Radius Elnet - 44 kandidater til tre pladser i bestyrelsen
Hvert 4. år vælger kunderne i Radius Elnet de tre repræsentanter, der aktivt bidrager til selskabets ledelse og blandt andet giver indsigt i kundernes perspektiver og holdninger. Forbrugerrepræsentanterne indgår i bestyrelsesarbejdet på lige vilkår med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, og det glæder bestyrelsesformand Knud Pedersen, at så mange stiller op til valget:
”Det er vigtigt for forbrugerdemokratiet, at interessen er så stor. Og det bliver en virkelig spændende periode at være med i vores arbejde. Energisystemet er midt i en gigantisk omstilling, og de næste fire år skal vi investere flere milliarder i det østdanske elnet, så det kan være en stærk medspiller i den grønne omstilling”.
Eksplosiv stigning i produktion og forbrug
I de kommende år vil stigningen i elforbrug og elproduktion i tempo og omfang overstige alt, hvad vi tidligere har oplevet. Elektrificeringen af energiforbruget og omstilling til meget mere grøn strøm kræver, at Radius er i stand til at levere elnet til tiden.
Det sætter dagsordenen for arbejdet i Radius Elnets bestyrelse, fortæller Knud Pedersen:
”Gas, olie og kul hører fortiden til, og vi skal tilslutte vindmølle- og solcelleanlæg og mange nye typer af forbrugsanlæg, der omstiller til grøn strøm. Vi skal modernisere og udbygge elnettet, og vi skal stimulere kunderne til et fleksibelt forbrug, som spiller sammen med belastningen af elnettet og produktionen”.
Derfor er der brug for en endnu mere aktiv kundedialog:
”De tre forbrugervalgte er kundernes stemme ind i Radius’ ledelse. De hjælper os med at sætte kundernes behov på lystavlen. Samtidig er de en kanal ind til ledelsen for de kunder, som har en holdning til vores arbejde og vores beslutninger. Da vi er et monopol, som kunderne ikke bare kan fravælge, har vi et stort ansvar og skal leve op til kundernes og samfundets forventninger. Derfor spiller repræsentanterne en vigtig rolle, og vi har tradition for et åbent og tillidsfuldt samarbejde”.
Supplerende fakta:
- Bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse af Radius Elnet, der ejer og driver de tekniske anlæg og cirka 19.000 km elnet, der sikrer en stabil forsyning til 1 mio. kunder i København, Nordsjælland og dele af Midtsjælland.
- Afstemningen foregår fra 27. februar til 20. marts kl. 12.00. Man kan stemme på radiuselnet.dk ved brug af MitId.
- Radius Elnet har mailadresser på cirka 700.000 kunder. De modtager en mail med opfordring til at stemme.
Yderligere oplysninger på Radius' pressetlf: 2170 3101
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Radius Elnet
Radius driver det elnet, som forsyner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland. Vi ejer kablerne i jorden og de elmålere, der opgør kundernes elforbrug, og det er os, der har ansvaret for, at vores kunder har strøm i kontakten hver dag.
Følg pressemeddelelser fra Radius Elnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Radius Elnet
Valg afgjort: Tre stærke profiler skal bidrage til den grønne omstilling i Radius Elnets bestyrelse22.3.2023 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Radius Elnet, der leverer strøm til kunderne i Københavnsområdet, i Nordsjælland og i dele af Midtsjælland har siden den 27. februar afholdt forbrugervalg. Nu er de tre bestyrelsesmedlemmer fundet
Elbilister er blevet natteravne - flytter deres forbrug og sparer penge10.2.2023 14:48:02 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Radius Elnet viser, at rigtig mange elbilsejere nu har fundet fidusen og lader om natten, hvor elnettet er mindre belastet. Her er priserne betydeligt lavere end i kogespidsen fra 17-21, hvor strømmen er allerdyrest. Men der er potentiale for mere.
Cerius og Radius Elnet gør transport af strøm billigere fra marts 18.1.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Markedsprisen på strøm er over længere tid faldet så meget, at Sjællands to store elnetselskaber nu har mulighed for som lovet at sænke tarifferne
Skal det være andesteg eller opladt elbil juleaften?22.12.2021 14:51:35 CET | Pressemeddelelse
Højtid på strøm: Hos de to store sjællandske elnetselskaber, Cerius og Radius, er man klar til årets højdespring i strømforbrug, der traditionelt falder den 24. december klokken 17.00 til 18.00. Men kan elnettet blive ved at følge med højtidens øgede belastning, når antallet af elbiler og varmepumper stiger? Stigningen i forbruget svarer til, at der en almindelig decemberaften ville være lys i ekstra 35,6 millioner lyskæder eller tændt for yderligere 266.000 køkkenovne – en stigning på omkring 28 procent.
Nu er der igen økonomi i at flytte dit elforbrug13.10.2021 14:28:02 CEST | Pressemeddelelse
Elnettet er godt gearet til at klare den grønne omstilling, men hvis vi sammen flytter lidt af elforbruget væk fra aftentimerne, får vi en mere effektiv grøn omstilling. Siden 2017 har Radius’ tariffer været omlagt, så det generelt er billigere at få transporteret strømmen undtagen i timerne fra 17 til 20 i vinterhalvåret, så nye priser trådte i kraft 1. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum