Nye beregninger skyder professors kvælstofpåstande ned
28.10.2026 09:42:39 CET | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
Professor Per Gundersen hævder over for faktamediet TjekDet, at høj kvælstofudvaskning fra fem naturskove blandt andet skyldes nærliggende husdyrproduktion. Nu viser nye beregninger, at forskerens forklaring ikke holder vand.

FødevareDanmark kunne tidligere på måneden fortælle, at målinger fra fem danske naturskove og gamle bevoksninger viser, at kvælstofudvaskningen i nogle tilfælde kan være på niveau med udvaskningen fra landbrugsjord.
På den baggrund satte brancheorganisationen spørgsmålstegn ved den miljømæssige gevinst ved at omlægge god, næringsrig landbrugsjord til urørt skov.
Udmeldingen blev mødt med skarp kritik fra blandt andre professor Per Gundersen fra Københavns Universitet, der både over for TV 2 og faktamediet TjekDet.dk peger på ammoniak fra nærliggende husdyrbrug som en forklaring på den høje kvælstofudvaskning.
I en personlig LinkedIn-besked til FødevareDanmarks direktør, Leif Wilson Laustsen, går professoren endnu videre og hævder, at nitratudvaskningen fra danske skove stort set ikke ville eksistere, hvis Danmark var uden husdyr.
Beregninger modsiger professorens forklaring
FødevareDanmark har derfor bedt miljørådgivningsvirksomheden Farmbrella om at undersøge, hvor meget ammoniak husdyrbrugene i nærheden af de fem naturskove og gamle bevoksninger tilførte omkring prøvetidspunktet.
Beregningerne viser beskedne lokale ammoniakbidrag fra de nærliggende husdyrbrug.
Ved Suserup Skov er den historiske kvælstofudvaskning opgjort til 44 kg pr. hektar, mens ammoniakbidraget fra nærliggende husdyrbrug er beregnet til blot 0,2 kg kvælstof pr. hektar om året. I den anden ende af skalaen ligger Hammer Mølleskov, hvor udvaskningen er opgjort til 45 kg pr. hektar, mens ammoniakbidraget fra de nærliggende husdyrbrug selv på det mest belastede sted er beregnet til bare 2,8 kg kvælstof pr. hektar om året.
Ifølge miljørådgiver Tina Madsen fra Farmbrella giver beregningerne derfor ikke grundlag for at udpege de nærliggende husdyrbrug som en tilstrækkelig forklaring på den høje kvælstofudvaskning.
– Per Gundersen peger på de nærliggende husdyrbrug som en forklaring på den høje kvælstofudvaskning. Men vores beregninger viser, at deres bidrag er forsvindende små. Den forklaring holder ganske enkelt ikke som årsag til de høje udvaskningstal. Man kan ikke bare skyde skylden på husdyrproduktionen uden at have undersøgt de faktiske forhold, siger Tina Madsen.
Den samlede atmosfæriske kvælstofbelastning var omkring 1990 i gennemsnit cirka 17 kg pr. hektar om året på landsplan, og selv et lokalt ammoniakbidrag på 2-3 kg kan ikke alene forklare udvaskningstal på over 40 kg pr. hektar, påpeger Tina Madsen.
FødevareDanmark: Hvem faktatjekker TjekDet?
Hos FødevareDanmark undrer direktør Leif Wilson Laustsen sig over, at både TV 2 og TjekDet har viderebragt Per Gundersens forklaring uden at fremlægge konkrete beregninger af ammoniakbidraget fra de nærliggende husdyrbrug.
– Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt en professors forklaring bliver til en sandhed i medierne. Men det undrer mig især, at TjekDet ikke selv undersøger, om påstanden holder vand. Er det ikke netop det, et faktamedie skal gøre? spørger Leif Wilson Laustsen.
Han mener, at sagen også bør få politikerne til at interessere sig for TjekDets arbejde.
– TjekDet modtager offentlige midler til at faktatjekke. Så må man også kunne forvente, at de kontrollerer forskernes påstande og ikke bare gengiver dem. Det synes jeg faktisk, politikerne bør interessere sig for, siger han.
FAKTA: Farmbrellas undersøgelser af de fem naturskove og gamle bevoksninger
FødevareDanmark har bedt miljørådgivningsvirksomheden Farmbrella undersøge, hvor meget ammoniak fra nærliggende husdyrbrug der tilføres fem danske naturskove og gamle bevoksninger.
Analyserne viser følgende resultater:
| Skov | Historisk kvælstofudvaskning | Ammoniakbidrag fra nærliggende husdyrbrug |
| Suserup Skov | 44 kg N/ha | 0,2 kg N/ha/år |
| Skov ved Vejle Fjord | 60 kg N/ha | 0,4-0,5 kg N/ha/år |
| Skov på Nordfalster | 60 kg N/ha | 0,4-0,6 kg N/ha/år |
| Klaskerøj ved Jels | 48 kg N/ha | 0,9-2,5 kg N/ha/år |
| Hammer Mølleskov | 45 kg N/ha | 1,0-2,8 kg N/ha/år |
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06lwl@fvdanmark.dkMikkel Tholstrup DahlqvistPresse- og Public Affairs-chef i FødevareDanmark
Tlf:20 15 70 76mtd@fvdanmark.dkVedhæftede filer
Om FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord – fra slagtere, bagere samt oste- og fiskehandlere til producenter, grossister og slagterier.
FødevareDanmark repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier, som tilsammen står for 60 procent af alle danske svineslagtninger og 45 procent af alle danske kreaturslagtninger. Organisationen repræsenterer desuden primærproducenter i landbruget, da et stærkt dansk fødevareerhverv forudsætter et solidt råvaregrundlag og strategisk autonomi på fødevareområdet.
FødevareDanmarks medlemmer er drivkraften i dansk fødevareproduktion og madkultur og bidrager med kvalitet, faglighed, innovation og lokale arbejdspladser i både byer og landdistrikter. Organisationen varetager medlemmernes erhvervs- og branchepolitiske interesser og arbejder blandt andet for bedre rammevilkår for danske fødevarevirksomheder.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
FødevareDanmark undrer sig over professors opfordring til at fjerne pressemeddelelse26.10.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Professor i skovøkologi Per Gundersen opfordrer FødevareDanmark til at fjerne en pressemeddelelse om kvælstofudvaskning fra skove. Samtidig fremsætter han en vidtgående påstand om husdyrproduktionens betydning for udvaskningen. FødevareDanmark efterlyser dokumentation og undrer sig over opfordringen.
FødevareDanmark: Data fra de danske naturskove sår ny tvivl om grundlaget for kvælstofreguleringen15.10.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at Aarhus Universitet tirsdag erkendte fejl i beregningerne bag den nye kvælstofregulering, rejser tal fra de danske naturskove yderligere tvivl om det faglige grundlag. FødevareDanmark kræver, at ministeren sætter reguleringen på pause, indtil beregningsgrundlaget er undersøgt til bunds.
FødevareDanmark: Ministeren må forklare, hvordan fejl i kvælstofberegningerne kunne blive afvist14.10.2026 08:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Først blev kritikken af kvælstofberegningerne afvist. Nu har Aarhus Universitet erkendt fejl. FødevareDanmark kræver svar fra ministeren og advarer samtidig mod konsekvenserne af en regulering, der er blevet hastet igennem på et usikkert grundlag.
FødevareDanmark: Mål spildevandsudledningen der, hvor landbruget reguleres hårdest9.10.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny DR-dokumentar rejser spørgsmål om tallene for spildevandsoverløb. Samtidig peger SEGES Innovation på fejl i grundlaget for den kommende kvælstofregulering. Det får FødevareDanmark til at foreslå flere direkte målinger og større åbenhed om tallene.
Sydfynske producenter tror på lokal gris midt i dyrevelfærdsdebat7.10.2026 13:54:40 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugere og indkøbere må tage et større ansvar for dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Det mener de to sydfynske fødevarevirksomheder, BF-Oks og Svendborg Slagtehus, der står bag den lokale ’Svendborg Gourmetgris’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum