Godt nyt for pendlere i Nordsjælland
Politikerne i Region Hovedstaden arbejder for at forbedre forholdende i den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Både ved at vedligeholde og forbedre de materielle forhold, men også ved at arbejde for at skabe bedre sammenhæng for pendlerne. Dvs. at busser, lokalbaner, metro, S-tog, letbane, kystbane og de øvrige regionale tog skal hænge bedre sammen. Derfor arbejder regionen sammen med bl.a. kommunerne for at skabe en bedre sammenhæng for hele den kollektive trafik. Den indsats kaldes Transport for Copenhagen.
Projektet i Frederiksværk indebærer en omplacering af busholdepladser og en modernisering af stationsforpladsen. Konkret vil det betyde, at det vil blive hurtigere og nemmere at skifte fra bus til tog. Sådan som Frederiksværk Station er nu, er der langt at gå fra bus 320R til toget. Med den planlagte ombygning stopper bussen tættere ved togperronen. Det betyder, at transporttiden alt i alt vil blive mindre. Samtidig vil der komme bedre og mere moderne forhold ved stationsområdet.
"Kollektiv transport skal være et godt alternativ til bilen. Familiefaren skal nemt kunne aflevere børn, stille bilen på stationen og tage toget på arbejde. Den studerende skal kunne skifte mellem bus, tog og metro uden at spilde lang tid mellem skiftene. Derfor arbejder vi for en bedre sammenhæng på tværs af den kollektive trafik, så det er nemt at skifte mellem forskellige transportformer, og der er god forbindelse til de trafikale knudepunkter," siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Projektet i Frederiksværk sættes i gang i 2016. Planen er også at lave cykelparkering med delvis overdækning og nye parkeringspladser. Forbedringerne skulle gerne resultere i, at mange flere vil pendle til og fra stationen. Beregninger viser, at der potentielt kan komme 140 flere pendlere dagligt.
Yderligere oplysninger hos
- Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, via pressevagten på tlf. 70 20 95 88
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Hjælp! Vi har brug for viden om din sundhed29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjælp os med at finde ud af, hvor vi skal bruge pengene og kræfterne til at forebygge sygdom og forbedre sundheden. Skal der bruges penge på særlige tilbud til de unge? Skal der skræddersys tilbud til ensomme borgere? Er der behov for bedre muligheder for fysisk aktivitet i din hjemby?
Ungeklimaråd: Region Hovedstaden skal være en grøn pioner10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drop engangsbrug af instrumenter på hospitalerne, giv elcykler til regionens ansatte og gå forrest i omstillingen til bæredygtigt byggeri. Det er nogle af de anbefalinger, som Ungeklimarådet i Region Hovedstaden har præsenteret for regionsrådet.
Akutbilen i Halsnæs er ude og hjælpe borgere to gange i døgnet9.4.2025 15:18:19 CEST | Pressemeddelelse
Siden sidste sommer har akutbilen fra Region Hovedstadens Akutberedskab i gennemsnit haft to daglige ture fra sin base i Halsnæs Kommune.
Regionsråd sætter gang i PFAS-undersøgelse i Kvistgård9.4.2025 07:12:05 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet, at det skal undersøges, om borgere i Kvistgård bliver udsat for PFAS fra plastvirksomheden, Accoats, skorsten.
Regeringens 10-års plan for psykiatri: Region H klar med regional psykiatri-plan9.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny psykiatriplan fra Region Hovedstaden skal sikre bedre hjælp til dem, der har mest brug for det. Mennesker med svær psykisk sygdom og børn og unge psykiatrien får ekstra opmærksomhed i planen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum