Erfaren tegnestue vinder arkitektkonkurrence i Maribo
Hvordan aktiverer og formidler vi klostermiljøet i Maribo, så brugervenligheden øges og områdets kulturhistoriske kvaliteter står tydeligere frem? Sådan lød udfordringen i arkitektkonkurrencen, som tre teams har deltaget i henover foråret. Forslagene er nu blevet gennemgået af en dommerkomité, og valget er faldet på buddet fra det erfarne århusianske arkitektfirma Kristine Jensens Tegnestue.
Dommerkomiteen begrunder valget med, at det er dét projekt, som set ud fra en arkitektonisk helhedsvurdering bedst indfanger områdets kulturhistoriske miljø, og som bedst vil kunne skabe den sammenhæng og klarhed, området kalder på.
Arkitekt Kristine Jensen siger om opgaven:
”Jeg tændte straks på udfordringen med at få de mange natur- og kulturhistoriske værdier i klosterområdet til at komme til sin ret i et nutidigt perspektiv. Det har været en utrolig spændende opgave at lægge alle brikkerne sammen og få puslespillet til at gå op.”
Konkret vil vinderprojektet styrke sammenhængen i området ved hjælp af en belægningsakse, der skal knytte Kirkestræde og kulturmiljøet stærkere sammen og tydeliggøre adgangen fra byens torv. Også sammenhængen og overgangen mellem land og sø skal være tydeligere. Projektet lægger derfor op til at udskifte de nedbrudte betonkanter langs søkanten med et enkelt trædæk, der samtidig sikrer, at man kan komme tørskoet igennem området året rundt. Vinderprojektet skiller sig derudover ud ved forslaget om at formidle områdets kulturarv på stedet, hvor der tidligere var ishus. Formålet er at skabe en platform til fremvisning af tekst og tegninger, der præsenterer de besøgende for klosteret, byen, kirken og naturparken på en måde, der skaber interesse, overblik og indlevelse i det enestående kulturmiljø.
Med valget af vinderprojektet er endnu et vigtigt skridt taget på vejen mod at forløse de mange potentialer i området, lyder det fra viceborgmester i Lolland Kommune Henrik Høegh:
”Vi har at gøre med et betydningsfuldt område, som er underlagt en lang række fredningshensyn. Derfor har det været vigtigt ikke at forhaste processen, men i stedet behandle området med respekt og sikre, at beslutningerne bliver taget på et fornuftigt og gennemarbejdet grundlag. Det har arkitektkonkurrencen bidraget til. Kristine Jensens Tegnestue har mange spændende og velovervejede idéer til, hvordan vi kommer i mål med at genskabe området på en måde, der med ydmyghed over for stedets historiske betydning også tager hensyn til nutidens behov. I et samarbejde med områdets øvrige aktører danner vinderprojektet et solidt fundament for det videre arbejde,” siger Henrik Høegh.
Projektchef Lars Autrup, Realdania siger om projektet:
”Området omkring Maribo Domkirke og søerne er værdifuld, historisk kulturarv med en betagende smuk natur og med en beliggenhed lige midt i en gammel købstad. Indtil nu har de mange kvaliteter levet en næsten gemt tilværelse bag ved byens facader. Med projektet åbnes der op, og naturen og kulturhistorien inddrages som en del af byrummet. Vi er overbeviste om, at Kristine Jensens Tegnestues projekt vil fremelske stedets kvaliteter og skabe sammenhæng mellem by, natur og kulturhistorie, og vi glæder os til at projektet går i gang”.
I sensommeren tager tegnestuen for alvor arbejdstøjet på, når projektet skal konkretiseres og tilpasses fredningshensynene, som klosterområdet er underlagt. Når projektet er tilpasset dommerkomitéens ændringsforslag og Slots- og Kulturstyrelsens anbefalinger, vil et mere detaljeret projekt blive offentliggjort.
Om vinderen Kristine Jensens Tegnestue (Totalrådgiver)
Tegnestuens historie går tilbage til 2002, hvor Kristine Jensen vandt konkurrencen om omdannelsen af Prags Boulevard på Amager i København, hvorefter tegnestuen ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE ApS blev dannet og de første medarbejdere ansat. På samme tid afsluttede Kristine Jensen et lektorat på Arkitektskolen i Aarhus efter en 10-årig periode som forsker, underviser og medstifter af afdelingen for Arkitektonisk planlægning, senere kaldet By og Land.
Tegnestuen har gennem årene opnået erfaring og metoder til arbejdet med landskabsarkitektoniske helheder og kulturarvsformidling, senest med det gennemførte projekt på Monumentområdet i Jelling og den kommende Solnedgangsplads i Gl. Skagen.
Læs mere på www.kristinejensen.dk
Gjøde/Povlsgaard (Underleverandør)
Udstillingsdesign udgør en særlig plads i tegnestuens portefølje, og Gjøde & Povlsgaard Arkitekter har således skabt udstillinger til toneangivende kunst- og kulturhistoriske museer i Skandinavien. Udstillingsdesign kræver et særligt blik for stedets kvaliteter, for herved at kunne udfolde potentialerne i de givne rammer, så der skabes en dynamisk sammenhæng mellem arkitekturen og formidlingen af de udstillede genstande.
Tegnestuen har tidligere tegnet ”den uendelige bro” i Århus.
Læs mere på www.gpark.dk
Fakta om arkitektkonkurrencen
Arkitektkonkurrencen er et projekt i forbindelse med Byrumsprogrammet for Maribo. Lolland Kommune investerer over en 5-årig periode 10 mio.kr. i konkrete byrumsprojekter og partnerskaber i Maribo. I relation til projektet vil der under den igangværende områdefornyelse blive udviklet et projekt langs kanten af torvet, der skal tydeliggøre forbindelsen ml. bykerne og naturpark.
Projektet støttes af Realdania under kampagnen ’Stedet Tæller’ med delinitiativet ’Mulighedernes Danmark’. Realdania har udvalgt projektet til realisering, fordi det kan vise, hvordan en købstad kan styrkes gennem inddragelse af naturen i byrummet. Derudover viser projektet, hvordan man kan styrke byrummet omkring Maribo Domkirke og samtidig formidle byens kulturarv. Læs mere på www.stedettaeller.dk
Projektet er udviklet i tæt samarbejde med bidragsyderne og desuden Pilgrimshuset, Domkirken, Naturpark Maribosøerne og de private grundejere i området.
Samlet budget: 7 mio.kr. (Lolland Kommune 3 mio.kr. Realdania 3.5 mio.kr. Museum Lolland Falster 0.5 mio.kr. primært via timebidrag)
De tre deltagende konkurrenceteams var:
- Schul Landskabsarkitekter med følgende underrådgivere og konsulenter: Thøgersen & Stouby, Andersen & Grønlund og Mogens A. Morgen
- Arkitekt Kristine Jensens tegnestue med følgende underrådgivere: Gjøde og Povlsgaard og en endnu ikke valgt ingeniør
- GHB Landskabsarkitekter med følgende underrådgiver: Strunge
Dommerkomiteen bestod af:
- Vibeke Grave, politiker (Lolland Kommune - projektejer)
- Søren Blumensaadt, politiker (Lolland Kommune - projektejer)
- Marie Louise Friderichsen, politiker (Lolland Kommune - projektejer)
- Lars Autrup, arkitekt MAA (Realdania - bidragsyder)
- Ulla Schalz, museumsdirektør (Museum Lolland Falster - grundejer og bidragsyder)
- Finn Hansen Løj, forretningsfører (Domkirken - grundejer)
- Mogens Nilsson, (repræsentant for de private grundejere med brorettigheder)
- Vibeke Holscher, arkitekt, fagdommer (Nørgaard og Holscher landskabsarkitekter)
- Marianne Levinsen, arkitekt MAA, fagdommer (Marianne Levinsen Landskab APS)
Nøgleord
Kontakter
Simon Post
Projektleder, Udvikling og Erhverv, Lolland Kommune.
Tlf. 30 56 39 42
Lars Autrup
Projektchef, Realdania
Tlf. 29 69 52 12
Henrik HøeghViceborgmester
Tlf:30 12 39 72Billeder

Vedhæftede filer
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Ungeløftet: Fælles indsats skal give unge en ny start25.9.2025 11:02:37 CEST | Pressemeddelelse
Nye partnerskaber skal hjælpe unge uden job og uddannelse godt videre i livet og samtidig sikre det lokale erhvervsliv ekstra arbejdskraft. Lolland Kommune inviterer til lancering af Ungeløftet med besøg af beskæftigelsesministeren.
Stor undersøgelse på vej: Behov for arbejdskraft?18.9.2025 21:48:46 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger vil 1.400 virksomheder på Lolland få en invitation til at være med i en ny undersøgelse, der blandt andet skal afdække de lokale rekrutteringsbehov og erfaringer med international arbejdskraft. Udvalgsformand Vibeke Grave håber, at mange vil deltage.
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum