3F

Vægt på værdier

Del
3F: Fokus på bedre arbejdsmiljø kræver stærkt Arbejdstilsyn

3Fs forbundsformand Per Christensen roser statsminister Helle Thorning-Schmidts åbningstale:

”Det var en god tale med vægt på de danske værdier: Solidaritet, ansvar for hinanden og en understregning af, at vi ikke lader mennesker i stikken”, siger Per Christensen og fortsætter:

”Statsministeren fremhæver de meget konkrete mål for et bedre arbejdsmiljø, bl.a. en fjerdedel færre alvorlige arbejdsulykker, og at arbejdsgivere, som af grådighed ser stort på sikkerhedsreglerne, kan se frem til mærkbare bødeforhøjelser. Med åbningstalens vægt på et bedre arbejdsmiljø må man forstå, at finanslovsforslagets besparelser på Arbejdstilsynet absolut er til forhandling de kommende måneder. Det vil også være naturligt i forlængelse af den store indsats, regeringen hidtil har leveret i den afgørende kamp imod social dumping, hvor Arbejdstilsynet har en central rolle.”

Forbundsformanden fremhæver også, at Helle Thorning-Schmidt mindede om, at den tidligere regering skar i lønmodtagernes fradrag for faglige kontingenter.

”Derfor er det både godt og nødvendigt, at regeringen nu vil fjerne den urimelighed, så de 1,3 mio. danskere, der tager et solidarisk ansvar for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, ikke skal betale en særskat.Dermed får vi også - igen - en helt selvfølgelig ligestilling af arbejdsgivere og lønmodtagere på det her område,” siger Per Christensen og fortsætter:

”Statsministeren tager i sin åbningstale fat på de værdier, som især optager 3Fs medlemmer: Tryghed på jobbet og socialt, lige og fri adgang til sundhed samt chancer for mere uddannelse til de danskere, som i deres liv ellers har fået mindst, siger 3F-formanden, der også er tilfreds med statsministerens håndfaste kurs over for terrorister mv.

”I lyset af de internationale kriser står regeringens håndfaste kurs naturligvis også centralt i åbningstalen, og det er godt, at man vil tage fat på Danmarks kommende udfordringer i forhold til at deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbejde imod grænseoverskridende kriminalitet.”

For yderligere kommentarer kontakt 3Fs pressetelefon på 8892 8892

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye