Port of Roenne A/S

Thomas Bay Jensen tiltræder som COO på Rønne Havn A/S

Del

Thomas Bay Jensen tiltræder den 1. marts stillingen som COO med ansvar for drift og vedligeholdelse af erhvervshavnen i Rønne.

Thomas Bay Jensen, ny COO på Rønne Havn.
Thomas Bay Jensen, ny COO på Rønne Havn.

Den 1. marts tiltræder Thomas Bay Jensen stillingen som COO med ansvar for drift og vedligeholdelse af erhvervshavnen i Rønne. Han kommer med en stærk ledelsesmæssig ballast, og maritim og operationel baggrund bl.a. efter næsten 30 års erfaring fra Søværnet og otte år som direktør for Bornholms Landbrug & Fødevarer.

- Jeg er glad for at få Thomas ombord som ny COO med ansvar for havnedrift og udvikling. Hans maritime ledelsesfaring på højt niveau kombineret med stor forretningsmæssig indsigt vil helt sikkert styrke vores evne til at drive havnen optimalt og sikre den bedste kvalitet og service for vores kunder. Jeg ser frem til, at Thomas indgår i havnens chefgruppe og bidrager til at styrke vores drift i en periode, som er præget af vækst og udvikling, siger Lars Nordahl, adm. direktør på Rønne Havn A/S.

Thomas Bay Jensen har de sidste syv år været adm. direktør for Bornholms Landbrug & Fødevarer. Han er derigennem vant til at have et tæt samarbejde med det bornholmske erhvervsliv, men også embedsværket i BRK og politikere på Bornholm.

- Jeg ser meget frem til arbejdet i Rønne Havn, en spændende virksomhed med dygtige medarbejdere, der har været med til at igangsætte en rivende udvikling på havnen til glæde for det bornholmske erhvervsliv og Bornholm som helhed. I mit arbejde som COO på havnen ser jeg frem til at arbejde med netop udvikling og drift for at kunne servicere Bornholm og de mange brugere af havnen så godt som muligt. Endelig glæder jeg mig rigtig meget til at komme tilbage til den maritime sektor, siger Thomas Bay Jensen.

Thomas Bay Jensen er gift, bosat i Rønne og far til tre drenge.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

COO på Rønne Havn, Thomas Bay Jensen
COO på Rønne Havn, Thomas Bay Jensen
Download

Følg pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Port of Roenne A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye