60 pct. tror på mindre velfærd i fremtiden

København, 30. august 2016
Danmark er netop blevet kåret som det tredje bedste land i verden til at omsætte økonomisk rigdom til social velstand. Alligevel har få danskere tillid til, at vi kan opretholde det nuværende velfærdsniveau. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte. Her siger 60 pct., at de forventer, at der fremover vil være færre penge til velfærd, mens kun 11 pct. tror, at der bliver flere.
- Der er rigtig mange ting, der fungerer godt i det danske velfærdssystem, men det er også tydeligt, at økonomien kommer mere og mere under pres. Uanset om vi taler sundhedssystemet, ældreplejen, integrationen eller de mange udsatte familier, er vi nødt til at finde nye, bedre løsninger, hvis vi skal opretholde niveauet, siger partner i Deloitte Mette Lindgaard.
En del af løsningen er ifølge Mette Lindgaard at være bedre til at frasortere de indsatser, der ikke giver værdi for pengene:
- Generelt er socialområdet præget af en udbredt mangel på viden om, hvad der virker. Det gælder for integrationen, for de udsatte voksne og i særdeleshed for de børn og unge, der har det svært. Derfor ender vi ofte med at smide gode penge efter dårlige løsninger, ligesom vi i årevis tilbyder sociale indsatser, der reelt ikke har nogen effekt.
En lang række TV-programmer satte i foråret fokus på de sociale skel, der stadig hersker i Danmark. En vigtig debat, mener Mette Lindgaard:
- TV-programmerne er med til at vise en del af Danmark, som mange glemmer, eksisterer. De her mennesker kommer jo netop ikke i uddannelse, de får ikke får et job, de kan ikke forsørge sig selv, og de er mere syge end andre. Her er et tydeligt behov for at stoppe effektløse indsatser, hvis vi som samfund skal bryde den sociale arv.
Derfor overrasker det heller ikke Mette Lindgaard, at så mange danskere er pessimistiske, når det gælder fremtiden:
- Enhver kan se, at vi bliver flere og flere ældre, og at vi stadig står over for store udfordringer, når det gælder de mange udsatte familier. Skal vi opretholde velfærden eller ligefrem forbedre den, er vi nødt til at indsamle langt mere viden om, hvad der virker og ikke virker, så vi bruger pengene, hvor de giver størst mulig værdi.
Københavnerne er de mindst optimistiske, når det gælder fremtidens samfund. Her forventer 68 pct., at der bliver færre penge til velfærd.
Fakta:
Sådan tror danskerne, at vores velfærdssystem vil se ud om 20 år
60 pct. tror, at der vil være færre penge til velfærd pr. borger
12 pct. tror, at der vil være samme velfærd som i dag
11 pct. tror, at der vil være flere penge til velfærd pr. borger
17 pct. svarer ved ikke
Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
Organisationen Social Progress Imperative har netop kåret Danmark som det tredje bedste land i verden til at omsætte økonomisk rigdom til social velstand. Læs mere her: http://www.socialprogressimperative.org/global-index/
Nøgleord
Kontakter
Mette Lindgaard
Tlf. +45 25 24 00 37
mlindgaard@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Mette Lindgaard er ansvarlig for Deloittes ydelser på velfærdsområdet, både i Danmark og globalt.
Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Karriereudvikling topper generation Z’s ønskeliste på jobbet23.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 20-30-årige danskere overrasker ved at være mindre interesserede i work/life-balance og mere ivrige efter karriereudvikling og ledelse end resten af verdens unge arbejdstagere. Samtidig er leveomkostninger og klima markante bekymringer, viser ny Deloitte-rapport.
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum