For få år siden sad der i gennemsnit 3.500 indsatte i landets fængsler og arresthuse hver dag. Nu regner man med 5.000 om kun to år.

Kriminalforsorgen forventer nemlig, at fangetransporterne ankommer med tredobbelt tempo i 2022 og 2023.

Stigningen fortsætter i 2024 og 2025, så man kommer op på omkring 5.250 indsatte. Det er omkring 1.000 flere end i dag. Svarende til tre gange Nyborg Fængsel.

Hvor skal de sidde henne?

Vi har spurgt i Kriminalforsorgen, som dog henviser til flerårsaftaleforhandlingerne.

”Det er ingen hemmelighed, at Kriminalforsorgen er udfordret af stigningen i antallet af indsatte. Det udfordrer os på kapaciteten og lægger et stort pres på vores medarbejdere, som hver dag løfter en stor og vigtig opgave og får tingene til at fungere i en svær tid. Lige nu forhandles der om en ny flerårsaftale, der definerer rammerne for de kommende år, og dermed adresserer flere af vores væsentlige udfordringer med belæg, bemanding og kapacitet. Vi afventer situationen og ser frem til den nye aftale,” skriver Kriminalforsorgens direktør Ina Eliasen.

De mange nye indsatte vil komme fra yderligere strafskærpelser, herunder strafskærpelser som følge af Covid-19-epidemien.

Omkring en fjerdedel af stigningen ventes alene at komme fra corona-kriminelle. I omegnen af 250 indsatte.

1.500 flere fængselsbetjente
Med en normering på 1,5 indsat pr. betjent er der behov for 3.500 fængselsbetjente om fire år. Det er 1.500 flere end i dag.

Selv med den mest vellykkede rekrutteringsindsats bliver det meget vanskeligt at øge bemandingen med 375 om året. I ni år i træk har afgangen af betjente nemlig været større end tilgangen.

En af årsagerne til problemerne er, at den sidste flerårsaftale for Kriminalforsorgen byggede på en forkert forudsigelse. Aftalen blev baseret på en såkaldt flad prognose for fangetallet. Man forventede flere indsatte, men ikke så mange.

Den flade prognose burde dog have været en stejl. Der kom 500 flere indsatte (oven i det daglige belæg) end ventet. Årsagen er blandt andet, at der er kommet længere straffe. Folketinget har vedtaget over 100 strafskærpelser de seneste ti år. Et eksempel er bandepakke I, II og III, som har øget antallet af bandekriminelle bag tremmer. 

Fangetallet er altså langt højere end ventet. Samtidig er bemandingen faldet med over 300 fængselsbetjente, siden aftalen blev indgået i 2017 - trods et mål om det modsatte.