Deloitte

Byggevirksomheder på rov: Mere end hver fjerde medarbejder er blevet kontaktet af konkurrenten

Del
Flaskehalse skaber krig om talenterne
Thomas Frommelt
Thomas Frommelt

København, 17. februar 2016

27 pct. af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen. Så mange blev sidste år kontaktet af en virksomhed, der enten tilbød et nyt job eller muligheden for at deltage i en jobsamtale. Tallene vidner om en lang række flaskehalse i branchen, hvor kampen om de dygtigste medarbejdere lige nu er på sit højeste.

- Mange steder burde det være en gentleman’s agreement, at man ikke kontakter konkurrentens folk. Ikke desto sker det i stor stil. Er der først alvorlig mangel på medarbejdere, bliver virksomhederne desperate. Så tager man stort set alle kneb i brug, siger partner i Deloitte Thomas Frommelt.

Ikke blot er mere end hver fjerde medarbejder i bygge- og anlægsbranchen blevet kontaktet af en virksomhed med tilbud om nyt job. 12 pct. er også blevet kontaktet af en headhunter.

- Hvor det tidligere var ledere og specialister, der primært blev ansat gennem headhuntere, er fænomenet langt mere udbredt i dag. Kan man ikke finde egnede kandidater, eller er bunken af ansøgere tom, er det klart, at man som virksomhed har brug for ekstern hjælp, siger Thomas Frommelt.

Samtidig har sociale netværk som LinkedIn gjort det langt lettere at finde folk med de rigtige kvalifikationer, mener Thomas Frommelt:

- Mere end halvanden million danskere har oprettet en profil på LinkedIn, hvor de skriver om deres erhvervserfaring og faglige kvalifikationer. Det er naturligvis en gave for virksomhederne, da det er let at finde frem til den helt rigtige medarbejder. Det gør også, at mange vælge at spare headhunteren væk.

Mens medieverdenen og virksomhedsrådgivning traditionelt er øverst på listen over headhunting, er nye brancher kommet til.

- Både inden for detailhandel, på transportområdet og i landbruget er det blevet helt almindeligt at bruge headhuntere til at rekruttere. Så bygge- og anlægsbranchen er altså ikke alene om at gå på rov efter de bedste medarbejdere. Det er noget, vi ser i mange brancher lige nu, siger Thomas Frommelt.

22 pct. af medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen siger i undersøgelsen, at de har tænkt sig at søge nyt job i løbet af 2016. En del af dem vil uden tvivl blive hjulpet på vej af et godt tilbud fra konkurrenten.

Fakta:

 

Andelen af medarbejdere, der inden for det seneste år er blevet kontaktet af en headhunter:

Alle brancher: 11 pct.

Medier, information og kommunikation: 22 pct.

Virksomhedsrådgivning, jura, revision, it og rejsebureauer, rengøring, vikarbureauer og lign.: 17 pct.

Industri, produktion, energi og affald: 15 pct.

Finansiel sektor, bank og forsikring: 13 pct.

Byggeri, anlæg og håndværk: 12 pct.

Handel, butik, transport, hotel og restaurant: 10 pct.

Landbrug, skovbrug og fiskeri: 9 pct.

Ejendomshandel, ejendomsadministration og udlejning: 8 pct.

Offentlig sektor, stat, kommuner, undervisning, politi og sundhed: 8 pct.

Kultur, fritid, sport og anden service: 8 pct.

Andelen af medarbejdere, der inden for det seneste år er blevet kontaktet af en anden virksomhed om et jobtilbud:

Alle brancher: 16 pct.

Landbrug, skovbrug og fiskeri: 35 pct.

Medier, information og kommunikation: 35 pct.

Byggeri, anlæg og håndværk: 27 pct.

Ejendomshandel, ejendomsadministration og udlejning: 23 pct.

Handel, butik, transport, hotel og restaurant: 20 pct.

Virksomhedsrådgivning, jura, revision, it og rejsebureauer, rengøring, vikarbureauer og lign.: 17 pct.

Industri, produktion, energi og affald: 12 pct.

Finansiel sektor, bank og forsikring: 10 pct.

Offentlig sektor, stat, kommuner, undervisning, politi og sundhed: 9 pct.

Kultur, fritid, sport og anden service: 8 pct.

Tallene er baseret på i alt 2086 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Thomas Frommelt
Tlf. +45 24 23 83 04
tfrommelt@deloitte.dk

Billeder

Thomas Frommelt
Thomas Frommelt
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html
Thomas Frommelt er partner i Deloitte og ekspert i bygge- og anlægsbranchen. Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye