Hotel- og Restaurantskolen får 10 mio. kr. til at realisere ny, grøn kokkeuddannelse og andre grønne udviklingsprojekter
3.11.2026 13:11:03 CET | Hotel- og Restaurantskolen | Pressemeddelelse
Nye bevillinger fra Plantefonden skal støtte udviklingen af en stærkere plantebaseret madkultur og øget brug af danske plantefødevarer. Det sker gennem tre projekter, der skal realiseres i tæt samarbejde mellem både uddannelser, producenter og branche - herunder realiseringen af en ny, grøn kokkeuddannelse.

Projekterne spænder fra udvikling af uddannelser og efteruddannelse til udvikling af nye samarbejder og initiativer.
Hotel- og Restaurantskolen leder tre af projekterne: et skal være med til at implementere gastronomuddannelsens nye speciale i grøn gastronomi nationalt, mens et andet skal gøre plantebaseret efteruddannelse mere tilgængelig landet over. Det sidste har til mål at udvikle nye faglige fællesskaber mellem landets gastronomi- og landbrugsuddannelser og styrke samarbejdet mellem de to sektorer.
"Den grønne omstilling kræver nye kompetencer og samarbejder, der kan drive udviklingen i branchen fremad. De her projekter giver os mulighed for at skabe stærkere uddannelser og faglige miljøer til fremtidens kokke, ikke bare i København, men i hele landet, og samtidig indsamle viden og erfaringer, der kan deles direkte med branchen," siger Johan K. Dal, der er udviklings- og projektchef på Hotel- og Restaurantskolen.
Grøn kokkeuddannelse skal forme fremtidens gastronomi
Den største bevilling på 4,3 mio. kr. skal understøtte implementeringen af et nyt speciale i grøn gastronomi. Uddannelsen skal bidrage til at forme fremtidens gastronomi med fokus på plantebaserede måltider og omtanke for klima og ressourcer.
Hotel- og Restaurantskolen leder projektet i samarbejde med Det Faglige Udvalg, Plantebaseret Videnscenter, Dagrofa Foodservice og Økologisk Landsforening samt en række af landets madfaglige erhvervsskoler. Målet er at udvikle et stærkt og ensartet uddannelsestilbud på tværs af landet.
"Med specialet kok, grøn gastronomi har vi taget et vigtigt skridt i udviklingen af gastronomuddannelsen med et grønnere fokus. Grøn gastronomi handler ikke alene om flere planter på tallerkenen, men om gastronomisk faglighed, råvareforståelse og nye måder at anvende kendte tilberedningsmetoder og teknikker på," forklarer Sandra Trasborg Hansen, der er direktør i Uddannelsessekretariatet.
"Specialet er nu implementeret i uddannelsen og de første elever er i gang. Vi glæder os til at være en del af projektet, der skal bidrage til at styrke den faglige kvalitet og skabe et fælles grundlag for undervisningen på tværs af landets erhvervsskoler."
Fagligt fyrtårn og videnscenter for branche og uddannelse
Plantefonden bevilger i alt ca. 195 mio. kroner i projektmidler til projekter, der kan fremme en plantebaseret madkultur og øge forbruget af danske plantefødevarer. Hotel- og Restaurantskolens projekter har en samlet værdi på over 10 mio. kr. og er det seneste skridt i flere års projektarbejde med mad, fødevarer, bæredygtighed og unge i centrum.
Skolen fortsætter dermed sin målrettede indsats for at udvikle nye undervisningsmetoder og grønne tiltag for både skolens uddannelser og hotel- og restaurationsbranchen.
Ambitionen er at være et fagligt referencepunkt og fungere som videnscenter for branchen og for gastronomi- og fødevareuddannelserne samt at styrke samarbejdet på tværs af sektoren, forklarer Johan K. Dal.
"Vi vil gerne være et samlingspunkt for viden og udvikling inden for grøn gastronomi, og derfor er det vigtigt ikke bare at gennemføre projekter for os selv – vi skal også dele resultater, erfaringer og metoder med verden omkring os – fra uddannelser og virksomheder til fx relevante fagfolk inden for vores felt,” siger han.
FAKTA: DE TRE PROJEKTER
Fælles om det nye speciale i grøn gastronomi
Ca. 4,3 mio. kr. til et nationalt udviklingsprojekt, som skal understøtte implementeringen af det nye speciale i grøn gastronomi. Hotel- og Restaurantskolen leder projektet i samarbejde med Det Faglige Udvalg, Plantebaseret Videnscenter, Dagrofa Foodservice og Økologisk Landsforening samt en række af landets madfaglige erhvervsskoler. Målet er at udvikle et stærkt og ensartet uddannelsestilbud på tværs af landet.
Grønne kompetencer til undervisere og madhåndværkere i planteriget Danmark
Ca. 3 mio. kr. til at gøre plantebaseret efteruddannelse mere tilgængelig i hele landet. Projektet skal opkvalificere lokale undervisere og fagprofessionelle, opbygge varige faglige miljøer uden for hovedstadsområdet og sikre, at flere får adgang til den nyeste viden og praksis inden for grøn gastronomi. Hotel- og Restaurantskolen udvikler og gennemfører uddannelsesforløbene sammen med regionale partnere.
Dyrk smagen – nye faglige fællesskaber for en planterig fremtid
Ca. 2,8 mio. kr. til et fireårigt partnerskab mellem Hotel- og Restaurantskolen, Asmildkloster Landbrugsskole og Tænketanken Frej. Projektet skal styrke samarbejdet mellem gastronomi- og landbrugsuddannelserne og skabe større forståelse for sammenhængen mellem dyrkning, råvarer og måltider. Målet er at bygge bro mellem dem, der producerer fødevarerne, og dem, der forarbejder og serverer dem.
Nøgleord
Kontakter
Johan K. DalUdviklings- og projektchef
Tlf:24962216jda@hrs.dkEmil Stenz AardestrupKommunikationskonsulent
Tlf:25503727esa@hrs.dkBilleder








Links
Hotel- og Restaurantskolen
Vi uddanner elever til at mestre bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality – modigt, arbejdsomt og kreativt. Hotel- og Restaurantskolen har siden 1922 uddannet kokke, tjenere og andre elever til hotel- og restaurationsbranchen. Vi uddanner mere end 850 årselever og har 3500 kursister og 8000 folkeskoleelever. Gennem kvalitet, nydelse og sanselighed rustes de til at gøre en forskel for verden og hverdagen - og bidrage til at gøre fremtidens fødevaresystem og turisme mere bæredygtig.

Følg pressemeddelelser fra Hotel- og Restaurantskolen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hotel- og Restaurantskolen
Direktør Søren Kristensen stopper for at tiltræde nyt job30.6.2026 08:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Direktør Søren Kristensen fratræder sin stilling på Hotel- og Restaurantskolen for at tiltræde et nyt job som adm. direktør i Brøndby IF.
"Enestående bidrag": Lærer og udviklingskonsulent på Hotel- og Restaurantskolen vinder Erhvervsuddannelsesprisen7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sarah Rom Gjerø modtager den ærefulde pris for sit ”enestående bidrag til udviklingen af praksisnær og engagerende undervisning", bl.a. gennem sit arbejde i skolens store udviklingsprojekt Gejst.
Hotel- og Restaurantskolen leverer rekordresultat trods bremsede byggeplaner26.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en restrukturering viser Hotel- og Restaurantskolens årsrapport for 2025 en økonomi i balance. Skolen lander sit hidtil bedste driftsresultat med en rekordhøj omsætning, hvilket skaber fundamentet for nye investeringer i elevernes hverdag.
Hotel- og Restaurantskolen partner i udvikling af serviceuddannelser i Sønderjylland12.9.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderborg Kommune, Hotel- og Restaurantskolen i Valby, EUC Syd og lokale samarbejdspartnere vil sammen undersøge muligheden for at etablere serviceuddannelser inden for hotel-, restaurations- og turismebranchen med internationalt udsyn og stærk lokal forankring.
Gejst for fremtidens faglærte: Tuborgfondet og Hotel- og Restaurantskolen vil skabe undervisning i verdensklasse og inspirere erhvervsuddannelser i hele landet12.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grøn gastronomi, sanseværksteder og sanketure. Gejst fungerer som undervisningslaboratorium med fokus på nye, eksperimenterende og kreative læringsmiljøer. Nu udvider Tuborgfondet og Hotel- og Restaurantskolen samarbejdet for at sprede erfaringerne til flere uddannelser – og gøre Gejst til et fyrtårn, der kan inspirere håndværksfag i hele Danmark. Et uvildigt forskerteam fra Aalborg Universitet skal følge projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum