Ungeklimaråd: Region Hovedstaden skal være en grøn pioner
10.4.2025 06:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Drop engangsbrug af instrumenter på hospitalerne, giv elcykler til regionens ansatte og gå forrest i omstillingen til bæredygtigt byggeri. Det er nogle af de anbefalinger, som Ungeklimarådet i Region Hovedstaden har præsenteret for regionsrådet.
Ungeklimarådet blev nedsat af regionsrådet i 2023 for at engagere unge i regionens klimaindsats og for at udfordre politikerne på klimapolitikken. Og det er der fortsat behov for, siger Sarah Vestergaard, næstforperson for Ungeklimarådet.
”Vi har brugt de sidste to år på at få skabt endnu mere engagement blandt politikerne. Regionen er en stor arbejdsplads, der om lidt bliver endnu større med Region Østdanmark. Derfor kan det virkelig rykke noget, hvis regionen prioriterer grønne indkøb, grønne kompetencer, og vælger at blive en grøn pioner inden for f.eks. byggeriet. Men der er brug for at holde politikernes fokus på klimapolitikken, så de fortsætter den gode udvikling, og det er vores opgave,” siger hun.
21 anbefalinger til politikerne
Ungeklimarådet har blandt andet besøgt regionens hospitaler, hørt faglige oplæg og deltaget i relevante arrangementer, og det har mundet ud i 21 anbefalinger til regionsrådet.
Anbefalingerne spænder fra solceller på regionens tage til sterilcentraler på hospitalerne, så instrumenter kan renses lokalt og bruges igen og igen. Og så anbefaler de unge også, at Ungeklimarådet kan fortsætte deres arbejde. Det er noget, der skal besluttes politisk.
”Jeg har selv taget initiativ til Ungeklimarådet, og det er meget inspirerende at arbejde sammen med unge mennesker, der har tårnhøje ambitioner på regionens vegne. De udfordrer os politikere og giver et nyt blik på alle regionens opgaver, og det er præcis det, vi har efterspurgt,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Dialog med politikerne
Formand for miljø- og klimaudvalget, Line Ervolder (C), deltog, da Ungeklimarådet inviterede regionsrådet til en dialog om deres endelige anbefalinger:
”Der er mange spændende tanker i de unges anbefalinger. Noget er vi allerede i gang med, som f.eks. elektrificering af regionens bilpark og etablering af netværk for grønne ambassadører på hospitalerne. Men derudover sætter de unge også barren højt ved at udfordre os på nogle områder. Blandt andet med forslag til mere naturbevarelse og elcykler til regionens ansatte. Det var en fornøjelse at høre dem fortælle om deres anbefalinger,” siger Line Ervolder.
Ungeklimarådet består af repræsentanter fra 11 organisationer, der arbejder med unge, miljø-, natur- og klimaspørgsmål.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

