Psykiatrifonden

CPR-læk: Psykiatrifonden appellerer til at huske de psykisk sårbare

8.10.2026 10:05:05 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Del

Både midlertidige og permanente måder at sikre vores oplysninger skal tage højde for de udfordringer, psykisk sårbare borgere har.

”For mennesker, der har angst, eller på anden vis er psykisk sårbare, er det ikke uden betydning, at en tur på apoteket bliver en mere krævende opgave. Det skal myndighederne tage højde for,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
”For mennesker, der har angst, eller på anden vis er psykisk sårbare, er det ikke uden betydning, at en tur på apoteket bliver en mere krævende opgave. Det skal myndighederne tage højde for,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold. Ulrik Jantzen Psykiatrifonden

Efter Styrelsen for Samfundssikkerheds anbefaling om ikke længere at bruge CPR-nummeret til identifikation, har Dansk Apotekerforening meldt ud, at apotekerne vil skærpe opmærksomheden ved udlevering af medicin. Blandt andet i form af kontrolspørgsmål til borgeren.

Sådan en foranstaltning kan ramme psykisk sårbare borgere.

”For mennesker, der har angst, eller på anden vis er psykisk sårbare, er det ikke uden betydning, at en tur på apoteket bliver en mere krævende opgave. Det skal myndighederne tage højde for,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Psykiatrifonden bakker naturligvis op om indsatsen for at sikre danskernes oplysninger, herunder helbredsoplysninger og adgang til medicin, der ikke skal lande i de forkerte hænder.

Men det vækker bekymring hos Psykiatrifonden, hvis psykisk sårbare borgere bliver overset eller ikke får den rette støtte til at håndtere den aktuelle situation.

Derfor er der også et håb om, at apotekerne klæder de ansatte på til at håndtere det at skulle stille kontrolspørgsmål til særligt udsatte – herunder mennesker med psykisk sårbarhed.

Kan også have betydning for indkaldelser til behandling

En anden bekymring er, hvad CPR-lækket betyder for kommunikation med sundhedsvæsenet - for eksempel indkaldelser til behandling, der kommer via digital post.

Hvis man som sårbar borger er nervøs for svindel, kan det føre til, at man er mindre tilbøjelig til for eksempel at tjekke sin e-Boks. Dermed kan man overse vigtige behandlingsaftaler.

For Psykiatrifonden understreger CPR-lækagen, hvor vigtigt det er, at psykisk sårbare borgere tænkes ind i beredskabsplanlægningen. Det gælder en løsning på det konkrete problem her og nu, og det gælder varige løsninger bredt set.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse

167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye