Næsten tre ud af fire danskere er klar til at betale direkte i AI-chatten – kunstig intelligens er danskernes nye indkøbsassistent
30.9.2026 13:27:30 CEST | Nets Danmark A/S | Pressemeddelelse
Danskerne er klar til næste skridt i den digitale handel. Syv ud af ti danskere vil gennemføre betaling direkte i en AI-chat, hvis løsningen er sikker, og næsten halvdelen har allerede købt et produkt eller en service på baggrund af en anbefaling fra kunstig intelligens. Det viser nye tal fra Nets Nexi Payment Report 2026.

Kunstig intelligens er på kort tid blevet en integreret del af danskernes hverdag. Mere end halvdelen af befolkningen bruger i dag AI mindst én gang om ugen, og 56,5 procent har inden for den seneste måned anvendt AI til shopping eller booking.
Samtidig viser undersøgelsen, at AI er ved at flytte sig fra at være et værktøj til informationssøgning og inspiration til også at blive en handels- og betalingskanal. Næsten halvdelen af danskerne har allerede købt noget på baggrund af en AI-anbefaling, mens 70,5 procent siger, at de vil benytte en sikker betalingsløsning direkte i AI-chatten frem for at blive sendt videre til en webshop.
”Vi ser begyndelsen på et markant skifte i den måde, forbrugerne handler på. Kunstig intelligens bruges ikke længere kun til at finde information, men i stigende grad til at sammenligne produkter, træffe købsbeslutninger og potentielt også gennemføre selve betalingen. Når syv ud af ti danskere er klar til at betale direkte i AI-chatten, hvis løsningen er sikker, viser det en overraskende stor villighed til at lade AI spille en aktiv rolle i købsrejsen,” siger Allan Bonke, landechef for Nets i Danmark.
Tillid bliver den afgørende faktor
Ifølge rapporten er det især ønsket om bedre rådgivning og enklere beslutninger, der driver udviklingen. Forbrugerne fremhæver blandt andet AI's evne til at opsummere anmeldelser, finde relevante produkter og skabe en mere dialogbaseret købsoplevelse.
Men udviklingen afhænger af, at forbrugerne oplever samme grad af sikkerhed, gennemsigtighed og kontrol som ved traditionelle onlinekøb.
”Kunstig intelligens kan gøre købsoplevelsen både enklere og mere personlig, men tillid bliver den afgørende faktor. Forbrugerne skal vide, at betalingen er sikker, og de skal kunne forstå, hvordan anbefalinger og beslutninger bliver til. Vi tror ikke på et pludseligt skifte, men på en gradvis udvikling, hvor nye betalingsformer kommer til som et supplement til de løsninger, danskerne allerede bruger i dag,” siger Allan Bonke.
Danmark er godt positioneret til næste fase af digital handel
Undersøgelsen peger på et betydeligt potentiale for E-handel via AI-agenter, hvor AI ikke blot hjælper med research og anbefalinger, men også kan gennemføre køb inden for rammer, som forbrugeren selv fastsætter.
Danmark hører allerede til blandt de mest digitale markeder i Europa. Danskerne ligger højt på brugen af AI i købsprocessen sammenlignet med de øvrige nordiske lande, og betalingsvilligheden direkte i AI-chatten er den højeste i Norden.
”Udviklingen minder om den rejse, vi har set med mobilbetalinger. Nye betalingsformer erstatter sjældent de eksisterende fra den ene dag til den anden, men de giver forbrugerne flere valgmuligheder. Fremtidens handel kommer sandsynligvis til at bestå af flere forskellige måder at betale på, hvor AI bliver endnu en kanal, som virksomhederne skal forholde sig til,” slår Allan Bonke fast.
Fakta, Nets Nexi Payment Report 2026 (første halvår)
26 % bruger kunstig intelligens dagligt
54 % bruger kunstig intelligens mindst ugentligt
56,5 % har brugt kunstig intelligens til shopping eller booking inden for de seneste 28 dage
49,5 % har købt noget på baggrund af en AI-anbefaling
70,5 % vil benytte en sikker betalingsløsning direkte i en AI-chat
61 % bruger ChatGPT til shopping og produktresearch
42 % bruger Google Gemini til shopping og produktresearch.
Nordisk førsteplads til Danmark

Om rapporten og beregningen
Nexi Payment Report med resultater fra første halvår 2026, er baseret på en løbende undersøgelse gennemført af TP Infinity blandt mere end 27.930 forbrugere i 11 europæiske lande. Hvert land er repræsenteret af mindst 2.500 respondenter i alderen 18-79 år med internetadgang. Tallene i denne pressemeddelelse er baseret på de danske respondenter. Ved opgørelsen tages der hensyn til demografi og hvor mange danskere, der har adgang til internettet og handler på nettet.
Nøgleord
Kontakter
Peter GlüsingHead of Media Relations, Nordics
peter.pedersen@nexigroup.comOm Nets
Nets formidler betalinger med bevidstheden om, at enkelthed og sikkerhed udgør fundamentet, når betalingsløsninger skal bidrage til at skabe vækst, fremdrift og gøre hverdagen lidt nemmere for banker, virksomheder og forbrugere på tværs af Europa. Læs mere på www.nets.eu. Nets er en del af Nexi koncernen – en førende europæisk aktør i betalingsindustrien. Læs mere på www.nexigroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Gert Jonassen ny bestyrelsesformand for Nets Danmark2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets har ændret sammensætningen af sin bestyrelse, hvor der – udover en ny formand – tiltræder yderligere to nye eksterne repræsentanter.
Driftshændelse udløst af netværksproblem4.6.2026 10:04:20 CEST | Pressemeddelelse
Nets offentliggør i dag konklusionen på en foreløbig analyse af den driftsforstyrrelse, der den 21. maj påvirkede kortbetalinger i Danmark. Analysen indikerer, at hændelsen blev udløst af et netværksproblem, der efterfølgende skabte en overbelastningssituation, hvilket forlængede genopretningsprocessen.
Nets afvikler igen kortbetalinger - på vej mod normalisering21.5.2026 14:15:30 CEST | Pressemeddelelse
Nets er ved at komme tilbage i normal drift lidt før kl. 14, og alle kortbetalinger skulle være på vej til at fungere igen. Årsagen til forstyrrelsen er for nuværende identificeret som en intern fejl.
Driftsforstyrrelse medfører afvisning af kortbetalinger21.5.2026 09:51:23 CEST | Pressemeddelelse
Nets oplever i øjeblikket en driftsforstyrrelse, der begrænser muligheden for at behandle kortbetalinger og medfører, at visse kortbetalinger afvises. Hændelsen er opstået omkring kl. 09.00 og siden har Nets transaktioner ikke gået igennem på normal vis. Vi vurderer lige nu, at størsteparten af betalingerne bliver afvist.
Kun få danskere brugte kontanter sidste år – mobilbetalinger i kraftig fremmarch i butikker og online11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes betalingsvaner har ændret sig markant på få år. Kontanter bruges i dag kun af 14 procent af befolkningen, mens mobilbetalinger går endnu hurtigere frem i både de fysiske butikker og på nettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum