Akutbilen i Halsnæs er ude og hjælpe borgere to gange i døgnet
9.4.2025 15:18:19 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Siden sidste sommer har akutbilen fra Region Hovedstadens Akutberedskab i gennemsnit haft to daglige ture fra sin base i Halsnæs Kommune.

Region Hovedstaden satte 1. juli 2024 en akutbil i drift i Halsnæs Kommune, og den havde frem til medio marts haft 571 kørsler. Det er i gennemsnit to daglige ture ud fra basen på Sølagervejen, hvor den præhospitale udrykningsbil holder til.
Formand for Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) er glad for, at akutbilerne bidrager til at give et bredt sundhedstilbud.
"Det er vigtigt, at vi kan komme hurtigt ud i alle dele af regionen, og det giver god mening at have en akutbil på en halvø som Halsnæs, som kan understøtte det øvrige beredskab og være tæt på," siger Lars Gaardhøj.
Lidt over halvdelen af kørslerne har været A-kørsler med udrykning, og den anden halvdel B-kørsler uden udrykning. Ca. 96 procent af kørslerne har været i Halsnæs Kommune, mens de resterende 4 procent har været i omkringliggende kommuner. På postnummerniveau har kørslerne primært været i Hundested (59 procent) og Frederiksværk (26 procent).
"Akutbilen er kommet godt fra start og kører med ud til større hændelser, hvor den kan igangsætte behandlingen på stedet. Den kan også køre selvstændigt ud i de tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt en borger skal på hospitalet eller kan behandles i hjemmet," forklarer Thomas Reimann, direktør i Region Hovedstadens Akutberedskabet.
Opgaver om nedsat bevidsthed og hjertesygdom
Ud fra Dansk Indekskriterier har akutbilen i Halsnæs oftest været sendt på opgaver, der omhandler nedsat bevidsthed, lammelser og svimmelhed og brystsmerter eller hjertesygdom. Derudover kører den ud i forbindelse med en række andre sundhedsproblemer.
"Vi har i mange år ønsket os, at der kom en bedre dækning i form af udrykningskøretøjer. Særligt området omkring Hundested har indtil nu ligget udsat i forhold til, at udrykningskøretøjer kan nå hurtigt frem. Faktisk var udfordringen så stor, at vi for nogle år siden oprettede en kommunal ordning, " siger borgmester i Halsnæs Kommune Steffen Jensen (S).
"Derfor er vi meget glade for, at regionen prioriterede en akutbil til Halsnæs Kommune fra 2024, og de foreløbige tal bekræfter, at det var den helt rigtige beslutning," siger borgmesteren.
Fakta om akutbilen
-
Akutbilen er udstyret med alt nødvendigt udstyr til igangsættelse af akut behandling.
-
Akutbilen er bemandet med en paramediciner, som kan yde akut hjælp til borgere i eget hjem eller direkte på ulykkesstedet.
-
Paramedicineren tilbyder en sundhedsfaglig vurdering og kan også fungere som supplement for ambulancen ved f.eks. hjertestop, hvor det er afgørende at yde akut livreddende behandling på stedet.
For yderligere oplysninger
Kommunikationschef i Akutberedskabet Maiken Riis Friberg, maiken.riis.friberg@regionh.dk tlf. 23669433 www.akutberedskabet-regionh.dk
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70209588, presse@regionh.dk
Leder af ledelsesbetjening og kommunikation i Halsnæs Kommune Martin Kjellberg Ishøy, marki@halsnæs.dk tlf. 47784000 www.halsnaes.dk
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge får historisk løft26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elsass Fonden donerer 77 millioner kroner til forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge. En donation som skal løfte behandlingen i Danmark og internationalt.
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum