Fra Skagen til København: 500 kilometers løb for mennesker med psykisk sygdom
29.7.2026 11:31:32 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Fra den 31. juli til den 2. august gennemfører løbefællesskabet 5th Element et 500 kilometer langt speedrun fra Skagen til Rådhuspladsen i København. Undervejs samler de ind til Psykiatrifonden for at sætte fokus på psykisk sygdom og vise, at ingen skal stå alene.

Fra Skagen til Rådhuspladsen i København. Omkring 500 kilometer på under tre døgn. Det er udfordringen, når 5th Element fra den 31. juli til den 2. august gennemfører årets største fælles udfordring. Fem løbere deler distancen mellem sig ved at skiftes til at løbe fem kilometer ad gangen – døgnet rundt – indtil de når målstregen i København.
Speedrunet er mere end en fysisk udfordring. Undervejs samler 5th Element ind til Psykiatrifonden for at støtte mennesker, der er berørt af psykisk sygdom, og skabe opmærksomhed om, at psykiske udfordringer ikke er noget, man skal stå alene med.
”Vi løber for at skabe opmærksomhed, starte samtaler og minde mennesker om, at det er okay at række hånden ud. Hvis vores løb kan være med til at give bare ét menneske håb, føle sig mindre alene eller inspirere andre til at passe bedre på hinanden, så har vores arrangement været en succes.” - Benjamin Sandholdt Jensen.
5th Element er et træningsfællesskab bygget op omkring venskaber, viljestyrke, disciplin og lysten til at se hinanden vokse inden for den sport, udfordring eller periode i livet, som medlemmerne står overfor.
Fællesskabet samler mennesker til træning og arrangementer på tværs af niveauer med en fælles ambition om at udfordre sig selv og løfte hinanden – både fysisk og mentalt. Navnet udspringer af tanken om et femte element: den indre drivkraft, der vokser gennem modgang og styrkes i fællesskab.
Søndag den 2. august bliver de sidste fem kilometer løbet sammen med alle, der har lyst til at være med. Ved Flintholm Station inviterer 5th Element derfor til et åbent socialrun, hvor løbere og andre interesserede kan følge holdet det sidste stykke ind mod Rådhuspladsen.
Nøgleord
Kontakter
Sune Prahl KnudsenKommunikationsdirektør
Tlf:24648890spk@psykiatrifonden.dkFølg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse
167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden: Handling nu skal hjælpe desperate familier26.8.2026 11:54:50 CEST | Pressemeddelelse
”Der er brug for akut handling nu. Alt for mange børn, unge og deres familier venter uacceptabelt længe på den nødvendige hjælp, mens de får det dårligere." Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en kommentar til dagens udmeldinger fra sundhedsminister Ida Auken, S, om en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien og en kommende Psykiatriplan II.
Festival kan være vildt og voldsomt - sådan finder du ro29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, fest, alkohol, larm, for meget sol og for lidt søvn - festivalsommeren er i gang, og for nogle kan det være en vild og voldsom oplevelse. Psykiatrifondens rådgivning er talstærkt til stede på Roskilde Festival i år, og frivilligleder Liza Johnson giver et par gode råd, der kan være rare at have med i rygsækken - uanset hvilken af sommerens festivaler, du eller dine halvvoksne børn skal til.
Igen i år skaber Psykiatrifonden ro på Roskilde Festival23.6.2026 10:04:52 CEST | Pressemeddelelse
Fra søndag den 28. juni til lørdag den 4. juli 2026 er Psykiatrifondens rådgivere igen til stede på Roskilde Festival, hvor festivaldeltagere hver dag fra klokken 14.00 til 02.00 kan få gratis og anonym rådgivning.
Psykiatrifonden giver topkarakter til Ida Auken for akutplan19.6.2026 12:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold er godt tilfreds med indholdet af økonomiaftalen og dermed den akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien, der blev præsenteret i Økonomiministeriet i dag. Hun kalder akutplanen velvalgt og veltimet og roser den nye sundhedsminister Ida Auken, S, for at gå til opgaven i højt tempo og med store ambitioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum