Året, der gik: Danskerne oversvømmet af spam-mails

København, 3. december 2015
De fleste kender det. Man åbner sin mailkonto blot for at opdage, at indbakken fyldt med spam-mails fra afsendere, man ikke kender eller ikke ønsker at modtage e-mails fra. I gennemsnit modtog hver dansker cirka 20 spam-mails om ugen i 2015, viser en helt ny undersøgelse. Spam er blevet en naturlig del af vores digitale liv, siger ekspert.
”Over 80 pct. af alle vores mails er spam, men de fleste stoppes i spamfiltre. Udfordringen er, at i gennemsnit 20 spam-mails om ugen rent faktisk undgår spamfiltrene og lander i indbakken. Ofte ankommer de med inficeret kode og ikke kun med reklame. Det kan betyde, at ens PC eller mobil bliver tømt for data, at data låses, eller man ender som medlem af et såkaldt bot-netværk,” siger partner i Deloitte Kim Schlyter, der er ekspert i cybersikkerhed.
Undersøgelsen viser samtidig, at mere end hver tredje dansker har oprettet en særlig e-mailkonto for at beskytte sig mod den uønskede post.
”En del spam-mails opstår, fordi man tilmelder sig nyhedsbreve, køber varer online eller opretter profiler på forskellige sociale medier. Derfor er det fornuftigt, at så mange i dag vælger at oprette en ekstra e-mailkonto, der alene bruges til disse formål. Det er en effektiv måde at beskytte sine personlige data,” siger Kim Schlyter.
Ud over spam-mails bliver flere og flere danskere også ramt af egentlig cyber-svindel.
”I 2015 modtog 64 pct. af danskerne falske e-mails, hvor de blev lokket til at afgive personlige oplysninger. Også her kan det være fornuftigt at have en ekstra e-mail. Jo mere forsigtig man er med sin personlige e-mailkonto, des sværere er det for hackere at finde den,” siger Kim Schlyter.
I juni viste en Deloitte-undersøgelse, at 35 pct. af danskerne kun i mindre grad eller slet ikke har tillid til, at private virksomheder håndterer personfølsomme data forsvarligt. EU’s dataforordning, der bliver færdiggjort i 2016, er sat i verden for at lave om på det billede.
”Jo dårligere it-sikkerhed virksomhederne har, des lettere er det for cyberkriminelle at stjæle e-mailadresser og andre personfølsomme oplysninger. Derfor er EU også i gang med lægge sidste hånd på en aftale, der skal forbedre databeskyttelsen for borgerne. Fremover skal alle virksomheder bevise, at de har sikret data mod lækage, misbrug og tyveri,” siger Kim Schlyter.
Uanset strammere regler, skal man dog ikke forvente, at strømmen af spam-mails hører op lige foreløbig, mener Kim Schlyter:
”Som vi bliver mere og mere digitale, bliver vores data i højere grad spredt ud over internettet. Derfor vil vi sandsynligvis se en stigning i antallet af spam-mails fremover,” siger han.
Fakta:
Hvor mange spam-mails modtager du i gennemsnit om ugen?
Ingen: 11 pct.
1-9 spam-mails: 36 pct.
10-19 spam-mails: 17 pct.
20-49 spam-mails: 15 pct.
50-99 -spammails: 6 pct.
Mere end 100 spam-mails: 3 pct.
Ved ikke: 11 pct.
Har du en ekstra e-mailadresse til brug for situationer, hvor du ikke ønsker at udlevere dine kontaktoplysninger (fx ved handel på nettet, reklamer, konkurrencer, sociale medier m.m.)?
Ja: 37 pct.
Nej: 62 pct.
Har du inden for det seneste år modtaget falske mails, hvori du blev bedt om at afgive personlige oplysninger, fx ved at klikke på link?
Ja: 64 pct.
Nej: 29 pct.
Ved ikke: 7 pct.
I hvor høj grad har du tillid til, at de private virksomheder, der ligger inde med dine private data (fx kortoplysninger og adresse), beskytter disse data på en forsvarlig måde?
I høj grad: 15 pct.
I nogen grad: 48 pct.
I mindre grad: 24 pct.
Slet ikke: 11 pct.
Ved ikke: 3 pct.
Tallene er baseret på i alt 1004 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.
Nøgleord
Kontakter
Kim Schlyter
Tlf. +45 30 93 44 92
kschlyter@deloitte.dk
Billeder
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Karriereudvikling topper generation Z’s ønskeliste på jobbet23.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 20-30-årige danskere overrasker ved at være mindre interesserede i work/life-balance og mere ivrige efter karriereudvikling og ledelse end resten af verdens unge arbejdstagere. Samtidig er leveomkostninger og klima markante bekymringer, viser ny Deloitte-rapport.
Deloitte og Kraka med fremtidsscenarier for Danmark i 2050: Svære valg skal træffes i dag7.5.2025 06:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Fem udfordringer skal løses i dag for at opretholde Danmarks styrkepositioner frem mod 2050. Hvis danske beslutningstagere formår at sætte ind på disse områder, vil Danmark kunne stå lige så stærkt om 25 år, som Danmark gør i dag.
Deloitte fastslår: Medarbejderudvikling giver plus på bundlinjen28.3.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer, der prioriterer personlig udvikling, kreativitet og fordybelse, klarer sig bedre økonomisk og skaber større værdi for samfundet. Det viser en ny, global undersøgelse fra Deloitte.
Virksomheders brug af AI i kraftig fremgang25.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om udbredelsen af generativ kunstig intelligens øges markant, er der stadig væsentlige barrierer på vejen, førend vi indfrier det fulde potentiale. En ny undersøgelse fra Deloitte indikerer samtidig, at adoptionen ikke helt kan følge med den teknologiske udvikling.
Deloitte udpeger fremtidens teknologiske tendenser: ”Alt er bundet op på AI"24.2.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke teknologiske trends skal erhvervslivet og den offentlige sektor kende til for at få en strategisk fordel? Rådgivningsgigant og tech-partner Deloitte udpeger seks centrale tendenser med potentiale til at ændre måden, vi arbejder, interagerer og laver forretning på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum