Regionsråd sætter gang i PFAS-undersøgelse i Kvistgård
9.4.2025 07:12:05 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet, at det skal undersøges, om borgere i Kvistgård bliver udsat for PFAS fra plastvirksomheden, Accoats, skorsten.
Politikerne i Region Hovedstaden har besluttet at afsætte penge til en undersøgelse, der skal afklare, om der sker PFAS-påvirkning af ansatte og naboer til plastvirksomheden, Accoat, via skorstenen.
”Det glæder mig, at regionsrådet har sat gang i det her arbejde. Med projektet vil vi undersøge, om PFAS kan optages gennem indånding af røg. Det er et spørgsmål, som vi overordnet gerne vil have besvaret, men det vigtigste er, at borgerne i Kvistgård får svar, og jeg forstår godt deres bekymringer,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Kun et udsnit af borgerne der undersøges
Det er Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, der står for at lave undersøgelsen. Målet er at tage blodprøver fra en gruppe borgere, der bor inden for en radius på 600 meter fra Accoats fabrik i Kvistgård.
Sandra Søgaard Tøttenborg, der er lektor og miljømedicinsk forskningsleder på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, forklarer, at de borgere, der inviteres til undersøgelsen, udvælges repræsentativt i forhold til alder og køn:
”Det er ikke nødvendigt at teste alle borgere i Kvistgård for at kunne konkludere noget. Vores opgave er at sikre, at resultaterne fra den repræsentativt udvalgte gruppe kan overføres til de borgere fra Kvistgård, som ikke har deltaget i undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er ikke at se, hvor høje værdier den enkelte borger har, men at afklare, om de som gruppe er særligt udsatte for PFAS med røgen fra skorsten, siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Afstanden til fabrikken er afgørende, fordi undersøgelsen også skal afklare, om PFAS-eksponering falder jo længere væk, man kommer fra skorstenen.
”Vi skal kunne være trygge i vores hjem. Derfor er jeg glad for, at borgere i Kvistgård, der er bekymrede for Accoats skorstene, nu får svar på, om røgen gør dem særligt udsatte. Det synes jeg, er rigtig vigtigt”, siger Line Ervolder (C), der er formand for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden.
Undersøgelse af Accoats ansatte
De 100 blodprøver fra borgere fra Kvistgård skal sammenlignes med blodprøver fra en referencegruppe på 50 personer. Derudover ønsker forskerne også at tage blodprøver fra 50 nuværende ansatte hos virksomheden Accoat.
”Vi vil kontakte Accoat og håber, at virksomheden ønsker at samarbejde og hjælpe med at informere deres ansatte om det her tilbud, så de får muligheden for at deltage i undersøgelsen”, siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Region Hovedstaden og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital planlægger at afholde et informationsmøde for borgere i Kvistgård i slutningen af april, hvor der er mulighed for at høre mere om undersøgelsen.
Fakta:
I undersøgelsen analyseres blodprøver fra:
50 voksne beboere inden for 300 meters radius fra fabrikken
50 voksne beboere i en radius på 300-600 meters afstand fra virksomheden
50 nuværende medarbejdere hos Accoat
50 borgere i en referencegruppe fra en eksisterende forskningsbiobank.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum