Det Nordjyske Mediehus

Online adgang til alle udgaver af NORDJYSKE Stiftstidende siden 1767

Del
1. december 2015 bliver samtlige 980.000 avissider fra NORDJYSKE Stiftstidendes levetid gjort tilgængelige på nettet i NORDJYSKEs historiske avisarkiv. Abonnenter kan gratis bruge arkivet, og andre kan billigt købe sig adgang.

Var oldeforældrenes bryllupsbillede mon i avisen, hvornår åbnede Aalborg Zoo, hvilket billede var på forsiden 5. maj 1945, og hvor meget er der mon skrevet om Bangsbo Fortet i Frederikshavn? Abonnenter af NORDJYSKE Stiftstidende og andre interesserede kan finde svar på alle disse spørgsmål ved at gå på opdagelse i 980.000 nyligt digitaliserede avissider.

På websitet nordjyske-avisarkiv.dk kan brugerne søge på ord og datoer, læse artikler, zoome ind på billeder og printe sider. Skal nysgerrigheden hjælpes lidt på vej, kan man søge inspiration i gamle forsider, tage en tur i tidsmaskinen eller dykke ned i temaer udvalgt af redaktionen, f.eks. med artikler om den sorte panters flugt fra zoo, Salling og happening i Rebild Bakker.

- Arkivet er et veldokumenteret vidnesbyrd om Nordjyllands historie igennem snart 250 år, så nordjyderne kan betragte det som en slags kollektiv, udvidet hukommelse. Måske vil man genopfriske minder fra store begivenheder, man deltog i som barn eller undersøge specifikke dage og emner. Digitaliseringen gør det let at sidde hjemme i sin egen stue og lege amatørdetektiv på jagt efter historier igennem et kvart årtusinde, forklarer Katja Bundgaard, udviklingschef og innovatør i NORDJYSKE Medier.

Udover at tilfredsstille privatpersoners historiske interesse tjener arkivet også et samfundsmæssigt formål. Der er ikke ret mange aviser, der så omfattende har dækket både lokalsamfundets små hændelser og verdens store begivenheder fra et nordjysk perspektiv.

- Vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed for at dykke ned i historien og finde sager, som ikke er beskrevet andre steder. Udover at privatpersoner kan bruge arkivet, håber vi at skoler, foreninger, museer, arkiver og universiteter vil bruge arkivet i undervisning og forskning, siger Lars Jespersen, chefredaktør i NORDJYSKE Medier.

Aalborg Stiftstidendes Fond står bag donationen på godt 4 mio.kr, som har gjort det muligt at digitalisere aviserne. Donationen er givet i forbindelse med NORDJYSKE Mediers 250 års jubilæum 2. januar 2017. I løbet af 2016 vil arkivet blive tilført 2,2 mio. avissider fra Morsø Folkeblad, Thisted Dagblad, Fjerritslev Avis, Vendsyssel Tidende, Frederikshavns Avis, Løgstør Avis og Skagens Avis.Digitaliseringen sker i samarbejde med Statsbiblioteket.

Fakta

Få adgang fra 1/12 kl. 12 til NORDJYSKEs historiske avisarkiv på websitet nordjyske-avisarkiv.dk

Det er gratis for avisabonnenter at bruge arkivet, og skoleklasser kan få gratis adgang i en måned.

Foreninger, museer, arkiver og universiteter kan få rabat ved køb af flere adgange.

Ikke-abonnenter kan købe sig til adgang.

Virksomheder, der ønsker at bruge materiale fra arkivet, kan henvende sig til NORDJYSKE Mediers faktaafdeling på fakta@nordjyske.dk 

Kontakter

For yderligere information, kontakt:


Katja Bundgaard, udviklingschef og innovatør, Tlf. 9935 3643 / 2080 5406, katja.bundgaard@nordjyske.dk


Lars Jespersen, chefredaktør, Tlf. 9935 3207 / 2080 4906, lars.jespersen@nordjyske.dk

Billeder

Information om Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus



Følg pressemeddelelser fra Det Nordjyske Mediehus

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus A/S skruer op for de kreative ambitioner og tilpasser organisationen1.11.2022 12:05:00 CET | Pressemeddelelse

Det Nordjyske Mediehus har et ønske om at blive en endnu stærkere og mere kreativ samarbejdspartner overfor de nordjyske virksomheder. Det stiller yderligere krav til vores digitale tilbud og vores evne til at kunne rådgive strategisk om budskaber og performance på tværs af såvel nuværende og som kommende platforme. Vi har drevet det grafiske arbejde og erhvervskundesupporten godt gennem en årrække, men med de stigende krav i markedet og den digitale udvikling har det været naturligt at kigge efter en ekstern partner, der kan understøtte os bedst muligt i at indfri vores ambitioner. Det er nu lykkedes. Der er indgået aftale om et strategisk samarbejde med ZUPA ZITE-koncernen, som skal stå for etableringen og den daglige drift af et nyt DNMH Agency. Det nye bureau skal fungere som et stærkt kompetencecenter, der kan tilbyde endnu bedre kundeoplevelser, service og kreative produkter til vores erhvervskunder. ”Vi tror på, at aftalen med ZITE A/S om etableringen af DNMH Agency som et in-ho

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye