Sukkerchok: 52 pct. spiser kage eller slik på jobbet mindst en gang om ugen

København, 13. januar 2016
Mens fitnesscentrene fyldes af juleforspiste danskere, flyder sukkeret frit på landets arbejdspladser. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Her siger 52 pct., at de spiser kage eller slik på jobbet mindst en gang om ugen. Undersøgelsen viser også, at kvinder er mere usunde end mænd.
”Kage og slik er i den grad forbundet med det sociale samvær på jobbet, og det er forståeligt nok. De fleste har jo behov for at tage en pause med deres kolleger eller fejre forskellige begivenheder. Så snupper man en kop kaffe, og så skal der også være lidt til den søde tand,” siger HR-chef i Deloitte Heidi Persson.
Særligt i visse brancher er køen til slikskålen ekstra lang.
”Overraskende nok har den finansielle sektor flest kagespisere af alle brancher. Her spiser to ud af tre kage eller slik mindst en gang om ugen. Men også i det offentlige, blandt håndværkere og i rådgiverbranchen, som vi selv er en del af, er der kage eller slik bordet op til flere gange om ugen,” siger Heidi Persson.
Mens der altså er rigeligt med sukker i arbejdstiden, hjælper flere og flere arbejdspladser dog også medarbejderne med at forblive sunde, efter de er gået hjem.
”Personalegoder, der er direkte relateret til sundhed, bliver mere og mere almindelige. De seneste tal viser, at 26 pct. af danskerne har mulighed for at deltage i firmasport, 28 pct. kan bruge motionsrum på arbejdspladsen, 35 pct. har adgang til massage og zoneterapi, og 44 pct. har en sundhedsforsikring, som de kan vælge at bruge,” siger Heidi Persson.
Som HR-chef er Heidi Persson selv med til at sætte fokus på sundhed og trivsel:
”Jeg synes da klart, at man som arbejdsplads bør sætte fokus på sundhed. Det er jo i alles interesse, at medarbejderne har det så godt som muligt. En sundere livsstil giver typisk gladere medarbejdere, som både trives bedre, har mere energi og et lavere sygefravær.”
Fakta
Hvor ofte får I kage eller slik på din arbejdsplads?
Hver dag: 3 pct.
Flere gange om ugen: 19 pct.
Cirka en gang om ugen: 30 pct.
Flere gange om måneden: 15 pct.
Cirka en gang om måneden: 12 pct.
Sjældnere/ved ikke: 21 pct.
Tallene er baseret på i alt 2086 interview med repræsentativt udvalgte danskere i arbejde. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
Nøgleord
Kontakter
Heidi Persson
Tlf. +45 30 93 47 66
hepersson@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Karriereudvikling topper generation Z’s ønskeliste på jobbet23.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 20-30-årige danskere overrasker ved at være mindre interesserede i work/life-balance og mere ivrige efter karriereudvikling og ledelse end resten af verdens unge arbejdstagere. Samtidig er leveomkostninger og klima markante bekymringer, viser ny Deloitte-rapport.
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum