Mediegruppen A/S

Børn med stærke smerter får hjælp

Del
Hvert år bliver nogle børn ramt af uforklarlige og stærke smerter, uden at nogen kan finde ud af hvorfor. Men nu er der hjælp at hente.

Når Helse udkommer i morgen, bliver det blandt andet med historien om børn som efter en helt almindelig gymnastiktime, fodboldkamp eller cykeltur lige pludselig bliver ramt af så stærke smerter, at det direkte er invaliderende. Børnene bliver undersøgt på kryds og tværs, men der er ingen kendt årsag til smerterne. Symptomerne ud over smerterne er en let rødmen i huden og hævelse. Årsagen er stadig ukendt, men tilstanden bliver kaldt komplekst regionalt smertesyndrom og et tværfagligtteam på Hvidovre Hospital har fundet frem til en behandling, der kan give børnene og deres familier livet tilbage.

- Smerterne er ulidelige, men det værste er næsten tvivlen og de mange spørgsmål, siger Lars Kiær til Helse, han er far til Jonas på ti år, som blev ramt af syndromet til stor frustration for hele familien. Jonas smerter var så stærke, at han var holdt helt op med at bruge det ene ben og selv den mindste berøring fik ham til at skrige af smerter.

Ny behandling giver håb

I dag kan Jonas igen bruge begge ben og han glæder sig til at kunne spille fodbold igen. Vendepunktet for Jonas og andre børn som ham er et tværfagligt smerteteam på Hvidovre Sygehus.

- Jeg kan stadig ikke forklare, hvorfor sygdommen opstår, men jeg vil gerne sige, at arbejdet med disse patienter er det mest positive jeg har oplevet som læge, siger overlæge Billy Kristiansen som er en del af det tværfaglige team. Billy Kristiansen tilså i marts i år en 12-årig dreng, med voldsomme smerter i begge fødder. Drengen var holdt helt op med at gå og fødderne hang slapt på ham.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte, at fødderne ganske enkelt var ved at visne på ham, siger Billy Kristiansen til Helse og fortsætter:

- Han blev mit såkaldte tipping point. NU skulle der bare ske noget.

Behandlingen foregår i øjeblikket på Hvidovre Hospital, men det er ingen garanti for, at den når ud til alle de børn, der rammes af den smertelige tilstand.

Læs hele historien i Helse, som udkommer på landets apoteker, hospitaler og lægehuse i morgen.

Information om Mediegruppen A/S

Mediegruppen A/S
Porschevej 12
7100 Vejle

75841200http://www.mediegruppen.net

Følg pressemeddelelser fra Mediegruppen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mediegruppen A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye