Radius Elnet

Stort projekt: Nyt elkabel skal på tværs af Roskilde Fjord

11.11.2026 10:26:39 CET | Radius Elnet | Pressemeddelelse

Del

Netselskabet Radius skal udskifte et elkabel, som går på tværs af Roskilde Fjord. Arbejdet fra Jyllinge til Hammer står på frem til årets udgang.

Kabelprojekt
Kabelprojekt Cerius-Radius Cerius-Radius

Elektrificeringen af samfundet betyder, at netselskabet Radius er i fuld gang med at udbygge elnettet til kundernes nye behov. Men det er ikke kun under veje og fortove, at elnettet får en opgradering. Netselskabet skal nemlig også udskifte det store elkabel, som går på tværs af Roskilde Fjord mellem Jyllinge og Hammer.

Det betyder, at Radius’ driftsselskab Nexel og deres samarbejdspartnere lige nu gør klar til at fjerne det gamle kabel og erstatte det med et nyt.

”Det eksisterende kabel er fra 1970, og det har tjent området rigtig godt, men nu er det tid til, at det skal udskiftes. Og når vi udskifter denne type kabler, så gør vi det ikke bare til nye kabler af samme slags. I stedet lægger vi kabler med langt større kapacitet, der kan håndtere den store vækst i efterspørgslen, som vi oplever lige nu. Det er nemlig helt afgørende for elektrificeringen og forsyningssikkerheden i hele området,” fortæller Frederik Dalgård Andersen, planlægningschef i Radius.

Hans Grundtvig Lindrum er anlægschef i Nexel, og han kvitterer for det gode samarbejde med både Roskilde og Frederikssund Kommune igennem planlægningsfasen.

”Det er et kompliceret arbejde, og det kræver et tæt samarbejde med alle involverede. Og vi har at gøre med et Natura 2000-område med natur- og dyreliv, som vi skal passe rigtig godt på. Derfor har vi allieret os med erfarne samarbejdspartnere, som vant til denne type projekter. Det betyder blandt andet, at vi placerer det nye kabel i samme rende som det eksisterende, så vi forstyrrer havbunden mindst muligt, og vi udfører arbejdet i de kolde måneder af hensyn til dyrelivet,” fortæller Hans Grundtvig Lindrum.

Han tilføjer, at entreprenørernes aktivitet på vandet vil være synlig i både november og december, mens projektet står på. Desuden vil der være aktivitet på begge sider af fjorden, hvor kablet møder land.

”Vi kan ikke undgå, at naboerne bemærker vores tilstedeværelse, men vi har forsøgt at tilrettelægge det, så arbejdet er til mindst mulig gene for både natur, miljø, naboer og fjordens brugere,” lyder det afsluttende fra Hans Grundtvig Lindrum.

Radius og Nexel kommer til at skilte på begge sider af fjorden, så nysgerrige forbipasserende kan læse mere om, hvad projektet går ud på, og hvor de skal henvende sig, hvis de har spørgsmål.

Billeder

Kabelprojekt
Kabelprojekt
Cerius-Radius Cerius-Radius
Download

Om Radius Elnet

Radius driver det elnet, som forsyner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland. Vi ejer kablerne i jorden og de elmålere, der opgør kundernes elforbrug, og det er os, der har ansvaret for, at vores kunder har strøm i kontakten hver dag.

Følg pressemeddelelser fra Radius Elnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Radius Elnet

Skal det være andesteg eller opladt elbil juleaften?22.12.2021 14:51:35 CET | Pressemeddelelse

Højtid på strøm: Hos de to store sjællandske elnetselskaber, Cerius og Radius, er man klar til årets højdespring i strømforbrug, der traditionelt falder den 24. december klokken 17.00 til 18.00. Men kan elnettet blive ved at følge med højtidens øgede belastning, når antallet af elbiler og varmepumper stiger? Stigningen i forbruget svarer til, at der en almindelig decemberaften ville være lys i ekstra 35,6 millioner lyskæder eller tændt for yderligere 266.000 køkkenovne – en stigning på omkring 28 procent.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye