3F: Gode takter i Reformkommissionens forslag
Der er en række spændende og interessante tanker og forslag i Reformkommissionen nye rapport, ”Nye Reformveje 2”, mener Danmarks største fagforbund 3F.
- Vi har brug for, at mange flere unge i fremtiden vælger en erhvervsuddannelse, og vi har brug for, at mange af de lidt ældre unge, der i dag hverken er i job eller uddannelse, også får nye veje ind i uddannelsessystemet. Reformkommissionen har umiddelbart spændende tanker, idéer og forslag til, hvordan vi kan imødegå disse udfordringer. Jeg vil nu nærlæse rapporten, hvorefter jeg i den kommende tid ser frem til gode diskussioner og politiske forhandlinger om, hvordan vi konkret indretter systemet fremover, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.
Søren Heisel peger især på, at kommissionen har spændende tanker om at gøre folkeskolen mere praksisrettet fremover.
- Det har vi i 3F peget på i mange år. Vi har brug for, at især folkeskolens ældste klasser bliver mere praksisorienteret, så de unge får en fornemmelse af glæden ved at bruge både krop, hænder og hoved i arbejdslivet i stedet for kun at bruge hovedet bag et skrivebord, siger Søren Heisel.
3F er også positiv over for kommissionens forslag om at gøre FGU til en ret og et valg for elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen.
- I dag skal eleverne visiteres til FGU, men en decideret ret vil være rimelig og fornuftig. I tilknytning til forslaget skulle kommissionen måske have haft med, at FGU skal gøres mindre afhængig af den enkelte kommunes økonomiske prioritering. Jeg er derfor helt enig med kommissionen i, at det ikke bør være kommunerne, der fremover visiterer til FGU, siger Søren Heisel.
Kommissionens mest kontroversielle forslag om at nedlægge 10. klasse og oprette en ny, toårig ungdomsuddannelse, HPX, er interessant, og denne kan med fordel placeres på Erhvervsskolerne.
- Det er positivt, at kommissionen faktisk kommer med et helt konkret bud på en løsning på problemerne med adgangen til ungdomsuddannelserne. Om kommissionen rammer rigtigt, er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt, men jeg ser frem til at få udfoldet ideerne med HPX samt drøfte fordele og ulemper med regeringen og folketingets partier, siger Søren Heisel.
- For 3F er det afgørende, at en reform at ungdomsuddannelserne også fører til, at eleverne ser og motiveres for erhvervsuddannelserne, så flere starter og fuldfører en erhvervsuddannelse. På nuværende tidspunkt vil det ikke være rimeligt at dømme forslaget som hverken genialt eller tosset, det må de kommende drøftelser om forslaget vise, og 3F ser frem til de drøftelser. Men cadeau til kommissionen for at komme med et konkret forslag til løsninger,” siger Søren Heisel.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf28.4.2025 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
3F anbefaler et klart ja til OK2525.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum