Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan
11.9.2026 10:46:52 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Sundhedsdatastyrelsen har netop offentliggjort tal for 2. kvartal af i år, og trods den minimale bedring fra 174 dage i gennemsnitstid til udredning til 167 dage, er situationen fortsat alvorlig.
"Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Tallene er baseret på næsten 500 færre udredningsforløb, og de dækker samtidig over store, regionale forskelle: I Region Syddanmark tager udredningen i gennemsnit 226 dage – mere end syv måneder. I Region Sjælland tager det 167 dage. Og i Region Hovedstaden står det bedst til med 110 dage, men det er stadig næsten dobbelt så lang tid, som børnenes rettigheder foreskriver.
Desuden viser dansk forskning, at mere end halvdelen af de børn, der får en henvisning til psykiatrien, har haft psykiske vanskeligheder i mere end fem år, det langvarige skolefravær stiger, og tusindvis af familier lever i bekymret uvished om deres barns fremtid.
Nu skal børnene ikke også vente på regeringen
Tallene øger presset på regeringen, der har lovet en milliard kroner i en akutplan. Den skal nedbringe ventelisterne til børne- og ungdomspsykiatrien og styrke de lettilgængelige tilbud i kommunerne.
"Tallene taler deres eget klare sprog. Behovet er åbenlyst, så derfor håber jeg, at regeringen meget snart vil præsentere den akutplan. Der er alt for mange børn, der venter alt for længe på hjælp. Nu skal de ikke også vente på regeringen," siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Akutplan skal skabe arbejdsro, styrke og forenkle
At det haster, vidner de daglige opkald til Psykiatrifondens rådgivning om: Desperate forældre spørger, hvad de skal gøre. De er i knæ over ventetiden, som virker uoverskuelig. Ofte må de blive hjemme hos barnet – det gør forholdet til arbejdspladsen presset. Med andre ord er både børn og forældre i afmagt.
"Når akutplanen kommer, så er det mest afgørende, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten på trods af tidspresset. Det skal stadig være speciallæger, der vurderer børnenes behov for behandling. Vi skal ikke til at bygge nye tilbud. Vi skal gøre mere af det, vi ved virker,” mener Marianne Skjold.
Med andre ord mener hun, at akutplanen skal øge kapaciteten og skabe arbejdsro gennem tættere samarbejde og ved at forenkle og integrere det, der allerede virker.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Psykiatrifonden: Handling nu skal hjælpe desperate familier26.8.2026 11:54:50 CEST | Pressemeddelelse
”Der er brug for akut handling nu. Alt for mange børn, unge og deres familier venter uacceptabelt længe på den nødvendige hjælp, mens de får det dårligere." Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en kommentar til dagens udmeldinger fra sundhedsminister Ida Auken, S, om en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien og en kommende Psykiatriplan II.
Fra Skagen til København: 500 kilometers løb for mennesker med psykisk sygdom29.7.2026 11:31:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 31. juli til den 2. august gennemfører løbefællesskabet 5th Element et 500 kilometer langt speedrun fra Skagen til Rådhuspladsen i København. Undervejs samler de ind til Psykiatrifonden for at sætte fokus på psykisk sygdom og vise, at ingen skal stå alene.
Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
Psykiatrifonden giver topkarakter til Ida Auken for akutplan19.6.2026 12:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold er godt tilfreds med indholdet af økonomiaftalen og dermed den akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien, der blev præsenteret i Økonomiministeriet i dag. Hun kalder akutplanen velvalgt og veltimet og roser den nye sundhedsminister Ida Auken, S, for at gå til opgaven i højt tempo og med store ambitioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum