3F: Kontanthjælpsmodtagere skal uddannes til jobs
Det nytter ikke noget at sende kontanthjælpsmodtager ud og vaske lygtepæle eller smøre ostemadder på plejehjemmene, som regeringen foreslår. Hvis nyttejobs - eller ”37-timers arbejdspligt”, som det hedder i regeringsgrundlaget - skal have en varig betydning for integration og arbejdsudbud, skal kontanthjælpsmodtagerne have en uddannelse målrettet arbejdsmarkedet med intensiv sprogundervisning.
Det mener 3F, der meget gerne deltager i de kommende forhandlinger om nyttejobs eller ”37-timers arbejdspligt”.
- Vi skal løfte folk til en plads på arbejdsmarkedet og ikke sende dem ud i ligegyldig aktivering. Al erfaring viser, at folk ikke kommer tættere på varig beskæftigelse ved at blive sendt i nyttejobs eller anden form for aktivering. 37 timers arbejdspligt bør i stedet være 37 timers uddannelse, og i 3F foreslår vi, at der oprettes en særlig Integrations-AMU og Integrations-EUD, hvor disse mennesker får både faglig opkvalificering og sproglig opkvalificering målrettet til arbejdsmarkedet. Det vil betyde bedre integration, bedre beskæftigelse og færre på offentlig forsørgelse, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F.
Regeringen har ifølge TV2 indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om at indføre en såkaldt "arbejdspligt" for kontanthjælpsmodtagere med ikke vestlig baggrund. I regeringsgrundlaget står der, at "Regeringen vil indføre en ny arbejdspligt, der erstatter passiv forsørgelse med en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for borgere med et integrationsbehov. Vi skal møde nyankomne og herboende indvandrere med krav og forventninger om selvforsørgelse. Målet med den nye arbejdspligt er, at flere tilknyttes det danske arbejdsmarked og får et arbejde."
- Intentionen om at flytte folk fra passiv forsørgelse til en plads i arbejdsfællesskabet og dermed styrke integrationen er vi helt med på. Men nyttejobs eller 37-timers arbejdspligt er en forkert vej at gå. Det vil formentlig også betyde en trussel mod en række ordinære jobs, som 3F-medlemmer i dag udfører. Der vil ske en fortrængning af ordinære jobs til fordel for støttejobs, hvilket jeg er stærkt imod, og jeg forventer, at regeringen har dette med i overvejelserne,” siger Søren Heisel.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf28.4.2025 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
3F anbefaler et klart ja til OK2525.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum