Herlufsholm Skole og SOS Børnebyerne vender julen på hovedet

På Herlufsholm Skole bliver der i år vendt op og ned på julen. Her skal eleverne på 6. årgang ud at gøre gode gerninger i stedet for – helt som de ellers plejer – selv at få gaver og blive forkælet.
Det sker som led i SOS Børnebyernes juleprojekt ”Omvendt Julekalender”.
I julekalenderen skal børnene hver dag åbne en låge og lære om dagligdagen for et forældreløst barn i et af verdens fattige lande. Barnets historie bliver så brugt i undervisningen, og når børnene får fri, kan de donere deres arbejde til familie og venner og indsamle penge til SOS Børnebyernes arbejde. For eksempel ved at tage ud af bordet derhjemme, rydde op på deres værelse, lufte hunden eller hjælpe med støvsugningen, som forældrene så belønner med en lille skilling.
”To væsentlige værdier på Herlufsholm Skole er engagement og ansvarlighed. Det skal også forstås i en global kontekst. Vores elever skal tage ansvar for det verdenssamfund, de er en del af, og de skal være med til at gøre verden en lille smule bedre - hver dag” udtaler afdelingsinspektør for grundskolen på Herlufsholm Skole, Anne-Louise Boelsmand.
I år er det andet år i træk, at SOS Børnebyerne afholder ”Omvendt Julekalender” sammen med folkeskolerne. 187 skoler og næsten 7.000 elever i hele landet deltager i projektet.
Ida Mørck, der står for projektet hos SOS Børnebyerne, fortæller:
”Jeg synes, julekalenderen rammer plet, fordi den både giver stof til eftertanke i undervisningen og hjælper forældre og børn med at tage hul på nogle af de lidt svære emner, som vi tror mange forældre gerne vil dele med deres børn. Det er meget livebekræftende at se, hvordan børnene reagerer – børn har et godt hjerte og vil gerne hjælpe andre børn,” siger hun.
SOS Børnebyerne arbejder til fordel for forældreløse og udsatte børn i flere end 130 lande. Organisationen, der støttes af private danskere, har i år rundet 40.000 fadderskaber og fejrer 50 års jubilæum til november.
Nøgleord
Kontakter
Anne-Louise Boelsmand, Afdelingsinspektør i grundskolen på Herlufsholm Skole, tlf. 55 75 35 43.
Billeder
Links
Information om Herlufsholm Skole og Gods
Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods
Undervisningsministeriet rangerer igen Herlufsholm som Danmarks bedste gymnasium målt på trivsel26.2.2025 13:47:21 CET | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriets årlige, nationale trivselsmåling er netop blevet offentliggjort. Den viser, at Herlufsholm ved Næstved igen i år er det bedste gymnasium i Danmark målt på elevernes sociale trivsel og faglighed. På fire ud af seks indikatorer indtager Herlufsholm placeringen som landets bedste gymnasium.
Fremtidens energikilder forelagt nutidens elever24.1.2018 14:20:27 CET | Pressemeddelelse
Under overskriften ”Hvor får vi energien fra?” besøgte tre eksperter inden for henholdsvis olie og skiffergas, vindenergi og atomkraft Herlufsholm Skole for at præsentere og debattere Danmarks nuværende og fremtidige energikilder med skolens elever i 1. og 2.g.
Første skoledag på Herlufsholm8.8.2017 11:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Der var store smil på de fleste ansigter, da Herlufsholm tirsdag morgen tog imod de nye elever til både grundskole og gymnasium. Præcist kl. 8.05 stod deres lærere klar med skilte foran den gamle klosterbygning, og mens eleverne ventede på, at alle fandt deres respektive klasser, kunne de fremmødte se deres nye kammerater an.
Eleverne tager ansvar for naturen10.6.2017 10:53:41 CEST | Pressemeddelelse
Mens de ældre elever fokuserer på deres prøver og eksaminer, så tog 7. årgang på Herlufsholm arbejdstøjet på lørdag d. 10. juni og gik ud i skolens grønne områder for at samle affald.
Eleverne fremviser Herlufsholm1.6.2017 14:14:23 CEST | Pressemeddelelse
To elever byder indenfor på Herlufsholm, når skolen og Næstved Turistforening i juli og august arrangerer rundvisninger for turister og nysgerrige borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum