Radius Elnet

Cerius og Radius Elnet gør transport af strøm billigere fra marts  

Del
Markedsprisen på strøm er over længere tid faldet så meget, at Sjællands to store elnetselskaber nu har mulighed for som lovet at sænke tarifferne

De cirka 2,5 millioner sjællændere, som Cerius og Radius Elnet transporterer strøm til, kan nu se frem til prisfald. Prisen blev ellers sat op ved årsskiftet, fordi de to elnetselskaber som følge af energikrisen var nødt til at få dækket ekstraordinært øgede omkostninger til indkøb af strøm og drift af elnettet. Allerede da stigningerne blev varslet i september 2022, blev kunderne stillet i udsigt, at priserne ville blive sænket så snart energipriserne igen gjorde det muligt.

Udsigt til besparelser
De seneste måneder er priserne på strøm heldigvis faldet noget igen, og også prognoserne for den kommende tid ser gode ud. Derfor er der nu mulighed for igen at sænke prisen”, fortæller Cäthe Juul Bay-Smidt, funktionschef i Cerius og Radius Elnet og fortsætter:

Med elprisernes himmelflugt var der i efteråret ingen vej uden om prisstigninger, men som vi også tydeligt sagde dengang, så ville vi sænke priserne igen, så snart vi havde set en længerevarende tendens til lavere elpriser. Det ser vi nu, og så kan vi sætte vores priser ned.”

For en parcelhuskunde med et årligt forbrug på cirka 4.000 kWh betyder det en årlig besparelse på cirka 500 kroner.

Prisfald for Radius Elnets kunder
Den gennemsnitlige C-tarif, der gælder for alle de private husstande i Radius’ område, falder med 18 procent fra 70 øre/kWh til 57 øre/kWh inklusive moms. Det største fald i pris vil kunderne opleve om vinteren i kogespidsen, mellem klokken 17 og 21. Her går prisen fra 207 øre/kWh til 170 øre/kWh, mens prisen om natten, hvor en privat husstand typisk har cirka 20 procent af deres strømforbrug, falder fra 23 øre/KWh til 19 øre/kWh.

Prisfald for Cerius’ kunder
Den gennemsnitlige C-tarif, der gælder for alle de private husstande i Cerius’ område, falder med 20 procent fra 68 øre/kWh til 54 øre/kWh inklusive moms. Det største fald i pris vil kunderne opleve om vinteren i kogespidsen, mellem klokken 17 og 21. Her går prisen fra 200 øre/kWh til 160 øre/kWh, mens prisen om natten, hvor en privat husstand typisk har cirka 20 procent af deres strømforbrug, falder fra 22 øre/KWh til 18 øre/kWh.

Første skridt mod normalisering
Cäthe Juul Bay-Smidt slår dog samtidig fast, at selskaberne fortsat skal have dækket de ekstraordinære høje omkostninger, som 2022 bød på. Der er dog nu plads til at tage det første skridt mod, hvad hun håber, er et mere normalt prisniveau, hvor elpriserne, inflation og rente stabiliserer sig på et lavere niveau. Hun uddyber:

”Vi holder hele tiden øje med elpriserne, og hvis de stiger igen her i 2023, kommer vi til at følge med ret hurtigt, da vi på grund af lovgivningen kun har kort tid til at få dækket ekstraordinært høje omkostninger.”

Fakta:

  • Cerius og Radius Elnet varslede prisstigninger pr. 1 september og igen 1. oktober 2022 med virkning fra 1. januar og 1. februar 2023.
  • Prisstigningerne skyldtes de ekstraordinære omkostninger til nettab og til at drive elnet, som energikrisen i de foregående måneder havde skabt
  • Elnetselskaber i Danmark skal informere kunderne om prisforhøjelser med fire måneders varsel. En prisnedsættelse kan derimod varsles med blot én måned
  • Prisstigningerne i januar og februar har intet at gøre med den nye tarifmodel, som flere elnetselskaber har indført 1. januar, og som giver incitament til at flytte noget af det forbrug, der kan flyttes, væk fra mellem klokken 17 og 21, hvor elnettet er mest belastet.
  • Radius Elnet driver det elnet, som forsyner cirka 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland. 
  • Cerius driver det elnet, som forsyner cirka 400.000 hjem og virksomheder i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne.

Yderligere oplysninger:
Pressetlf: 2170 3799

Billeder

Information om Radius Elnet

Radius Elnet
Radius Elnet
Teknikerbyen 25
2830 Virum

Radius driver det elnet, som forsyner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland. Vi ejer kablerne i jorden og de elmålere, der opgør kundernes elforbrug, og det er os, der har ansvaret for, at vores kunder har strøm i kontakten hver dag.

Følg pressemeddelelser fra Radius Elnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Radius Elnet

Skal det være andesteg eller opladt elbil juleaften?22.12.2021 14:51:35 CET | Pressemeddelelse

Højtid på strøm: Hos de to store sjællandske elnetselskaber, Cerius og Radius, er man klar til årets højdespring i strømforbrug, der traditionelt falder den 24. december klokken 17.00 til 18.00. Men kan elnettet blive ved at følge med højtidens øgede belastning, når antallet af elbiler og varmepumper stiger? Stigningen i forbruget svarer til, at der en almindelig decemberaften ville være lys i ekstra 35,6 millioner lyskæder eller tændt for yderligere 266.000 køkkenovne – en stigning på omkring 28 procent.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye