En halv million danskere har købt en brugt mobil

København, 10. marts 2016
120 millioner. Så mange brugte smartphones ventes at skifte hænder rundt om i verden i løbet af 2016. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte. Også herhjemme er markedet for brugte mobiltelefoner på hastig fremmarch. De sidste to år har en halv million danskere enten købt eller solgt.
- Mens der typisk er stort fokus på de nye mobiltelefoner, der jo lanceres med stor ståhej, bliver markedet for de brugte modeller ofte overset. Alene i 2016 forventes det, at 120 mio. brugte mobiltelefoner vil skifte hænder rundt om i verden. Tilsammen vil de indbringe deres ejere op mod 116 mia. kr., siger medieekspert i Deloitte Frederik Behnk.
Med en samlet vækst på 50 pct. om året forventes markedet for brugte mobiltelefoner at vokse fire gange hurtigere end det samlede mobilmarked.
- Andelen af brugte telefoner stiger år for år, eftersom flere og flere enheder kommer i omløb. Går vi samtidig op i den dyre ende, vil 10 pct. af telefonerne nå at have tre eller flere ejere, inden de på et tidspunkt ender med at blive kasseret, siger Frederik Behnk.
Særligt de yngre danskere er vilde med de brugte telefoner.
- Når det gælder de 18-29-årige har hele 18 pct. solgt en brugt mobil inden for de seneste to år, mens 16 pct. tilsvarende har købt. De unge går med andre ord mere op i at få fat i den rigtige telefon, end om den tilfældigvis er ny, siger Frederik Behnk.
Ifølge Frederik Behnk vil det fremover blive endnu mere almindeligt at købe og sælge brugte mobiltelefoner. Det er det nemlig i de lande, vi typisk sammenligner os med:
- I USA og England bliver mere end 20 pct. af mobiltelefonerne videresolgt til andre ejere. Her er der virkelig gang i markedet for brugte mobiler. Det er også noget, vi kommer til at se meget mere af herhjemme.
15 pct. af danske mænd har købt en brugt mobiltelefon inden for de seneste to år. Det har kun 8 pct. af kvinderne.
Om undersøgelsen:
Har du inden for de seneste 2 år enten købt eller solgt en brugt mobiltelefon? (mulighed for flere svar)
- Ja, jeg har solgt en brugt mobiltelefon: 10 pct.
- Ja, jeg har købt en brugt mobiltelefon: 11 pct.
- Nej: 79 pct.
- Ved ikke: 2 pct.
Har du inden for de seneste 2 år enten købt eller solgt en brugt mobiltelefon? (danskere mellem 18 og 29 år)
- Ja, jeg har solgt en brugt mobiltelefon: 18 pct.
- Ja, jeg har købt en brugt mobiltelefon: 16 pct.
- Nej: 68 pct.
- Ved ikke: 2 pct.
De danske tal er baseret på i alt 2086 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
De internationale tal er baseret på Deloittes globale undersøgelse ’TMT Predictions 2016’, der hvert år oplister de vigtigste trends inden for teknologi, medier og telekommunikation. Rapporten kan hentes her: http://www2.deloitte.com/global/en/pages/technology-media-and-telecommunications/articles/tmt-predictions.html
Nøgleord
Kontakter
Frederik Behnk
Tlf. +45 30 93 44 26
fbehnk@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
Danskernes skærmtid fortsætter op trods stigende bekymring om overforbrug4.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Deloitte præsenterer nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Over halvdelen angiver, at de oplever et overforbrug i deres dagligdag.
Danske topledere investerer heftigt i AI – men interesserer sig ikke synderligt for teknologien13.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kun 38 procent af toplederne i danske virksomheder udtrykker høj interesse for generativ AI. Til sammenligning er interessen høj hos hele 63 procent af toplederne i resten af verden. Kløften kan sætte Danmark tilbage i AI-kapløbet, konkluderer Deloitte i ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum