Forskningsprojekt om sorg modtager 12,6 mio. kr. i støtte fra Det Obelske Familiefond
I 2018 udgiver Verdenssundhedsorganisationen WHO en ny liste over psykiatriske lidelser, og her forventes kompliceret sorg – hvilket defineres som sorg, der ikke aftager med tiden – at være på. Det vil sige, at sorg i stigende omfang vil blive betragtet som en sygdom, hvor det tidligere var et eksistentielt anliggende. Dette kaldes medikalisering og er et af fokusområderne for et helt nyt forskningsprojekt ”Sorgens kultur”, som Det Obelske Familiefond har støttet med 12.677.350 kr. I forbindelse med projektet undersøger otte forskere fra Aalborg og Aarhus Universitet også de kulturelle rammer, som sorg udspiller sig indenfor, herunder vores forestillinger om lykke og lidelse. At skabe en diagnose for kompliceret sorg kan nemlig give mennesker, som lider ekstraordinært efter et tab, adgang til hjælp, men diagnosen rejser samtidig spørgsmålet om, hvor grænsen går mellem sorg som et almindeligt menneskeligt fænomen og sorg som psykisk forstyrrelse.
- At følge den diskussion er væsentlig i et moderne samfund, der søger at fjerne lidelsen fra tilværelsen. Man kan sige, at der findes nogle kulturelle forestillinger om kærlighed og død, lykke og lidelse, som danner baggrund for, hvordan vi forstår et fænomen som sorg. Vi vil derfor gerne bruge sorg som en slags nøgle, der kan åbne op for diskussioner og videre undersøgelser af disse kulturelle baggrundsforestillinger, og hvordan de har ændret sig, forklarer professor Svend Brinkmann fra Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, der er forskningsleder for ”Sorgens kultur”.
Projektet vil både undersøge, hvordan sorgen påvirker den sørgende personligt over tid, og studere mere kollektive sorgprocesser. Det kan fx være, når kongelige eller kendisser dør eller ved blomsternedlæggelse på ulykkessteder og mindesmærker. I alt vil ”Sorgens kultur” strække sig over de kommende fem år, og Det Obelske Familiefond, som har støttet projektet, glæder sig til at følge forskernes resultater.
- Svend Brinkmanns undersøgelse af sorgens væsen rammer direkte ind i Det Obelske Familiefonds strategiske fokus på psykisk sårbarhed. Afdækningen af grænselandet mellem sund og invaliderende sorg er et relevant og vigtigt arbejde, og vi har stor tillid til, at Svend Brinkmann med sin store faglighed og sin kommunikative gennemslagskraft er den rette til at løfte opgaven, siger formanden for Det Obelske Familiefond, Christen Obel.
Fakta:
- Projektet løber fra 2017-2022
- Det Obelske Familiefond støtter projektet med 12.677.350 kr.
- I projektet deltager Svend Brinkmann, Brady Wagoner, Ignacio Brescó, Luca Tateo, Anders Petersen og Ester Holte Kofod fra Aalborg Universitet samt Ditte Winther-Lindqvist og Allan Køster fra Aarhus Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Professor Svend Brinkmann på tlf.: 99 40 73 51 eller på e-mail: svendb@hum.aau.dk
Kommunikationschef hos Det Obelske Familiefond Sune Gylling Æbelø på tlf.: 41 11 62 66 eller på sune@obel.com
Pressemedarbejder på AAU Susanne H. Knudsen på tlf.: 29 60 98 72 eller på e-mail: shk@hum.aau.dk
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: Systematisk arbejde med data giver bedre kvalitet i daginstitutioner4.6.2025 11:32:34 CEST | Pressemeddelelse
På Aalborg Universitet har forskere i samarbejde med Københavns Kommune udviklet en efteruddannelse, som lærer pædagogiske ledere at bruge observationer og data i dagligdagen. Det har været med til at hæve kvaliteten i børnehaver og vuggestuer i kommunen.
Studerende bruger AI til at hjælpe KOL-patienter27.5.2025 08:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Lungesygdommen KOL er dødelig, men måske kan AI og stemmeprøver gøre en forskel.
Sådan gennemfører Aalborg Universitet kandidatreformen21.5.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet har nu en plan for, hvilke uddannelser, der skal bestå, omlægges, udvikles eller lukkes, som følge af kandidatreformen. Institutionsplanen bliver sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet den 23. maj.
Ekstraordinære studerende fra Aalborg Universitet udgiver videnskabelig artikel allerede på andet semester14.5.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter blot to semestre på Aalborg Universitet kan en gruppe studerende nu kalde sig forfattere til en videnskabelig artikel om elektrospinning.
Døde bakterier kan redde mange liv9.5.2025 11:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital kan ved hjælp af en ny metode hurtigere diagnosticere blodforgiftning, som er en alvorlig og ofte dødelig infektion. Ved hjælp af DNA fra døde bakterier i blodet kan den nye metode på potentielt få timer identificere hvilken behandling, patienten har brug for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum