen dækker ved tyveri, brand, hærværk.
Hos de fleste selskaber er det muligt at købe en udvidelse af dækningen, ligesom man også kan købe en cykelkaskodækning, der dækker skade på cyklen i forbindelse med styrt.
Tjek derfor med dit forsikringsselskab, hvad der passer bedst til dig og din cykel.
Nøgleord
Kontakter
Anne Garde SlothuusForsikringsoplysningen
Tlf:+4541919145ags@fogp.dkBilleder
Links
Fakta om Forsikringsoplysningen
Forsikringsoplysningen har i 90 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.
Alle kan kontakte Forsikringsoplysningen på telefon 41 91 91 91 tirsdag – torsdag 9.00-11.30 og 12.30-15.00, eller via på vores hjemmeside https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
1 mio. kr. ryger fra danskernes pension i overset skat8.5.2026 09:35:37 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at en typisk dansker over et helt liv betaler omkring 1 million kroner i skat af sit pensionsafkast. Det svarer til næsten en fjerdedel af den samlede pensionsformue –en skat, som indbringer milliarder til statskassen uden at påkalde sig megen opmærksomhed. Der er behov for en politisk anerkendelse af skattens betydning for den enkelte danskers pensionsøkonomi.
F&P: Staten har ansvaret for at fremtidssikre arbejdsskadesystemet efter højesteretsdom28.4.2026 12:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret har i dag afsagt dom i den såkaldte nedre grænse-sag. Dommen gør op med mere end 40 års fast administrativ praksis i arbejdsskadesystemet og skaber betydelig usikkerhed om både økonomien og rammerne for at forsikre arbejdsskader. Derfor har staten og myndighederne et klart ansvar for at håndtere konsekvenserne af dommen. Det udtaler F&P på vegne af forsikringsbranchen.
Pensionsopsparere tyvstarter den nationale klimahandledag21.4.2026 13:56:04 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag løber Danmarks Nationale Klimahandledag af stablen, og alle med pensionsopsparing i et dansk pensionsselskab er allerede godt i gang med at gøre noget godt for klimaet gennem selskabernes grønne investeringer.
Ny rapport skal forberede Danmark til at hjælpe borgere i klimasårbare områder8.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal vi som samfund lade stå til, mens vandet oversvømmer huse, infrastruktur og andre værdier i klimasårbare områder? Eller skal vi starte den svære dialog om, hvordan de mest udsatte områder i Danmark fremover skal klare sig? CIP Foundation, Realdania og F&P – forsikring og pension, lancerer en ny juridisk rapport om rammerne for at planlægge og facilitere hjælp til de borgere, der kan blive ramt.
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

