Skal det være andesteg eller opladt elbil juleaften?
[På Sjælland er den procentvise stigning i strømforbruget den 24.12 størst i Dragør (37,75 procent) og mindst i København (14,5 procent). Se tabel nederst i denne meddelelse]
Gik du og troede, at du og din familie var noget helt for jer selv? Måske på nogle punkter, men når det kommer til strømforbruget omkring jul og nytår, så ligner vi overraskende meget hinanden på tværs af geografi og by og land. Om du bor i Rørvig eller Rødby, så er det nærmest på klokkeslæt, at vi alle sætter juleanden i ovnen og steger nytårstorsken.
De to elnetselskaber, Cerius og Radius, der driver det meste af elnettet på Sjælland og transporterer strøm ud til godt 2,5 millioner danskere, sender juleaften i timen mellem 17 og 18 cirka 800.000 kilowatttimer ud til de private husholdninger, hvilket sammenlignet med en almindelig decemberaften svarer til, at der ville være lys i ekstra 35,6 millioner julelyskæder eller tændt for yderligere 266.000 køkkenovne – en stigning på omkring 28 procent.
Det og meget mere kan man se, hvis man dykker ned i forbrugstallene hos Cerius og Radius, fortæller administrerende direktør hos de to elnetselskaber, Jens Fossar Madsen.
Ændrer Corona mønstret i år og overtager nytårsaften førstepladsen?
”Vores færden og adfærd aflæses i vores strømdata. Hvert år kan vi fx se, at i julen forlader de unge storbyerne, og man samles i stedet hele familien ude i parcelhuskvartererne eller sommerhusområderne. Til gengæld er det lige så tydeligt, at alle de unge er tilbage i storbyernes etageejendomme, når nytåret skal skydes ind. På landet og i parcelhusområderne fastholder juleaften pladsen som topscorer, men faktisk ser det ud til, at flere komfurer i København er i gang den 31. december end juleaften. Om nytåret i år slår julen af pinden og bliver aftenen med højst strømforbrug 2021 bliver en kamp mellem by og land”, spår Jens Fossar Madsen og fortsætter:
”Set ud over vores geografi, så var det tydeligt, at den anden Corona-nedlukning i slutningen af 2020 påvirkede højtidens strømforbrug. Vi så kraftigt stigende forbrug i Odsherred og Nordsjælland op mod jul sidste år, og modsat tidligere år begyndte stigningen allerede flere uger før jul. Noget tydede på, at københavnerne rykkede elbiler og hjemmearbejde ud i sommerhusene og blev der til et stykke ind i januar. Det var også tydeligt at se, at der var flere komfurer i gang både jule- og nytårsaften sidste år, hvilket formentlig også var et udtryk for, at mange holdt fest men kun med den nærmeste familie, og derfor var der flere ovne om at stege juleænderne og nytårstorskene. Mon ikke vi, med Corona på fremmarch igen, vil se samme billede i år?”
Mørklægger elbilerne landet efter Disney’s Juleshow?
Med den grønne omstilling på fremmarch er vores samfund i disse år ved at blive mere elektrificeret. I takt med at salget af elbiler stiger markant, og flere investerer i varmepumper, begynder en del at blive bekymrede for, om elnettet kan følge med den øgede belastning, eller om det bryder sammen og mørklægger hele byer, når tilstrækkeligt mange sætter stikket i elbilladerne samtidig.
Direktøren hos Cerius og Radius forsikrer, at elnettet kan håndtere det øgede forbrug, men maner også til eftertanke:
”Vi har i dag et solidt og veludbygget elnet, som bliver godt vedligeholdt og løbende tilpasset både byudvikling og det øgede strømforbrug, som elbiler og varmepumper giver. Det bliver dog unødigt dyrt samfundsmæssigt, hvis vi skal blive ved med at udbygge elnettet til at håndtere et sammenklumpet elforbrug – altså hvis alle lader deres elbiler op klokken 17 samtidig med, at de tænder for komfurerne og sætter vaskemaskinerne over. Derfor er det vigtigt for både samfundsøkonomien og i sidste ende kundernes pengepung, at vi alle – efterhånden som vi køber elbiler, varmepumper og øvrige strømkrævende apparater – tænker over vores adfærd og flytter en del af strømforbruget, så vi fx først oplader vores elbiler om natten,” lyder det fra Jens Fossar Madsen, der runder af med en opfordring:
”Vi elnetselskaber skal i de kommende år gøre endnu mere for at få vores kunder med på det mindset, og det gælder ikke mindst juleaften, hvor nettet er allermest belastet. Så giv gerne ladestanderen fri jule- og nytårsaftensdag, og lad i stedet elbilen op dagen efter, hvor alle slapper af og spiser rester”.
Fakta
- Cerius og Radius driver det meste af elnettet på Sjælland og transporterer strøm til cirka 2,5 millioner danskere døgnet rundt, året rundt.
- De to selskaber har tilsammen godt 43.000 kilometer ledninger. Mens Radius dækker Hovedstadsområdet og Nordsjælland, leverer Cerius – der har Danmarks længste elnet – til Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne
- Årligt sender de to elnetselskaber over 12 GWh strøm ud til kunderne
- Cerius og Radius investerer årligt cirka 1 milliard kroner i forstærkning og udbygning af de to elnet
Pressekontakt
Cerius og Radius’ pressevagt på tlf. 2170 3101
Kommune |
Pct Stigning juleaften vs hverdag |
Dragør |
37.75 |
Brøndby |
37.60 |
Helsingør |
36.90 |
Tårnby |
35.80 |
Hørsholm |
33.75 |
Albertslund |
33.70 |
Furesø |
33.60 |
Ishøj |
32.90 |
Allerød |
32.80 |
Fredensborg |
32.75 |
Ballerup |
31.35 |
Slagelse |
30.75 |
Solrød |
30.10 |
Greve |
30.05 |
Ukendt |
29.20 |
Halsnæs |
28.90 |
Lolland |
28.90 |
Høje-Taastrup |
28.90 |
Køge |
28.85 |
Gladsaxe |
28.45 |
Rudersdal |
28.35 |
Stevns |
28.25 |
Rødovre |
28.15 |
Odsherred |
28.00 |
Næstved |
27.90 |
Glostrup |
27.85 |
Sorø |
27.75 |
Frederikssund |
27.75 |
Hvidovre |
27.65 |
Herlev |
27.45 |
Gribskov |
27.35 |
Vallensbæk |
27.25 |
Gentofte |
27.00 |
Kalundborg |
26.35 |
Guldborgsund |
25.85 |
Vordingborg |
25.85 |
Lyngby-Taarbæk |
24.95 |
Egedal |
24.80 |
Frederiksberg |
24.50 |
Holbæk |
24.00 |
Ringsted |
23.95 |
Lejre |
23.50 |
Faxe |
23.10 |
Roskilde |
22.50 |
Hillerød |
19.30 |
København |
14.95 |
Information om Radius Elnet
Radius driver det elnet, som forsyner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland. Vi ejer kablerne i jorden og de elmålere, der opgør kundernes elforbrug, og det er os, der har ansvaret for, at vores kunder har strøm i kontakten hver dag.
Følg pressemeddelelser fra Radius Elnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Radius Elnet
Valg afgjort: Tre stærke profiler skal bidrage til den grønne omstilling i Radius Elnets bestyrelse22.3.2023 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Radius Elnet, der leverer strøm til kunderne i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland har siden den 27. februar afholdt forbrugervalg. Nu er de tre bestyrelsesmedlemmer fundet
Radius Elnet - 44 kandidater til tre pladser i bestyrelsen17.2.2023 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stor interesse for at blive forbrugerrepræsentant i netselskabet Radius Elnets bestyrelse og få indflydelse på beslutninger, der berører kritisk infrastruktur og den grønne omstilling. Navnene på de 44 kandidater er nu tilgængelig på radiuselnet.dk, og 1 million kunder kan stemme fra den 27. februar kl. 12.
Elbilister er blevet natteravne - flytter deres forbrug og sparer penge10.2.2023 14:48:02 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Radius Elnet viser, at rigtig mange elbilsejere nu har fundet fidusen og lader om natten, hvor elnettet er mindre belastet. Her er priserne betydeligt lavere end i kogespidsen fra 17-21, hvor strømmen er allerdyrest. Men der er potentiale for mere.
Cerius og Radius Elnet gør transport af strøm billigere fra marts 18.1.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Markedsprisen på strøm er over længere tid faldet så meget, at Sjællands to store elnetselskaber nu har mulighed for som lovet at sænke tarifferne
Nu er der igen økonomi i at flytte dit elforbrug13.10.2021 14:28:02 CEST | Pressemeddelelse
Elnettet er godt gearet til at klare den grønne omstilling, men hvis vi sammen flytter lidt af elforbruget væk fra aftentimerne, får vi en mere effektiv grøn omstilling. Siden 2017 har Radius’ tariffer været omlagt, så det generelt er billigere at få transporteret strømmen undtagen i timerne fra 17 til 20 i vinterhalvåret, så nye priser trådte i kraft 1. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum