Deloitte

Danskerne ved ikke, om deres tænder er røde, gule eller grønne

Del
Manglende kommunikation om nyt farvesystem
Sten Peters
Sten Peters

København, 1. september 2016

Det er mere end et år siden, at Sundhedsstyrelsen besluttede, at tandlægerne skal placere deres patienter i grøn, gul eller rød kategori ud fra en individuel risikovurdering. Alligevel siger 41 pct. af danskerne, at de ikke kender deres farve, og yderligere 15 pct. har slet ikke været til tandlægen inden for det seneste år. Det viser nye tal fra Deloitte.

- Kort fortalt går farvesystemet ud på at inddele patienterne i kategorier alt afhængig af deres tandsundhed. Grøn betyder ingen aktiv sygdom i tænderne, gul betyder aktiv sygdom, som man selv har mulighed for at afhjælpe, mens rød er for de patienter, som kræver løbende behandling, siger partner i Deloitte Sten Peters, der har et indgående kendskab til tandlægebranchen.

Formålet med farvesystemet er dels at sikre en bedre forebyggelse hos dem, der har brug for det, dels at undgå en masse unødvendige konsultationer for de patienter, hvor der ikke er et behov. En rigtig god ide, mener Sten Peters:

- De nye tal viser, at hver fjerde voksne dansker går mindre til tandlæge i dag end for fem år siden. Set i det perspektiv er farvesystemet en god måde at komme i dialog med patienterne. Derfor er det også ærgerligt, at så få har hørt om det.

Også hos tandlægerne er der god grund til at gøre mere ud af kommunikationen. En del tandlæger kommer nemlig fremover til at have svært ved at fylde arbejdsdagen ud, hvis de ikke få nye patienter.

- Danskernes tandsundhed blevet betragteligt forbedret gennem de seneste årtier. Ser vi bare 10 år frem, kan det betyde, at en del tandlæger simpelthen får svært ved at fylde kalenderen ud. Netop derfor bør branchen fokusere ekstra meget på oplysning og kommunikation, så man sikrer, at så få som muligt falder ud af systemet, siger Sten Peters.

Det er især de yngre generationer, der ikke har været i dialog med tandlægen. Her siger hele 52 pct., at de ikke ved, hvilken farvekategori de tilhører, mens yderligere 18 pct. slet ikke har besøgt en tandlæge inden for det seneste år.

Fakta:

Er du inden for det seneste år blevet informeret om, at din tandlæge har inddelt dig i farvekategorier?

- Ja: 37 pct.

- Nej: 42 pct.

- Jeg har slet ikke været til tandlægen inden for det seneste år: 15 pct.

- Ved ikke: 6 pct.

Hvor ofte går du til kontrolbesøg hos din tandlæge sammenlignet med for fem år siden?

- Sjældnere: 24 pct.

- Oftere 15 pct.

- Samme frekvens: 54 pct.

- Ved ikke: 7 pct.

Tallene er baseret på i alt 1085 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Læs mere om inddelingen i farvekategorier: https://www.tandlaegeforeningen.dk/patienter/gul-roed-groen/faq_gron-gul-rod.aspx

Nøgleord

Kontakter

Sten Peters
+45 40 41 77 35
stpeters@deloitte.dk

Billeder

Sten Peters
Sten Peters
Download
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Sten Peters er partner i Deloitte og ekspert i små, mellemstore og ejerdrevne virksomheder samt tandlæger og praktiserende læger.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye