3F: Hemmelige tal overrasker
3F er overrasket over, at Beskæftigelsesministeriet ikke har de nye tal om efterlønsmodtagere med i deres nye rapport ”Status på arbejdsmarkedet.”
”Det er lidt spøjst, at Beskæftigelsesministeriet ikke skriver i deres nye rapport, at der i 2026 kommer til at være 16.400 færre personer på efterløn. Ser man på det samlede antal, der er trukket tilbage på efterløn, seniorpension og tidlig pension, er der samlet set 5.000 færre personer på de tre førtidige tilbagetrækningsordninger i 2026,” siger forbundsnæstformand for 3F, Tina Christensen.
Det er et noget andet billede end det man får, når man læser den nye rapport, som Beskæftigelsesministeriet har publiceret i dag. I rapporten fremgår det, at flere end forventet vil gå på seniorpension, men det store fald i antallet af personer på efterløn bliver ikke nævnt med et ord.
Den voldsomme nedjustering i antallet af efterlønsmodtagere er meget bekymrende. Som pensionskommissionen beskrev sidste år, er det en ordning, som har været med til at sikre lighed i tilbagetrækningen på tværs af faggrupper. Tallene bør ifølge 3F give rum for en solid styrkelse af tidlig pension også kaldet ”Arne-pensionen”.
”I 3F mener vi, der er et behov for at udvide Arne-pensionen fra 2026 med et ekstra år i takt med den stigende folkepensionsalder, der øges til 69 år i 2030. Vores medlemmer med et meget langt og ofte fysisk krævende arbejdsliv skal stadig have mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vel at mærke inden de er slidt helt ned til sålerne,” siger Tina Christensen.
”3F ser frem til at mødes med regeringen og arbejdsgiverne i en trepart om tilbagetrækningsordningerne. Vi skylder de hårdtarbejdende danskere at skabe klarhed og tryghed om deres tilbagetrækningsmuligheder”, siger Tina Christensen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf28.4.2025 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
3F anbefaler et klart ja til OK2525.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum