Psykiatrifonden

Digter og debattør Laurits Balker bliver ny ambassadør for Psykiatrifonden

12.11.2026 07:00:26 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Del

Siden han var 12 år, har tvangstanker og -handlinger været en del af Laurits Balkers liv. Han har oplevet psykiatrien indefra og på egen krop mærket systemet svigte. Nu vil han bruge sin stemme til at tale på vegne af dem, der sjældent bliver hørt.

”Jeg ved, at det havde gjort en verden til forskel, hvis der havde været opfølgning efter min udskrivelse, men det var der ikke,” fortæller Psykiatrifondens ambassadør Laurits Balker.
”Jeg ved, at det havde gjort en verden til forskel, hvis der havde været opfølgning efter min udskrivelse, men det var der ikke,” fortæller Psykiatrifondens ambassadør Laurits Balker. Michelle Kallestrup Berg Psykiatrifonden

Psykiatrifonden får ny stemme i kampen for bedre vilkår for mennesker med psykisk sygdom – den 24-årige digter og samfundsdebattør Laurits Balker fra Thy.

Han har gennem sit forfatterskab og sin offentlige stemme været med til at sætte psykisk sygdom og psykiatriens svigt på dagsordenen. Særligt gennem sine digtsamlinger, senest Hey Guys Hey Guys (!!) fra august 2026.

Jeg havde taget mit eget liv, hvis ikke det havde været for mit bagland

For Laurits er kampen for en bedre psykiatri personlig. Efter en akut indlæggelse med selvmordstanker blev han udskrevet uden opfølgning. Først 400 dage efter sin indlæggelse fik Laurits tilbudt gratis psykologhjælp.

I mellemtiden var det hans familie og nærmeste, der greb ham, da systemet slap.

”Jeg havde taget mit eget liv, hvis ikke jeg havde haft et stærkt bagland, der greb mig, da jeg blev udskrevet. Jeg tør slet ikke tænke på de mennesker, der ikke har det bagland. De er dybt afhængige af et sikkerhedsnet, der ikke eksisterer.”

Derfor mener han, at der er behov for en psykiatri, der hænger bedre sammen, er mere gennemskuelig og lettere at navigere i for både patienter, pårørende og personale. Et sikkerhedsnet, man ikke kan falde igennem.

”Som patient ved jeg, at alle, der kender systemet, vil sige, at det ikke giver mening. Det giver ikke mening for patienten, det giver ikke mening for de pårørende, det giver ikke mening for personalet. Det giver ikke engang mening for sundhedsministrene.”

En stemme for dem, der ikke bliver hørt

Som ambassadør for Psykiatrifonden drømmer Laurits om at gøre debatten om psykisk sygdom mere menneskelig. Han håber på at blive en stemme for dem, der ikke bliver hørt.

”Jeg håber på at kunne tale på vegne af min egen generation, på vegne af den ensomme på plejehjemmet, på vegne af børnefamilierne og på vegne af eleven i 6. klasse, der ikke vil i skole.”

Med sin nye rolle som ambassadør ønsker han at skabe større forståelse for psykisk sygdom og sætte fokus på behovet for et system, hvor ingen bliver overladt til sig selv efter indlæggelse.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse

167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye