Tobaksproducenterne

Nye tal: Hver 7. cigaret er købt uden dansk afgift

11.9.2026 11:43:06 CEST | Tobaksproducenterne | Pressemeddelelse

Del

Trods et mindre fald er der stadig et højt antal cigaretter uden afgift på det danske marked. I de nye tal er det særligt faldet i antallet af kopicigaretter, der springer i øjnene - hvilket kan skyldes politiets aktioner mod ulovlige fabrikker på dansk jord.

Christian Bendix, direktør i Tobaksproducenterne, peger på, at det fortsat høje niveau af cigaretter, der er købt uden afgift, bør få politisk opmærksomhed.
Christian Bendix, direktør i Tobaksproducenterne, peger på, at det fortsat høje niveau af cigaretter, der er købt uden afgift, bør få politisk opmærksomhed. Foto: Jens Panduro

I andet kvartal 2026 var 14,5 procent af cigaretterne i Danmark købt uden dansk afgift, hvilket svarer til omtrent hver syvende cigaret. Andelen er faldet fra 16,6 procent i fjerde kvartal 2025, men ligger fortsat væsentligt højere end for få år siden.

Det viser den seneste Empty Pack Survey (EPS), hvor indsamlede cigaretpakker fra hele landet analyseres for at kortlægge deres oprindelse. Cigaretter uden dansk afgift kan være købt enten lovligt via grænsehandel eller ulovligt på det illegale marked, og de nye tal indikerer, at den danske stat årligt går glip af omtrent 1,3 mia. kroner i afgifter.

"Hver syvende cigaret er et markant tal. Det fortæller os, at en betydelig del af cigaretmarkedet har flyttet sig væk fra den danske, afgiftsbelagte handel. Det er en udvikling, der bør få politisk opmærksomhed", siger Christian Bendix, direktør i Tobaksproducenterne.

Færre kopicigaretter

Udviklingen i antallet af såkaldte kopicigaretter er værd at bemærke. I andet kvartal 2026 udgjorde de 2,8 procent af de undersøgte cigaretter, hvilket næsten er en halvering i forhold til målingen fra fjerde kvartal 2025.

Faldet kommer efter en periode, hvor danske myndigheder har haft fokus på illegal produktion af cigaretter. Senest blev otte personer anholdt i juni på adresser på Sjælland, i Jylland samt i Grønland, sigtet for at fremstille mindst 32 mio. kopicigaretter.

Det er dog formentlig en anden sag, der begynder at slå igennem i tallene nu, nemlig en sag fra Svebølle på Sjælland, der blev afsløret af politiet for halvandet år siden. To bagmænd blev i juli i år dømt for at have fremstillet over 216 mio. kopicigaretter af mærkerne Prince og Marlboro.

"Det er positivt, at vi ser et fald i andelen af kopicigaretter. Det kan være et tegn på, at politiets og myndighedernes indsats virker, og at det nytter at sætte målrettet ind mod den organiserede illegale handel. Men problemet er langt fra løst. Kopicigaretter udgør fortsat en markant del af det illegale marked, og derfor er der brug for, at myndighederne fastholder presset på de kriminelle aktører for at bekæmpe den ulovlige handel", udtaler Christian Bendix, direktør i Tobaksproducenterne.

Retten i Holbæk fandt i juli, at staten er gået glip af afgifter for ca. 449 millioner kroner på grund af den ulovlige produktion i Svebølle. Sagen er anket.

Empty Pack Survey for Q2 2026 er baseret på 5.450 indsamlede cigaretpakker. Undersøgelsen er foretaget uafhængigt af WSPM Group.

Et problem for hele Europa

Det er langt fra kun Danmark, der oplever problemer med stigende handel med illegale cigaretter. I denne uge tegner en ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret et alvorligt billede af den illegale handel med tobak i EU.

Næsten hver tiende cigaret på det europæiske marked vurderes at være produceret illegalt eller smuglet, hvilket årligt koster EU-landene omkring 13 mia. euro i tabte offentlige indtægter. Det voksende illegale marked har negative konsekvenser for både økonomi, sundhed og sikkerhed, lyder det.

Samtidig konkluderer Revisionsretten, at EU’s indsats er for fragmenteret og mangler en klar fælles retning, mens den illegale produktion vokser, og smuglingsmetoderne bliver stadig mere avancerede.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Tobaksproducenterne

Tobaksproducenterne er en brancheforening for tobaksvirksomheder i Danmark

Vores medlemmer tæller British American Tobacco Denmark, Japan Tobacco International Denmark og Imperial Tobacco Denmark, som sammen repræsenterer ca. 80 procent af det danske cigaretmarked.

https://www.tobaksproducenterne.dk/forside

Følg pressemeddelelser fra Tobaksproducenterne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tobaksproducenterne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye