Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Turismestrategi kan bidrage til vækst i hele Danmark

Del
Regeringen har i dag fremlagt den nationale turismestrategi. Formanden for Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over, at flere af tiltagene er målrettet initiativer, der udnytter turismepotentialet uden for de største byer.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, håber at den nye nationale strategi for turisme vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, håber at den nye nationale strategi for turisme vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) fremlagde mandag regeringens bud på en national turismestrategi. Med en række turismefremmende initiativer skal den nye strategi være med til at sætte en fælles retning for dansk turisme. 

Lempelser af skiltelov

Et af initiativerne er, at virksomheder, museer og turistattraktioner skal have bedre muligheder for at opsætte skilte langs de danske veje og dermed skabe synlighed om sig selv. 

Hos Landdistrikternes Fællesråd, som er interesseorganisation for de danske land- og yderområder, er man glade for, at strategien indeholder en række tiltag målrettet turismeudviklingen uden for de største byer.

- Det er meget positivt, at turisme som drivkraft for vækst og udvikling i landdistrikterne er blevet defineret som et særskilt fokusområde. Det har vi arbejdet for igennem flere år, netop fordi vi mener, at der er et stort uudnyttet potentiale, siger formand Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Vi er i særdeleshed rigtig glade for, at regeringen lægger op til, at igangsætte et serviceeftersyn af reglerne for skiltning i det åbne land og i landdistrikterne, så turisterne kan få øje på de mange spændende oplevelser og attraktioner, som indtil nu er gået glip af mange besøgende.

Bedre rammebetingelser for turismesektoren

Der er en lang række initiativer i turismestrategien, som tidligere er blevet annonceret, og som nu bindes sammen i strategien. Det gælder alt lige fra lempelser i planloven med relevante sommerhus-udpegninger, sommerhusloven som definerer antallet af enheder i eksisterende bygninger, strandbeskyttelseslinjens nuancering, bedre realkreditbelåning, flere landdistriktsvækstpiloter osv.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at det er afgørende, at der bliver skabt bedre forudsætninger for virksomheder og erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med turisme uden for de største byer. 

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at understøtte vores virksomheder i landdistrikterne med gode rammebetingelser, så de kan være med til at generere den vækst, der i sidste ende skal komme hele landet til gode, siger Steffen Damsgaard. 

Forhøjelse af bundfradrag for udlejning

Damsgaard er ligeledes glad for, at bundfradraget for udlejning af helårsboliger og værelser forhøjes med 10.000 kroner, og at bundfradraget ved udlejning af sommerhuse samtidig forhøjes med 5000 kroner fra 2018. 

- Det passer rigtig godt med de forslag, vi tidligere har været ude med, og er på den måde et godt første hug i forhold til at stimulere turismeomsætningen i landdistrikterne, siger han. 

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysning kontakt Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 51 740 062

Billeder

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, håber at den nye nationale strategi for turisme vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, håber at den nye nationale strategi for turisme vil skabe vækst og udvikling i hele Danmark.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3,1
8382 Hinnerup

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd åbner ny ansøgningsrunde til Grøn Boligrotation i landdistrikterne8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd har netop åbnet en ny ansøgningsrunde til projekt Grøn Boligration i Landdistrikterne, som henvender sig til landsbyer landet over. Ambitionen med Grøn Boligrotation er at støtte landsbyer og kommuner i at skabe flere attraktive seniorvenlige boliger og sætte skub i energirenoveringen af landsbyernes eksisterende parcelhuse af ældre dato

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye