3F

3F opruster – åbner kontor i Bruxelles

Del

Op mod 80 procent af dansk lovgivning er direkte påvirket af EU og har stor betydning for 3F’ernes arbejdsliv. Derfor skruer Danmarks største fagforbund 3F gevaldigt op for interessevaretagelsen i Bruxelles med et nyt kontor i byen. Her skal tre ansatte kæmpe for at rette op på balancen i forhold til de danske arbejdsgiveres mange EU-lobbyister.

- Nu må det være lønmodtagernes tur. Vi skal sikre at vores medlemmer bliver hørt, når EU vedtager lovgivning, der har direkte betydning for 3F’erne. Det kan vi meget bedre gøre, når vi er til stede i Bruxelles, siger Tina Christensen, næstformand i 3F.

- Beslutninger i EU har ofte direkte betydning for vores medlemmer, også for deres løn- og arbejdsvilkår.

- Danmark er blevet et rigere land med et tæt samarbejde med vores nabolande pga. vores EU-medlemskab. Men samtidigt slås vi ikke mindst med mange sager om social dumping, hvor den frie bevægelighed resulterer i pres på løn- og arbejdsvilkår på bl.a. danske byggepladser, landevejstransporter, hoteller og gartnerier. Derfor skal vi have styrket europæisk lovgivning og håndhævelse, der sikrer arbejdstagerne ordentlige løn- og arbejdsvilkår i respekt for vores danske overenskomstsystem.

- Der er rigeligt at gå i kast med for vores tre medarbejdere på Place du Luxembourg i hjertet af EU, og derfor fokuserer vi naturligvis også på fra starten at sikre et godt og stærkt samarbejde med den danske fagbevægelses fælles sekretariat i Bruxelles, siger Tina Christensen.

3Fs næstformand understreger, at forbundets EU-kontor også vil søge fælles fodslag med de danske arbejdsgiver- og erhvervsrepræsentanter i Bruxelles, når det giver mening for begge parter.

- Her i foråret bliver valgkampen til Europa-Parlamentet så også skudt i gang. Traditionelt har vi i 3F arbejdet for, at vores medlemmer engagerer sig og stemmer ved EP-valget. De danske EP-medlemmer er jo naturlige samarbejdspartnere for os, og vi har en række løfter fra kandidaterne ved EP-valget i 2014, som vi glæder os til at debattere med nogle af de valgte, som genopstiller her i 2019, siger 3Fs næstformand.

Nøgleord

Kontakter

Der er åbningsreception for 3F’s Bruxelles-kontor tirsdag den 5. februar kl. 15,
på adressen: Rue du Luxembourg 47-51, B2


For yderligere kommentarer, kontakt 3Fs pressetelefon på 8892 8892

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye