Flere bruger kassen på surroundsystemer

En skudsalve fra højre eller et åndedrag i nakken. Den intense og gode lydoplevelse er vigtig, når danskerne shopper lyd til hjemmebiografen. Det oplever direktør hos HiFi-freaks.dk, Daniel Nielsen, der fortæller, at kundernes interesse for surroundsystemer af god kvalitet er stigende.
– Generelt er vores kunder begyndt at bruge flere penge på surround. De er gået væk fra plasticanlæg og vil have noget bedre. De vil have surround, hvor lyden opleves i 3D. Hvor den kommer fra oven og høres i hele rummet. Hvor du kan høre helikopterne, der flyver hen over hovedet på dig. Hvor det regner lige ned i masken på dig. I forhold til for bare fem år siden, bruger surroundkøbere i gennemsnit 5.000 kroner mere i dag, fortæller han.
Det skal være voldsomt
HiFi-freaks.dk, der importerer HiFi-udstyr i alle prisklasser, sælger mange højtalere til 30-40 tusind kroner. Ifølge Daniel Nielsen er der en stor skare danske ”HiFi-freaks”, der går meget op i deres surroundudstyr. Én af dem er Jesper Strecker, der har udstyr for cirka 350.000 kroner. I sin lejlighed i København har han indrettet en dedikeret hjemmebiograf med projektor og et 110 tommers lærred, 12-tommers subwoofere, forstærkere og et surround-system med elleve højtalere. For ham er det vigtigt, at man med et surround-anlæg kan mærke musikken:
– Det skal være stort og voldsomt. Man er nærmest fysisk træt efter at have set en film, ligesom i biografen. Det, der gør det fedt, er at man lever sig ind i filmen på en helt anden måde. Man sætter sig simpelthen ind i en kuppel, og så er man der i halvanden time, siger lydentusiasten.
Jesper Strecker er væk i filmens verden omkring tre gange om ugen, men han kan også godt lide at gå og nørde med sit udstyr. Han eksperimenterer med, hvordan lyden reagerer i rummet og leger med akustikpaneler, lyddæmperpaneler og bass traps, der absorberer uønsket bas. Den store interesse for HiFi begyndte for alvor for ti år siden:
– Der åbnede en ny HiFibutik inde på Vesterbrogade, som havde en masse åbningstilbud. I butikken havde de sat højtalere op, og jeg havde aldrig hørt noget så fedt før. Så købte jeg min første surround-forstærker og fem højtalere og en subwoofer.
Siden dengang er han blevet ved med at samle udstyr, og størstedelen er brugt i HiFi-freaks.dk: – Jeg er interesseret i at få det ypperste. Jeg tror hele tiden, at jeg har det bedste, men så hører jeg noget et andet sted. Jeg bliver ved, til det sidder i skabet.
Nøgleord
Kontakter
Daniel Nielsen
Direktør, HiFi-freaks.dk
(+45) 41 96 13 13
daniel@hififreaks.dk
Jesper Strecker
(+45) 24 24 83 83
j-strecker@hotmail.com
Lærke Jakobsen
PR konsulent, Epicent PR
(+45) 81 72 89 02
lja@epicent.dk
Billeder

Information om HiFi-freaks.dk
HiFi-freaks.dk er onlineforhandler af HiFi til entusiasten såvel som konfirmanden. Firmaet importerer selv en vifte af nøje udvalgte kvalitetsmærker direkte fra producenterne og skærer dermed fordyrende mellemled fra. HiFi-freaks.dk går videre end købeloven og giver 30 dages fuld fortrydelsesret samt tre års reel garanti. www.hifi-freaks.dk
Følg pressemeddelelser fra HiFi-freaks.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HiFi-freaks.dk
Tendens på Danmarks største hi-fi-messe: Tal til din højtaler25.10.2019 10:40:56 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største hi-fi-messe afholdes i weekenden 26. og 27. oktober og byder på flere end 200 udstillere og producenter, hvor intelligent stemmestyring og ekstravagante hi-fi-komponenter dominerer showroomet.
Tigerspring for HiFifreaks: Skal sælge Cambridge Audio i Skandinavien13.4.2018 14:42:50 CEST | Pressemeddelelse
HiFifreaks tager et tigerspring. Den unge iværksættervirksomhed med de vilde vækstrater skal nu sælge Cambridge Audio i Danmark, Sverige og Norge. En meromsætning på 25 millioner kroner og 10-15 flere ansatte er i sigte.
Pas på dine højtalere og undgå økonomiske tømmermænd efter nytårsfesten31.12.2017 07:33:00 CET | Pressemeddelelse
Det er højsæson for dyre reparationer på højtalere, hvor henvendelserne stiger med 400 procent i januar. HiFifreaks giver gode råd til, hvordan du undgår at brænde højtalerne af under nytårsfejringen.
HiFi-messe på Amager: Lydoplevelser i tre dimensioner vinder frem26.10.2017 06:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er muligt at opleve de nyeste produkter inden for elektronik, når årets HiFi & Surround Messe løber af stablen i København 28. og 29. oktober, og lyd i 3D er for alvor ved at bryde igennem på det private marked.
Dansk hi-fi-iværksætter udfordrer gigant på multirumslyd20.10.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskejet hi-fi-producent tager kampen op imod Sonos på lydkolossens hjemmebane, multirumslyd. Flere funktioner og skandinavisk design skal sikre udfordreren en solid portion af markedet.