45 % flere krydstogtanløb til Rønne Havn i 2018
På den idylliske ferieø Bornholm, som bliver betegnet som Østersøens Perle, er man hos Rønne Havn A/S i fuld færd med at ruste lokalsamfundet til det forventede større rykind af turister. Det sker gennem det etablerede Cruise Bornholm Network.
For nye estimerede tal viser en stigning i antal anløb på godt 45 % i 2018 – en stigning der forventes at fortsætte:
”Da Rønne Havn A/S i midten af oktober 2017 offentliggjorde, at havnen starter første fase af havnens i alt fire udvidelser, satte vi turbo på det strategiske arbejde i Cruise Network Bornholm. Det betyder, at vi allerede nu er i dialog med de lokale kulturinstitutioner og virksomheder vedr. infrastruktur og opkvalificering af guider,” siger Pernille Kofod Lydolph, der er adm. dir. for Destination Bornholm ApS, som driver og faciliterer udviklingen indenfor netværket.
Ledelsen hos Rønne Havn A/S er derfor gået i offensiven og er blandt andet netop hjemvendt fra en krydstogtkonference arrangeret af Cruise Lines International Association (CLIA), som foregik i London. Her stod det klart, at der er en øget interesse for krydstogt som rejseform og at østersøområdet bestemt har fanget rederiernes interesse:
”Det var en stor fornøjelse for os at konstatere, at rederierne har fået øjnene op for vores ø og de ufatteligt mange muligheder, vi som destination har at byde på. Det faktum, at vi allerede i juni 2019 står klar til at kunne modtage de store skibe på ca. 350 meter har bestemt været en øjenåbner for mange. Nu har vi det der skal til for at kunne give kunderne en god oplevelse på samtlige parametre,” siger Thomas Bendtsen.
Hos Destination Bornholm, som er turismens markedsførings- og produktudviklingsorganisation på Bornholm, glæder man sig over den øgede interesse og roser det gode netværkssamarbejde:
”Netværket har et fast og målrettet fokus på, at øge kapaciteten og kvaliteten på guide- og infrastrukturområdet. Der er ingen tvivl om at Bornholm har gjort sig bemærket som en skøn feriedestination. Vi er for eksempel netop blevet nomineret af rejsemagasinet Travel & Leisure i kategorien ”Worlds Best Island”. En nominering, vi er meget stolte af,” slutter Pernille Kofod Lydolph.
Faktaboks: Udvikling i anløb og passagerer fra 2015 til 2018 hos Rønne Havn A/S |
||||
År |
Antal anløb |
Procentvis stigning i antal anløb |
Antal krydstogtpassagerer |
Antal krydstogtpassagerer i procent |
2015 |
18 |
- |
7.885 |
- |
2016 |
20 |
Fra 2015 til 2016 11,1% |
9.307 |
Fra 2015 til 2016 18,0% |
2017 |
26 |
Fra 2016 til 2017 30,0 % |
12.441 |
Fra 2016 til 2017 33,7 % |
Est.2018 |
47 |
Est. Fra 2017 til 2018 44,7% |
Est. 22.374 |
Est. Fra 2017 til2018 79,8 % |
*Tal for Rønne Havn A/S – ikke resten af Bornholm
Yderligere information:
Vicki Johansen, Public Relations- & Marketing Manager hos Rønne Havn AS: MB: 24 79 47 29/Mail: vicki.johansen@roennehavn.dk
Nøgleord
Information om Port of Roenne A/S
Rønne Havn A/S tog i oktober 2017 hul på første fase af havnens fire faser store havneudvidelse. Allerede pr. 1. juni 2019 står en ny 300 meter lang multipurposekaj klar til brug. Det betyder at havnen kan tage imod krydstogtskibe på op til 350 meter. Havnen modtager allerede nu calls for de kommende sæsoner, som er knyttet op på forventningen om den større kaj, det forbedrede manøvrerum, den forbedrede indsejlning samt den øgede vanddybde på 11 meter.
Følg pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S
Rønne Havn A/S med rekordomsætning og et resultat betydeligt over det forventede9.4.2024 15:20:33 CEST | Pressemeddelelse
I et år 2023 med stadig øget aktivitetsniveau leverede Rønne Havn A/S vækst i flere af havnens forretningsområder. Med resultatet styrker Rønne Havn udvikling og omstilling på Bornholm og i Danmark, og for vores naboer i Østersøen.
Rønne Havn afholder Åben Havn den 27. april1.3.2024 08:20:01 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 27. april åbner havnen i Rønne igen portene for interesserede borgere, når der er Åben Havn i Sydhavnen. Rønne Havn byder i samarbejde med MT Højgaard alle velkommen til at besøge havnen bag hegnet og se det igangværende byggeri. Der vil i løbet af dagen være en række aktiviteter og konkurrencer, ligesom der er drikkevarer og grillpølser til alle gæster.
Thomas Bay Jensen tiltræder som COO på Rønne Havn A/S1.2.2024 08:00:23 CET | Pressemeddelelse
Thomas Bay Jensen tiltræder den 1. marts stillingen som COO med ansvar for drift og vedligeholdelse af erhvervshavnen i Rønne.
Rønne Havn styrker sin organisation og ledelse8.12.2023 11:07:42 CET | Pressemeddelelse
Rønne Havn skal fortsat drives professionelt, serviceorienteret og med kvalitet - også i den massive vækstperiode der kommer i årene fremover. Derfor styrker havnen nu organisationen og den daglige ledelse.
Rønne Havn vælger MT Højgaard Danmark som totalentreprenør til stor fremtidssikring af havnen17.10.2023 10:00:54 CEST | Pressemeddelelse
MT Højgaard Danmark er valgt til at stå for de næste to etaper i fremtidssikringen af Rønne Havn, der skal styrke alle havnens forretningsområder og fastholde en unik og central position i Østersøen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum