Deloitte

Skatteekspert: Fornuftigt, at SKAT ændrer holdning til arbejdsgiverbetalt parkering

Del
Det præciseres nu – i et kommende styresignal – at det er muligt for en arbejdsgiver at dække parkeringsudgifter for en medarbejder og samtidig udbetale skattefri befordringsgodtgørelse
Niels Sonne
Niels Sonne

København, 3. oktober 2016

Det gav anledning til en hel del omtale, da SKAT i starten af året præciserede, at det ikke længere var muligt for en arbejdsgiver at dække udgifter til parkering skattefrit, hvis der samtidig var udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse. Ændringen, der dengang vakte både undren og usikkerhed, trækkes dog nu tilbage. Det eneste rigtige at gøre, mener skatteekspert i Deloitte, Niels Sonne:

- Vi har hele tiden været af den overbevisning, at der var tale om en fejlfortolkning, da SKAT meddelte, at man ikke ville godkende skattefri godtgørelse af parkeringsudgifter. Det betød fx, at man selv skulle betale for parkering i lufthavnen, hvis man var ude at rejse med sit job, eller betale for gadeparkering, hvis man var på besøg hos en kunde. Hvis ens arbejdsgiver betalte, blev man beskattet.

Ifølge Niels Sonne har ændringen givet anledning til stor usikkerhed blandt både arbejdsgivere og medarbejdere, hvoraf mange er afhængige af den skattefri godtgørelse:

- Det er klart, at er man meget på farten med sit job, har det stor betydning, om at man kan få refunderet udgifterne til parkering. For nogle medarbejdere kan godtgørelsen løbe op i mange tusind kroner, hvilket også er grunden til, at erhvervslivet har skubbet på for få en afklaring.

Den afklaring er netop kommet i form af et udkast til et såkaldt Styresignal, hvori SKAT præciserer, at det er muligt for en arbejdsgiver særskilt at dække eventuelle parkeringsudgifter skattefrit, uanset at der samtidig helt eller delvist bliver udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

Ifølge Niels Sonne skal udkastet nu gennem en høringsproces, men han forventer, at det lander som den endelige version:

- SKAT har truffet den rigtige beslutning, nemlig at trække ændringen tilbage. Vi er da tilbage i den oprindelige fortolkning, som alle er trygge ved, og som efter min mening også er den korrekte. Dermed kan der endelig sættes et punktum i denne sag.

Nøgleord

Kontakter

Niels Sonne
Tlf. +45 23 31 31 71
nsonne@deloitte.dk

Billeder

Niels Sonne
Niels Sonne
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Niels Sonne er statsautoriseret revisor i Deloitte og ekspert i personskat.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye