Sådan gennemfører Aalborg Universitet kandidatreformen
Aalborg Universitet har nu en plan for, hvilke uddannelser, der skal bestå, omlægges, udvikles eller lukkes, som følge af kandidatreformen. Institutionsplanen bliver sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet den 23. maj.

Aalborg Universitet har en plan:
- 8 et-årige kandidatuddannelser af 75 ECTS-point - heraf tre helt nye studier og fem allerede eksisterende, der omlægges helt eller delvis med virkning fra 2028.
- Stop for optag af nye studerende på 14 kandidatuddannelser i 2028-2031 og to bacheloruddannelser i 2026.
- 40 uddannelser vil i 2028 blive udbudt både som sædvanlige kandidatuddannelser af to års varighed og som treårige erhvervskandidatuddannelser, mens tre uddannelser udbydes som andre typer erhvervskandidatuddannelser.
Det er nogle af konsekvenserne af kandidatreformen på Aalborg Universitet ifølge direktionens plan. Kandidatreformen blev besluttet i Folketinget i juni 2023. Som de øvrige danske universiteter, er AAU blevet bedt om at melde sin plan for tilpasning til reformen ind til ministeriet.
”Jeg glæder mig over, at vi er kommet frem til et gennemarbejdet udkast til en institutionsplan, som både lever op til de politiske krav, er koordineret med de øvrige universiteter og som beror på gode input fra de faglige miljøer på Aalborg Universitet,” siger prorektor Anne Marie Kanstrup.
AAU’s fakulteter har de seneste måneder arbejdet intensivt på at udforme deres indstillinger til, hvilke af deres uddannelser, der kan omlægges til erhvervskandidatuddannelser eller til 75 ECTS-uddannelser, hvorefter Hovedsamarbejdsudvalget, det øverste samarbejdsorgan mellem universitetets ledelse og medarbejdere, har drøftet planen.
”Alle parter har virkelig arbejdet professionelt med den enorme opgave, det har været at vurdere, hvad der kan omlægges, hvordan uddannelserne kan transformeres og hvilke helt nye uddannelser, der er relevante for arbejdsmarkedet, og hvordan det skal implementeres”, siger Anne Marie Kanstrup.
På de nye treårige erhvervskandidatuddannelser skal de studerende først gå et år på universitetet på fuld tid, hvorefter de skal arbejde på deltid i en virksomhed og studere på deltid de næste to år. På hele 40 uddannelser – primært ingeniøruddannelser - udbydes denne mulighed fra 2028.
”Jeg glæder mig til dialogen med virksomhederne. Vi har valgt at udbyde erhvervskandidater inden for en lang række uddannelser, så virksomhederne kan få præcis den specialiserede arbejdskraft, som netop de har brug for,” siger Anne Marie Kanstrup.
Med kandidatreformen skal landets universiteter samlet i 2028 omlægge 10 procent af uddannelserne til 1-årige 75 ECTS-uddannelser og 10 procent til erhvervskandidatuddannelser.
Direktionens forslag til den samlede institutionsplan lever op til det politiske krav om, at universitetet i 2028 højst må optage 2.560 studerende på en kandidatuddannelse med de klassiske 120 ECTS-point, som vi kender det i dag. Fordelt på hovedområder lægger forslaget op til, at områderne inden for humaniora, samfundsfag og naturfag får færre pladser til 120 ECTS-uddannelser, end ministeriet har lagt op til, mens det for de sundhedsvidenskabelige og tekniske områder gælder, at der er flere pladser.
”Afvigelserne mellem hovedområderne bunder primært i lukninger af uddannelser på humaniora og samfundsfag som følge af den forrige reform; udflytningsreformen. Derudover har vi fået ekstra pladser til medicinuddannelsen og valgt at fastholde vores udvikling af et STEM-campus i København inden for it og bæredygtighed. De uddannelser, vi har valgt at lukke, har enten høj ledighed eller er for små til at være robuste,” siger prorektor.
Kontakter
Jakob ElkjærPressechef, AAU
Tlf:30549640jakobel@adm.aau.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny kortlægning: Sådan kan en mobiltelefon stoppe graveskader for milliarder17.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for en detaljeret kortlægning af undergrunden i Danmark. Ingen ved præcist, hvor alle rør, ledninger og kabler ligger i jorden, og graveskader koster samfundet over en milliard kroner om året, for. Det gør et digitalt samfund som det danske sårbart. Men der er en simpel løsning, viser forskning fra Aalborg Universitet.
Forskere: Indfør lydmærkning for boliger14.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Støj i boligen kan forringe livskvaliteten væsentligt med mærkbare konsekvenser for sundheden, viser forskning. Derfor foreslår forskere fra Aalborg Universitet at indføre en akustisk mærkningsordning af boliger, som man kender det fra energimærkning.
Forskere bruger AI til at spotte sygdomme og stress hos heste9.7.2025 08:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens til at analysere hestes ansigtsudtryk for at undersøge, hvornår de er stressede eller i smerter. Det skal lægge kimen til nye værktøjer, der kan styrke dyrevelfærden og bekæmpe sygdomme.
Ny forskning: EUs milliardstøtte til grænsekontrol fører til overgreb på migranter7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et omfattende feltarbejde i Tunesien viser, at EUs samarbejde med nordafrikanske lande om grænsekontrol har alvorlige konsekvenser for migranterne. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet.
Statskundskab kommer stærkt fra start i Nordjylland6.7.2025 08:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Med mange ansøgninger er den nye statskundskabsuddannelse på Aalborg Universitet kommet godt fra start. Samtidig stiger interessen for business-uddannelserne markant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum